Hellerup blev nævnt første gang i 1419 i en traktat mellem Erik af Pommern (1382-1459) og den polske konge Vladislav II (1351-1434). Her blev et af vidnerne, Niels Jensen Bild, omtalt som Billd de Heldorp.
I 1780 blev Hellerup købt af Christian Sehested Juul. Gården forblev i slægtens eje i næsten to århundreder.
Hovedbygningen har fået sit nuværende udseende ved flere ombygninger gennem tiden.
Den tofløjede hovedbygning ligger omgivet af voldgrave.
Den ældste del af den nuværende hovedbygning er opført i 1670 af Johan Christoph von Körbitz. Han lod opføre det, der i dag er nordfløjen. Det er et grundmuret hus i to etager over en høj kælder.
Hovedbygning
Da Christian Sehested Juul i 1788 døde, overtog enken Lucie Charlotte Scheel Hellerup. Hun lod den nuværende hovedbygnings østfløj opføre i forbindelse med en større ombygning af nordfløjen i 1804. Østfløjen er, som nordfløjen, en grundmuret bygning i to etager.
Bygningen er i 2013 hvidpudset og har et rødt tegltag,
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger:
Kernen i det nuværende avlsanlæg blev opført i 1863, netop som Ove Sehested Juul havde overtaget gården. Avlsanlægget er løbende blevet moderniseret og ombygget.
Få meter vest for hovedbygningen ligger Hellerup Kirke. Kirken blev opført omkring år 1200 og er med sin romanske teglstensbyggestil i flere henseender enestående på Fyn. Hele den romerske kerne med tårn i vest og skib samt kor er bevaret.
Over indgangsdøren er toppen af en barokportal med de tidligere ejere af Hellerup Johan Christoffer v. Körbitz og hustru Kirstine Lützows våben.
Fredningsstatus 2013: Ingen af de ovenstående bygninger er fredede.
Ejerhistorie
Hellerups historie går helt tilbage til middelalderen. Den første kendte ejer af gården var Niels Jensen Bild, der ejede gården omkring 1400. Hans efterkommere - ofte nedarvet på kvindeside - ejede gården i over tohundrede år, indtil Eiler Brockenhuus i 1599 solgte gården til Breide Rantzau.
Rantzaus søn Kai Rantzau arvede i 1618 Hellerup. Han opholdt sig primært i København og døde allerede i 1623. Hans enke, Anne Lykke, arvede derefter Hellerup. Hun blev kort efter en upopulær skikkelse i kongehuset. Christian IV (1577-1648) anklagede hende for at have en dårlig indflydelse på sønnen, arveprins Christian, og lod hende i 1626 fængsle. Han måtte dog løslade hende i 1628, og året efter giftede hun sig med Knud Ulfeldt, der senere blev medlem af rigsrådet.
Anne Lykke døde i 1641, og i 1645 giftede Knud Ulfeldt sig med Kirstine Lützow, som modtog Hellerup som morgengave. Efter Ulfeldts død giftede hun sig i 1649 med Johan Christoph von Körbitz, der var en af de tyske adelsmænd, der efter enevældens indførelse avancerede i statsadministrationen på bekostning af den gamle danske adel.
Hellerup forblev i slægtens eje ind til 1739, hvorefter der fulgte en kort periode med skiftende ejere.
I 1780 købte Christian Sehested Juul således Hellerup. Kun afbrudt af en periode mellem 1822 og 1836, hvor Kronen overtog gården på grund af gæld, forblev gården i slægtens eje indtil sidste halvdel af 1900-tallet.
Det var Christian Sehested Juuls barnebarn, der i 1836 købte gården tilbage fra Kronen. I 1834 havde han overtaget styrelsen af Ravnholt, og i 1838 blev Hellerup lagt ind under Ravnholt Gods, hvorefter deres historie falder sammen.
Denne yngre Christian Sehested Juul var på mange måder en tidstypisk godsejer. Efter at have været medlem af bl.a. Odense Amtsråd og Stænderforsamlingen i Roskilde blev han mellem 1848 og 1849 medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han stemte for Grundloven.
Christian Sehested Juuls efterkommere solgte i 1993 hovedbygningen, men ejer stadig avlsgården. Hovedbygningen var i 2011 ejet af Knud Erik Hansen og Inge Marie Jensen.
Ejerrække
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af vandfyldte grave.
Litteratur:
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.