Hindemaegaard blev allerede nævnt på Valdemar Atterdags tid (ca.
1321-1375).
I slutningen af middelalderen var gården knyttet til adelsslægten
Urne.
Hindemaegaard har ikke været knyttet til én enkelt slægt. Efter slægten Urne solgte gården, vandrede den fra slægt til slægt, indtil Juel-Brockdorff-slægten overtog den i 1839.
Jørgen Urne opførte i slutningen af 1470'erne et lille borganlæg med et tilhørende stenhus.
Den nuværende hovedbygning blev opført af Ove Johan Vind i 1789, da han ønskede sig en mere moderne hovedbygning.
Hovedbygning
I 1725 overtog Seneca Hagedorn Hindemae. Han rev Urnes gamle hovedbygning ned og opførte i stedet en trelænget bindingsværksbygning. Hagedorns hovedbygning fik ikke en lang levetid, idet hovedfløjen godt 75 år senere blev erstattet af det klassicistiske anlæg, som endnu er bevaret.
Hovedbygningen er inspireret af hovedbygningerne på Glorup og Odense Slot og stod færdig i 1789. Det er en enkeltfløjet bygning uden tårne eller spir, i en etage. Bygningen karakteriseres af en gennemgående frontspids i to etager, der afsluttes af en trekantsfronton.
ve Vind indrettede hovedbygningen med et stort centralt rum, en havestue, hvorfra identiske stuer blev lagt i geled ud til hver side i den 40 meter lange bygning, hvor alle rum var forbundet med store fløjdøre.
Hagedorns sidefløje blev imidlertid først fjernet i 1826 under Mouriers ejerskab, hvilket er grunden til, at hovedbygningen i dag står med vinduesløse murflader i hver ende af huset ud til gårdspladsen.
Hindemae blev i modsætning til mange andre herregårde ikke ombygget og moderniseret i 1800-tallet. Det skyldes primært, at gården efter Juel-Brockdorff-slægten i 1839 havde overtaget gården, blot blev en af mange mindre gårde i ejerslægtens besiddelse. Konsekvenser er imidlertid bl.a. at det flotte snedkerarbejde, som Ove Vind fik udført, stadig er at finde i dag.
Hovedbygningen gennemgik en restaurering i 1934.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet
Andre bygninger
Avlsanlægget ligger øst for hovedbygningen. Det uregelmæssige anlæg består af en lang sydlig længe, der mod vest er bygget vinkelret på en lade. Mellem hovedbygningen og den vestligt placerede ladebygning er opført endnu en længe, hvorved der etableres to separate gårdrum.
Avlsbygningen er formentlig bygget i 1821, men er sidenhen restaureret flere gange. I dag fremstår den med tegltag.
Godt 500 meter fra hovedbygningen ligger Hindemae Mølle. Møllen har siden 1882 været ejet af slægten Juel-Brockdorff, der også ejer Hindemae. Møllen blev bygget i 1806, som den største hollandsk-inspirerede vindmølle i Danmark. I 2004 gennemgik den en større renovering og fungerer i 2013 som feriebolig.
Fredningsstatus 2013: Hverken mølle eller avlsgård er fredet.
Ejerhistorie
Den første ejer af Hindemaegaard var formentlig Niels af Hindemarck, som blev nævnt omkring 1320'erne.
I slutningen af middelalderen blev gården knyttet til den gamle adelsslægt Urne. Den første ejer fra slægten var Jørgen Urne, som ejede flere godser på Fyn. Hans efterkommere ejede gården i flere generationer indtil Hindemaegaard i 1605 gled endeligt ud af slægtens hænder, idet det sidste medlem af slægten Urne solgte sin anpart i Hindemaegaard.
Den nye ejer var Breide Rantzau, der allerede havde arvet en anpart i gården efter sin svigermor Helvig Hardenberg. Rantzau synes at have overtaget hele gården: ved sin død i 1618 efterlod han gården til datteren Lisbeth Sophie Rantzau, der var gift med Hans Johansen Lindenov.
I de næste knap 90 år blev Hindemaegaard primært arvet af døtre, og Frederik Eiler Gjedde var en af de mange mænd, der i 1600-tallet giftede sig til Hindemaegaard. Han var søn af Christian IV's (1577-1648) rigsadmiral Ove Gjedde. Frederik Gjedde gjorde under Den store Nordiske Krig tjeneste som admiral. Krigen varede fra 1700 til 1721, men Gjedde blev afskediget fra sin stilling allerede i 1713, hvorefter han blev stiftamtmand i Odense.
Gjedde var en velstående mand. Udover Hindemae ejede han også en gård i København, hvor han sammen med sin kone og tre børn primært opholdt sig. I 1709 blev Ludvig Holberg lærer for hans tre børn. Af disse var kun den yngste, Carl Vilhelm Gjedde, i live ved faderens død i 1717, og han overtog Hindemae ved en auktion i 1719 .
Gjedde solgte Hindemae videre allerede i 1725, og der fulgte godt halvtreds år, hvor gården gik på skift mellem flere slægter. I 1778 købte major Ove Johan Vind Hindemaegaard, efter at han havde taget sin afsked fra hæren. Han giftede sig med Regitze Sehested fra Broholm, og det var under deres ejerskab, at den nuværende hovedbygning opført omkring 1790.
Vind solgte i 1801 gården videre til Charles Adolph Denys Mourier. Han viste sig hurtigt at være meget dygtig godsejer. Straks efter overtagelsen af Hindemaegaard bortsolgte han bøndergodset, hvorefter han, særpræget for sin tid, gik over til at drive gården ved hjælp af et fast mandskab af karle og husmænd. Hans motiver herfor beskrev han i et lille skrift med titlen Plan til en stor Gaards Drift uden Hoveri. Heri beskrev han, hvor vigtigt det var for gårdens drift, at man omgik sine folk på den rette måde. Der fandtes ifølge ham ingen bedre drivkraft, end hvis de ansatte vidste, at ved flittigt arbejde ventede der en god kost og en høj løn.
I 1839 solgte Mourier Hindemae til Carl Juel-Brockdorff, der bl.a. også ejede Valdemar Slot. Han indlemmede Hindemae i sit store godskompleks, som også omfattede Scheelenborg, Brockdorff og Hollufgaard, og siden da har gården tilhørt denne gamle adelsslægt. I 2011 var gården ejet af Gustav Juel-Brockdorff.
Kulturmiljø
Til gården hører en stor park på fem tdr. land.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.