Holsteinborg fik navn efter ejeren, Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg, i 1708, hvor også grevskabet Holsteinborgborg blev oprettet. Oprindeligt hed herregården Braade og fra 1582 Trolholm opkaldt efter slægten Trolle, som var ejere 1562-1707.
Siden lensgrevens overtagelse af gården i 1707 har den været i slægten Holstein-Holsteinborgs eje. I perioden 1708-1921 som grevskab.
Holsteinborgs firefløjede hovedbygning og trelængede avlsgård er i tråd med renæssancens stil anlagt som et symmetrisk anlæg.
Flere lange indskrifter samt jernankre med tal og bogstaver røber, at hovedbygningens oprindelse skal findes i perioden 1598-1651.
Hovedbygning
To generationer af adelsslægten Trolle skabte i perioden 1598-1651 Holsteinborgs monumentale herregårdsanlæg bestående af en firefløjet hovedbygning i to stokværk og et trefløjet ladegårdsanlæg lagt i forlængelse af hinanden.
Hovedbygningens nordfløj fra 1598 er den ældste del af anlægget, mens østfløjen stammer fra 1639. Den gennemgående, lidt smallere sydfløj med ottekantet hjørnetårn i vest er fra 1642, og vestfløjen med portgennemkørsel flankeret af skjoldbærende løver samt ottekantet hjørnetårn med høje spåntækte lanternespir i nord går tilbage til 1649. Disse bygninger bærer præg af deres bygherrer, som har smykket bygningerne med Rudernes, Trollernes og Rosenkrantzernes våben.
I portfløjen indrettedes i 1728 en kirke i forbindelse med anlæggets modernisering for Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg.
Hovedbygningen har gennemgået flere store ombygninger. G.E. Rosenberg forestod således 1777-81 en regulering og udvidelse af vinduesåbningerne, facaderne hvidkalkedes og borggårdens trappetårne forsvandt.
1848-50 tilføjedes anlægget ved G.F. Hetsch et nygotisk præg, hvor gavlene blev tilføjet kamtakker. Vinduerne på anden etage fik spidsbuet sprodseværk og kulørte ruder i overrammerne og porten samt andre bygningsdetaljer inspireret af nygotisk ornamentation. I forbindelse med Hetschs ombygning indrettedes en vinterlejlighed i bygningens anden etage ligeledes i gennemført nygotik. Endvidere blev taget dækket med blåglaserede tegl og murfladerne påført et tykt cementpudslag og gulkalkede. Ved en restaurering 1949-50 afrensede H.H. Engqvist vestfløjens facade mod ladegården for denne puds og forsøgte samtidig at rekonstruere facadens svungne gavle, mens anlæggets øvrige kamtakker blev nedtaget.
Under den sydlige del af anlægget er endnu bevaret hvælvede kældre, men ellers er interiørerne præget af senere tiders ombygninger. Vestfløjens kælderrum har formentligt været anvendt som fangekælder. 1728 indrettedes den velbevarede barokkirke i to etagers højde med et omløbende galleri i vestfløjens nordre ende. Ligeledes smykker Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg og hustruen Christine Sophie Reventlows navntræk og våbenskjold kirkens vægge.
G.E. Rosenberg er ansvarlig for en veludstyret rumsuite i første etage, hvor meget originalt inventar endnu er i behold.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Holsteinborgs tre imponerende avlslænger i røde sten, som Niels Trolle lod opføre, omslutter en stor kvadratisk gård. De sydlige og vestlige staldlænger har originale kamtakkede gavle delt af murede profilbånd og stammer fra 1647. Vestlængen blev ombygget 1890, mens sydlængen senere er blevet forlænget mod øst.
Laden i nord dateres til 1651. Indkørslen til Holsteinborg ligger i et fremspringende portparti i ladens lave forlængelse mod øst og er udformet som et beskyttende forværk med svære flankemure. Adgangen hertil sker over en høj kvaderstensbro med tre hvælvede gennemløb, hvoraf det inderste tidligere var dækket af en vindebro.
1980 nedbrændte dele af laden og vestlængen, som siden er blevet genopført.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredede.
Ejerhistorie
Siden Valdemarernes tid i 1100-tallet har det formentligt ligget en borg på Holsteinborgs nuværende placering. Denne borg fungerede som forsvarsværk for den nærliggende Bisserup Havn til beskyttelse mod vendiske sørøvere. Borgen kendes dog først fra kilder fra begyndelsen af 1300-tallet, hvor Holsteinborg havde navnet Braade. Braade var på denne tid et len under Roskildebispen, og det blev drevet af en række lensmænd.
Braade forblev i kirkens eje indtil Reformationen i 1536, hvor alt gejstligt gods i landet blev inddraget under Kronen. Da kirken ikke længere måtte besidde jordejendom, blev Braade, sammen med biskoppens øvrige besiddelser, udlagt som kongelige len.
Frederik II's (1534-1588) bestræbelser på at skabe kongelige enemærker, dvs. samlede godser, i Nordsjælland medførte en række store byttehandler (mageskifter). Kronen mageskiftede bl.a. godsbesiddelser med Niels Trolle, der i 1562 overtog Braade.
Niels Trolle, der var bror til grundlæggeren af Herlufsholm, Herluf Trolle, blev efter sin død i Syvårskrigen i 1565 efterfulgt af sin enke, Anne Henriksdatter Friis, og herefter sine børn, Jakob, Børge og Anne Trolle. Børge Trolle udkøbte dog sine medarvinger og opkaldte herregården efter sin slægt. Dermed blev Trolholm herregårdens nye navn.
Trolholm forblev i den betydningsfulde adelsslægt Trolles eje frem til 1707, hvor Anders Trolle solgte gården til Flensborgs amtmand, Ulrich Adolph Holstein. Holstein havde ligeledes erhvervet sig herregårdene Fyrendal og Snedinge. Sammen med Trolholm kom disse til at indgå i grevskabet Holsteinborg i 1708. Trolholm blev grevskabets hovedsæde og fik som grevskabet navnet Holsteinborg. Grevskabet omfattede 20 kirker, 11 hovedgårde/godser, 84 landsbyer og 24 skoler.
Lensgreve Holstein-Holsteinborgborg blev svoger til Frederik IV (1671-1730), og var i kongens sidste 10 regeringsår det danske riges storkansler. Han var én blandt mange tyske adelsmænd, som gjorde karriere ved det danske hof og derigennem etablerede sig som meget store godsejere i Danmark.
Af senere lensgrever på Holsteinborg gjorde især Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg sig bemærket på grund af sin pietistiske tro og filantropiske virksomhed. Han overtog grevskabet som mindreårig. Grevskabet blev derfor administreret af A. P. Bernstorff, Johan Ludvig Reventlow og Christian D. Reventlow, indtil han i 1808 selv overtog driften af godset. Med brødrene Reventlow delte han interessen for tidens oplysningsideer. Han gennemførte landboreformer, udviklede skolevæsenet og fattighjælpen og udførte mange driftsforbedringer på sine gårde.
Lensgreven blev i 1836 efterfulgt at sin søn, Ludvig Holstein-Holsteinborg, der fortsatte sin fars ambitioner om forbedring af gårdens drift og bygninger. Han fungerede 1870-74 som Danmarks konseilspræsident, dvs. datidens statsminister, og var en del gange vært for H. C. Andersen, som både besøgte lensgreven på Holsteinborg og i København.
I 1921 overgik grevskabet Holsteinborg til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven af 1919.
I 2013 består Holsteinborg Gods af herregårdene Holsteinborg, Fyrendal og Snedinge. Godset drives som land- og skovbrug foruden udlejning af boliger.
Kulturmiljø
Trollernes herregårdsanlæg blev omgivet af brede voldgrave, som dog nu delvis er tilkastet øst og syd for hovedbygningen og ved borgvoldens nord-vestlige hjørne.
Specielt er det oprindelige vindebro-forsvar over nordre voldgrav, der er flankeret af to hovedløse sandstenstrolde på broen. På begge sider af portindkørslen findes ydermere sandstensløver, som tidligere var anbragt ved broen. Sammen med voldgravene er de det eneste militære hensyn, der er taget i en tid, hvor mange herregårde blev anlagt som forsvarsanlæg.
I parken, som blev udvidet i 1894 og 1925, findes en mindestøtte over Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg og hustruen, der er blevet rejst af grevskabets bønder i 1870. Yderligere rummer parken, som er anlagt i barok og landskabelig stil, lindealléer plantet af Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg i 1725 samt en tværallé, udsigtspladser, frugthaver anlagt i 1894 og 1927 og sjældne træer.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.