I slutningen af 1600-tallet blev Jerstrup kaldt Lenelyst efter Helmuth Otto von Winterfeldts hustru Helene Juliane Ulfsparre.
Jerstrup var underlagt grevskabet Gyldensteen fra 1804 til 1922. I 2013 er avlsgården en del af Gyldensteen Gods.
Jerstrups hovedbygning er et klassisk trelænget bindingsværksanlæg.
Siden 2000 har avlsgård og hovedbygning været adskilt og deler ikke længere ejer.
Hovedbygning
Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af vand på alle sider Den nuværende hovedbygning er opført i 1700-tallet. Det er et trelænget anlæg i bindingsværk, hvis sidefløje åbner sig mod avlsgården i nord. Østfløjen karakteriseres ved en udløberfløj.
Alle længer er i én etage, og den hvidkalkede bygning har højt, rødt tegltag med halvvalmede gavle.
I 1944 gennemgik bygningen - især vestfløjen - en omfattende istandsættelse ved arkitekt H. G. Skovgaard. 1952-53 blev hovedfløjen ligeledes istandsat af Skovgaard. Bygningen er senest blevet restaureret i 2007-09.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen med udløberfløj er fredet. Det omgivende voldsted er omfattet af fredningen.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen - adskilt herfra af voldgraven - findes avlsanlægget. Af det oprindelige trelængede anlæg, er blot den nordlige og østlige længe bevaret.
De to sammenbyggede længer i grundmur med fast tag er fra 1910.
Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.
Ejerhistorie
Jerstrup blev første gang nævnt i kilder fra 1328, hvor den kaldes Jærpælstorp. Gården var på dette tidspunkt ejet af Niels Eriksen Rød Banner-Høeg, men efter hans død omkring 1350 glider Jerstrup ud af historien i mere end 150 år.
I begyndelsen af 1500-tallet er gården imidlertid atter nævnt - denne gang i forbindelse med en handel, hvor Jørgen Henningsen Qvitzow overtog Jerstrup. Qvitzow var en velhavende mand, som bl.a. havde den fynske herregård Rugaard i pant af Kronen. Under Grevens Fejde (1534-1536) blev han taget til fange af grev Christoffers folk, og sidenhen sagsøgte han Odenses borgere for den skade, krigen havde forvoldt hans gårde. Forud for fejden tjente Qvitzow som landsdommer i Fyn, og senere fik han magtfulde erhverv som rigsråd og rigskansler under Christian III (1503-59).
Qvitzows datter Hilleborg Qvitzow arvede Jerstrup og bragte gården med ind i ægteskabet med Mourids Emmiksen. Parrets søn Anders Emmiksen, der var en dygtig og velhavende godsejer, arvede Jerstrup efter sine forældre. Han efterlod sig ingen børn, og derfor overgik Jerstrup til søsteren Tale Mouridsdatter Emmiksen.
Tale Emmiksen var gift med Ejler Brockenhuus, der trods sit ægteskab havde forført Margrethe Rantzau, der var enke efter Tale Emmiksens bror. Som straf for dette forhold, der blev betragtet som incestuøst, landsforviste Frederik II (1534-1588) Brockenhuus, som dog snart vente tilbage til landet. Frederik II lod ham derfor fængsle og indespærre på Dragsholm Slot i 1584. Efter Brockenhuus - efter Frederik II's død - anklagede rigsrådet for at være ansvarlig herfor, blev dommen livsvarig. Parrets datter Maren Ejlersdatter Brockenhuus overtog Jerstrup før sine forældres død og bragte den med ind i ægteskabet med den tyske adelsmand Jørgen von Aschersleben.
Parrets sønner Mourids og Anders von Aschersleben arvede - efter en strid med moderen - gården ved farens død i 1625. Mourids von Ascherleben bosatte sig på Jerstrup sammen med sin hustru Ellen Gøye, men ægteskabet var plaget af rygter om, at han havde fået et barn med hendes søster Sibylle Gøye. Rygterne var så vedvarende, at Christian IV (1577-1648) lod de to afhøre, hvorefter Mourids von Ascherleben blev frigivet. Sibylle Gøye tilstod imidlertid, at hun havde født et barn, som hun havde lagt i et skrin, der efterfølgende var blevet gemt på herregården Hvidkilde. Hun blev efterfølgende henrettet på Odense Slot.
Ellen Gøye solgte efter mandens død Jerstrup til Ida Skinkel i 1647. På grund af pengemangel pantsatte Ide Skinkel flere gange gården, inden hun i 1655 solgte Jerstrup og to tilhørende møller til Mette Krabbe i 1655. Hun efterlod sig ingen børn, og ved hendes død overgik Jerstrup derfor først til stedmoren Dorthe Daa og senere til hendes to sønner Claus og Niels Krabbe. Efter Claus Krabbes død i 1678 skødede Niels Krabbe sin halvdel af gård, gods og møller til Claus Krabbes enke Marie Sophie Bielke, som dermed blev eneejer.
Omkring 1682 fik Helmuth Otto von Winterfeldt skøde på Jerstrup, som han kaldte Lenelyst, formentligt efter sin anden hustru Helene Juliane Ulfsparre. I både 1691 og 1692 fik han et års henstand til at komplettere gården, dvs. at sikre den et jordtilliggende på mindst 200 tdr. hartkorn inden for en afstand af 15 km. Det lykkedes ikke for ham, men datteren Hedevig Sophie von Winterfeldt sikrede i 1719 hovedgårdens skattefrihed, da hun købte ikke mindre end 127. tdr. hartkorn fæstegods, som blev lagt under Jerstrup. Hun fik imidlertid ikke mulighed for at nyde godt af den nye skattefrihed for allerede samme år solgte hun gården til Frederik Lassen.
Lassen forøgede - ligesom den foregående ejer - Jerstrups jordtilliggende. Hans mange opkøb og de lave priser på landbrugsprodukter bevirkede imidlertid, at han blev så stærkt forgældet, at Jerstrup midlertidigt blev inddraget af Kronen. Han formåede dog senere at få gården frigivet. Lassen søster, forfatterinden Anne Margrethe Lasson, som havde udgivet den første danske roman Den beklædte Sandhed, arvede gården ved brorens død.
Allerede året efter hun havde overtaget Jerstrup, solgte Anne Margrethe Lasson gården til viceadmiral Seneca Christophersen Hagedorn. Efter flere hurtige ejerskifter kom Jerstrup i 1804 til Constance Frederikke Henriette Bernstorff fra Gyldensteen. Hun indlemmede efter overtagelsen Jerstrup i grevskabet, og gården forblev en del heraf indtil 1922, hvor grevskabet overgik til fri ejendom.
I 1942 overdrog Erich Adolph Ernst Bernstorff-Gyldensteen Jerstrup til sin søn Carl-Johan Friedrich-Franz Hugo Mogens Bernstorff-Gyldensteen, som i 1954 overtog hele Gyldensteen Gods.
Jordtilliggendet ligger stadig under Gyldensteen, men hovedbygningen blev i 2000 frasolgt. I 2013 ejes Jerstrups hovedbygning af Ingelise og Hermann Schimko, der også ejer den nærliggende herregård Harritslevgaard. Begge bygninger bliver udlejet til fester, bryllupper og konferencer.
Ejerrække
Kulturmiljø
Jerstrups hovedbygning er på alle sider omgivet af vandfyldte grave og gamle træer.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.