Holmegaard på Langeland er en lille hovedgård, der blev nævnt første gang i år 1500.
I 1765 kom gården under stamhuset Ahlefeldt, der havde hovedsæde på Broløkke.
Hovedbygning
Hovedbygningen er opført i 1800.
Stuehuset er i klassicistisk stil
Hovedbygningen er en beskeden enkeltfløjet bygning i gule mursten. Bygningen er i én etage over en høj kælder.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet
Andre bygninger
Øst for hovedbygningen lukker en række avlsbygninger sig om gårdspladsen. Bygningerne er af nyere dato.
Fredningsstatus 2013: De andre bygninger er ikke fredede.
Ejerhistorie
Første gang Holmegaard blev omtalt i kilderne var omkring 1500, hvor den tilhørte medlemmer af den fynske adelsslægt Mylting. På et tidspunkt var gården pantsat til Markus Henriksen Lund, der blev henrettet i Danmark i 1613, fordi han havde slået sin kone ihjel.
Inden denne tragiske begivenhed havde ejeren dog indløst pantet, hvorved Holmegaard kom tilbage på Mylting-slægtens hænder. I 1645 uddøde slægten, men gården var muligvis allerede på det tidspunkt overgået til Mogens Kaas. Kaas var en fjern slægtning til Peder Henriksen Mylting, der var den sidste ejer fra denne slægt. Kaas ejede også den store hovedgård Lykkesholm, hvorved Holmegaard blev knyttet til denne gård.
Mogens Kaas to oldebørn Sophie Dorothea Kaas og Hilleborg Sophie Kaas arvede Holmegaard og Lykkesholm i 1748. Senere opkøbte Frederik Ahlefeldt på Tranekær dog først den ene halvdel af de to gårde i 1755. Seks år senere købte han resten, og i 1765 lagde han Holmegaard og de øvrige besiddelser ind under sit nyoprettede stamhus Ahlefeldt, der havde hovedsæde på Broløkke.
Holmegaard hørte under Broløkke, indtil stamhuset overgik til fri ejendom i 1928. En del af jordtilliggendet blev udparcelleret og solgt til husmandsbrug, men hovedparcellen forblev i Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigs besiddelse indtil 1938.
I 1952 blev Holmegaard opkøbt af Forsvarsministeriet, der ejede gården frem til 2008. I 2001 var gården ejet af SOF akademi, der tilbyder specialtræning og efteruddannelse til militære enheder fra Danmark og EU.
Ejerrække
Holmegaard på Langeland er en lille hovedgård, der blev nævnt første gang i år 1500.
I 1765 kom gården under stamhuset Ahlefeldt, der havde hovedsæde på Broløkke.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bobé, Louis, Gustav Graae og Frederik Jürgensen West: Danske Len. 1916. Side 39-.
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.