Trods Himmestrups lange historie fik gården først hovedgårdsstatus i 1600-tallet.
1858 sammenlagde Theodor Hermann Rendtorff gårdene Store og Lille Himmestrup, og Lille Himmestrups bygninger blev revet ned.
Himmestrups hoved- og avlsbygning er begge er af nyere oprindelse.
En tidligere hovedbygning fra 1830 blev revet ned omkring 2010.
Hovedbygning
Efter at den tidligere hovedbygning blev revet ned omkring 2010, blev den tidligere forpagterbolig gennemgribende renoveret i 2011 og fungerer i dag som hovedbygning.
Bygningen er opført i 1920 i grundmur. Den består af to fløje og har form som et T.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1902 blev der efter en brand opført et nyt trelænget avlsanlæg på Himmestrup. Bygningerne blev opført i kampesten og dækkes af et pladetag. Anlægget er løbende blevet renoveret og udbygget. Således er der opført en række nyere avlsbygninger i forbindelse med avlsgårdens sydlige længe.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Gården første kendte ejer var Jens Hvas, hvis enke og søn i 1511 solgte Himmestrup til Niels Clementsen. Trods en beskeden afstamning opnåede Clementsen at få en række betydningsfulde poster. Kong Hans (1455-1513) betroede ham flere vigtige len og udnævnte ham til medlem af rigsrådet, og Christian II (1481-1559) overdrog ham Aalborghus len.
Efter Clementsen overtog Peder Ebbesen Galt Himmestrup. Galt havde fra en tidlig alder tjent kong Hans' hustru, dronning Christine. Han var en landets mest betydelige lensmænd og rigsråd og opholdt sig ikke på Himmestrup, der på dette tidspunkt blot var en bondegård. Efter Galts død i 1548 overgik gården til svigersønnen Erik Kaas. Kaas' søn, Mogens Kaas, betragtes som den egentlige stifter af Himmestrup, idet han samlede 250 tdr. hartkorn gods til gården. Kaas havde gjort krigstjeneste i Nederlandene, hvorefter han blev lensmand. I 1624 blev han medlem af Rigsrådet og dermed en af landets mest betydningsfulde mænd.
Efter datteren Mette Kaas' død i 1695 besluttede hendes arvinger at sætte gården på auktion. Jørgen Skeels enke, Benedicte Margrethe Brockdorff, erhvervede da Himmestrup. Benedicte Margrethe Brockdorff havde efter ægtemandens død oprette Gammel Estrup som stamhus for sin søn, Christen Skeel, som også fik Himmestrup.
I 1725 fik Christen Skeel tilladelse til oprette Grevskabet Scheel på Djursland. Himmestrup blev dog ikke en del heraf. Efter Christen Skeels død i 1731 overgik Himmestrup til hans søn, greve Jørgen Scheel. Jørgen Scheel arvede ligeledes grevskabet Scheel og gjorde tidligt karriere ved hoffet, hvor han modtog flere ridderordner. Han levede et overdådigt liv ved hoffet og endte - trods den store formue han havde arvet - i pengenød. Han måtte derfor sælge flere at sine gårde, herunder Himmestrup, som i 1749 blev købt af Jens Christensen Juul.
Juuls arvinger skødede efterfølgende gården til deres slægtning kancelliråd Christen Juul, som i 1787 solgte gården videre til sin søn Hans Juul. Hans Juul fik i 1795 kongelig bevilling til at sælge fæstegodset uden tab af hovedgårdens skattefrihed.
I 1801 købte til kancelliråd Christen Hedegaard Himmestrup. Hans enke Margrethe Sehested efterlod i 1847 gården til sin niece, Elisabeth Birgitte Preetzmann, der i 1852 solgte gården til Theodor Hermann Rendtorff.
I 1916 mistede Himmestrup en del af den tilhørende skov, da ejeren Anders Jensen ved salget af hovedparcellen beholdt skoven, som var en god indtægtskilde i disse år. Under 1. Verdenskrig havde gården skiftende ejere - en udvikling der fortsatte i mellemkrigstiden, hvor P. Rasmussen købte Himmestrup i 1920, blot for at videresælge den i 1923. Den nye ejer, Th. Thomsen, frasolgte 115 ha. til udstykning af otte statshusmandsbrug, dvs. mindre landbrug, som dog efter lov i 1919 skulle have en sådan størrelse, at familien kunne leve af bruget.
Efter Thomsens død i 1933 købte forpagteren Chr. From Himmestrup. From dyrkede en del af jorden som handelsgartneri, men drev også kornavl, samt opdrættede malkekøer og slagtesvin.
I 2011 var gården ejet af Henrik Vestergaard.
Kulturmiljø
Der forekommer ingen oplysninger om kulturmiljøet.
Litteratur
Gyldendal: Den store Danske Encyklopædi. København 2009-13.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.