Slægten Valkendorf, der oprindeligt stammede fra landsbyen Walkendorf i Mecklenburg, overtog Glorup i slutningen af 1400-tallet. Slægten ejede gården i 220 år.

Hovedbygningen på Glorup er et af de fineste eksempler på barok-klassicistisk arkitektur.

Adam Gottlob Moltke købte Glorup i 1762.

Den nuværende hovedbygning er opført på soklen af Valkendorfs gamle anlæg.

Adam Gottlob Moltke er hovedmanden bag anlæggets nuværende udseende.

Hovedbygning

Det var under Christoffer Valkendorfs ejerskab af Glorup, at den første hovedbygning blev opført. I 1578 blev Valkendorf færdig med byggeriet af Svindinge Kirke. Adskillige store granitblokke var til overs fra dette byggeri, og disse blev anvendt som sokkel i Valkdendorfs byggeri og indgik senere i Moltkes anlæg.

Den tidligere hovedbygning var et firefløjet anlæg i to etager med et tårn i hvert hjørne. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan gården præcist har set ud, men den østlige fløj menes at have været hovedhuset. Allerede dengang var gården omgivet af grave, og i dag er fordybningen efter nordre grav stadig synlig.

Christian Ludvig von Plessen gennemførte mellem 1743 og 1744 en mindre ombygning af Valkendorfs anlæg og fjernede bl.a. de fire tårne. Glorup fremstod efter von Plessens ombygning, der blev gennemført af arkitekten Philip de Lange, som et lavt regulært barokanlæg med et mægtigt mansardtag og et højt portparti.

Adam Gottlob Moltke lod efter sin overtagelse af Glorup hovedbygningen ændre betydeligt. Moltkes anlæg bevarede de fire fløje og er et kvadratisk anlæg i en etage over en høj kælder. Murene blev pudset hvide, mens vinduesrammer og udsmykninger blev malet gule - et farvevalg, der endnu er bevaret i 2013.

Vestfløjen, der med sin portgennemkørsel, giver adgang til den indre gårdspladser karakteriseret af tagets runde klokketårn og et elegant portparti med fire fremspringende halvsøjler. Østfløjens indgangsparti blev under Moltkes ombygning forhøjet med en etage, og der blev etableret en fritrappe op til hovedindgangen, der førte ind til entreen.

Glorup fremtrådte efter ombygningen som et vellykket eksempel på, hvordan baroktidens strenge symmetri kombineres med den lettere klassicistiske arkitektur. Traditionelt tilskrives Glorups ombygning den franske arkitekt Nicholas-Henri Jardin, som bl.a. blev udnævnt til hofbygmester i Danmark i 1760, og hans elev, Christian Josef Zuber, der var ansvarlig for ombygningen. Udover Glorup har Zuber bl.a. tegnet Moesgård.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsgården ligger nordvest for hovedbygningen i nogen afstand fra denne. Anlægget blev mellem 1860-70 flyttet væk fra hovedbygningen, så begge bygninger nu ligger frit. Arkitekten bag avlsgården var Vilhelm Tvede, der lod anlægget opføre i røde sten med skifer- og eternittag.

En række økonomi- og driftsbygninger ligger langs udkanten nord og vest for det omfattende parkanlæg. Husene, der er opført i engelsk inspireret stil er opført af, Tvede.

I forbindelse med nordfløjen blev der i 1898 opført et kapel i nygotisk stil. Arkitekten N. Jacobsen var ansvarlig for opførelsen.

Fredningsstatus 2013: Ingen af de ovennævnte bygninger er fredede.

 

Ejerhistorie

Glorup blev første gang omtalt i 1390, hvor den tilhørte adelsmanden Poul Nielsen. I løbet af 1400-tallet købte Axel Valkendorf Glorup, og efter hans død overgik gården til hans sønner, hvoraf Henning Valkendorf synes at være blevet eneejer. Han spillede en fremtrædende rolle hos den fynske adel og blev i 1523 optaget i rigsrådet.

Efter Henning Valkendorfs død i 1535 blev Glorup delt blandt hans mange børn, og først omkring 1562 synes sønnen Christoffer Valkendorf at have samlet Glorup på sine egne hænder. Christoffer Valkendorf spillede en fremtrædende rolle i datidens politiske liv, hvor han som bl.a. rigshofmester havde stor indflydelse. Dette arbejde lagde stort beslag på hans tid, men han havde samtidig tid til at interesse sig for Glorup. Gården blev i hans tid centrum for et stort godskompleks, idet Valkendorf samlede jorden i hele Svindinge Sogn under gården.

Valkendorf opførte i 1570'erne Svindinge Kirke, som i dag er en af de bedst bevarede renæssancekirker i Danmark. Da arbejdet med kirken var færdigt, påbegyndte han opførelsen af en ny firfløjet hovedbygning på Glorup. Christoffer Valkendorf døde i 1601, men hans betydning for Glorup er ikke til at tage fejl af.

Christoffer Valkendorfs blev efterfulgt af sin bror - og senere af nevøen Henning Valkendorf, der overtog Glorup i 1605. Han gjorde ikke meget væsen af sig og døde allerede i 1625. Han søn, endnu en Henning Valkendorf, markerede sig imidlertid som en mere energisk herre. Han udvidede Glorup og lagde det meste af landsbyen Brenderup under Glorup, ligesom han erhvervede sig herregårdene Klingstrup og Bjørnmose. Samtidig var han lensmand på Odensegaard, hvilket betød, at han både i fred og krig var en af Fyns ledende adelsmænd. For sit store arbejde blev han belønnet med ridderslaget ved Frederik III's (1606-70) indsættelse i 1648.

Efter Valkendorfs død i 1658 måtte enken, Margrethe Blome, sælge Glorup på grund af økonomiske vanskeligheder. Svenskekrigene, som rasede i disse år, havde bragt megen ødelæggelse med sig til Fyn, og derfor solgte de gården til Henning Pogwisch, der dog straks solgte den videre til generalløjtnant Hans Ahlefeldt.

Hans Ahlefeldt tilhørte den indflydelsesrige Ahlefeldt-slægt, hvis position i 1600-tallet gav anledning til betegnelsen det Ahlefeldtske århundrede. Ahlefeldt ejede Glorup i over 30 år, og havde en lang karriere i hæren, hvor han bl.a. deltog i forsvaret af København i 1658. Umiddelbart i forbindelse med overtagelsen af Glorup i 1661 blev Ahlefeldt få år efter udnævnt til guvernør over Fyn og kommandant i Nyborg.

Hans Ahlefeldt døde som 70-årig i 1694. Igennem Ahlefeldts tid på Glorup var gårdens jordtilliggende vokset betragteligt. Årsagen var, at Kronen skyldte ham penge, men den måtte, som følge af de svære økonomiske tider grundet de mange krige, betale ham tilbage i jord, som blev lagt til Glorup. Ved Ahlefeldts død lå 37 af sognets 40 gårde samt 23 huse til Glorup, hvortil kom flere besiddelser i nabosognene. Glorup var på dette tidspunkt således et særdeles velarronderet gods.

Ahlefeldt efterlod sig ingen børn, og hans enke testamenterede derfor gården til Christian Sigfried von Plessen, hvis efterkommere ejede gården i en årrække. I 1754 solgte slægten imidlertid gården til den norske greve Christian Frederik Ott Wedel-Jarlsberg, der få år senere solgte Glorup til Adam Gottlob Moltke.

Moltke købte Glorup i 1762, og hans efterkommere har siden ejet gården. Købet af Glorup - og af den nærliggende herregård Rygaard - blev delvist finansieret af hans hustrus medgift. Moltke var en dygtig landmand og administrator. Samtidig var tiderne gode for landbruget, hvilket betød, at han hurtigt fik Glorup på fode igen efter et par turbulente år.

Moltke tog først og fremmest fat på store restaureringer af bygningerne, hvor han gav Valkendorfs Glorup et helt nyt udseende stærkt præget af barokpalæets karakter. Efter hans død i 1793 overtog sønnen, grev Gebhard Moltke, Glorup, som han bestyrede i hele 58 år. Gebhard Moltke giftede sig med Birte Huitfeldt, der dog allerede døde i 1788. Moltke tog i 1843 sin tidligere hustrus efternavn, og slægten har siden heddet Moltke-Huitfeldt.

Sønnen Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt overtog gården efter sin faders død i 1851. Han var i 1848 gået ind i politik og blev siden kongevalgt medlem af landstinget. Under Gebhard og A.G. Moltke-Huitfeldts næsten 100-årige periode som ejere af Glorup fortsatte godset sin fremgang.

Slægten Moltke-Huitfeldt ejer stadig Glorup og i 2011 var gården ejet af Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz.

 

Ejerrække
  • (1390)        Povl Nielsen
  • (1479-1483) Axel Valkendorf
  • (1483-      ) Anne Andersdatter Passau, gift Valkendorf
  • (1483-      ) Niels Valkendorf
  • (1483-1535) Henning Valkendorf
  • (1535-      ) Sidsel Jørgensdatter Friis, gift Valkendorf
  • (1535-1565) Jacob Valkendorf
  • (1535-1585) Erik Valkendorf
  • (1535-1601) Christoffer Valkendorf
  • (1601-1605) Erik Valkendorf
  • (1605-1626) Henning Valkendorf
  • (1626-1658) Henning Valkendorf
  • (1658-1661) Margrethe Blome, gift Valkendorf
  • (1661)        Henning Powisch
  • (1661-1694) Hans Ahlefeldt
  • (1694-1695) Christian Ahlefeldt
  • (1695-1711) Anna von Rumohr, gift von Ahlefeldt
  • (1711-1712) Christian Siegfried von Plessen
  • (1712-1752) Christian Ludvig von Plessen
  • (1752-1754) Christian Sigfred von Plessen
  • (1754-1757) Frederik Christian Otto Wedel-Jarlsberg
  • (1757-1762) Hans Riegelsen
  • (1762-1793) Adam Gottlob Moltke
  • (1793)        Sophie Hedvig Raben, gift Moltke
  • (1793-1851) Gebhard Moltke
  • (1851-1876) Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt
  • (1876-1896) Gebhard Léon Moltke-Huitfeldt
  • (1896-1902) Marie Seebach, gift Moltke-Huitfeldt
  • (1902-1944) Adam Gottlob Carl Moltke-Huitfeldt
  • (1944-1965) Léon Charles Joseph Moltke-Huitfeldt
  • (1965-2004) Alice Marie Louise Moltke-Huitfeldt, gift Rosenkrantz
  • (2004-      ) Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz

 

Kulturmiljø

Hvad der er særligt kendetegnende for Glorup, er den store og smukke park, som hører til gården.

Parken er en blanding af barok, romantisk og landskabelig havearkitektur. Barokhaven der ligger syd for hovedbygningen blev anlagt i 1745 og rummer en spejldam med en kunstig ø og fontæner.  Søen omgives af store lindealléer, der understreger havens symmetri. Adam Gottlob Moltke udvidede anlægget med en engelsk have sydvest for hovedbygningen.

Parken rummer flere store rosenhaver og cirkelplæner udsmykket med statuer og vaser, som primært blev anlagt af Gebhard Leon Moltke-Huitfeldt i slutningen af 1800-tallet. For enden af den østligste allé står et rundtempel med en statue af Andromeda i marmor. Oprindeligt var statuen opstillet i Moltkes Palæ på Amalienborg, men A.G. Moltke flyttede den selv til Glorup.

Parken bliver hvert år besøgt af mange mennesker, da den stadig fremstår som noget af det mest fornemme inden for havearkitektur.

Fredningsstatus 2013: Rundtemplet er fredet.

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

GlorupNuværende navn:GlorupAdresse:Glorupvej 34 5853 ØrbækAnhof - Bjørnemose - Klingstrup - Rygaard
							stdClass Object
(
    [association] => Svendborg - Gudme - Svinninge
    [note] => -
    [owner] => -
    [photographer] => Hans Henrik Tholstrup
    [AreaSizes] => 119.89 htk
    [Skovskyld] =>  5.58 htk
    [Mølleskyld] =>  0 htk
    [Tiende] =>  0 htk
    [Fæstegods] =>  0 htk
    [farming] => 
    [source] => Danske Atlas bd. 3, s. 554

 
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Svendborg - Gudme - Svinninge
    [note] => -
    [owner] => Stamhuset Moltkenborg, A. G. Moltke-Hvitfeldt
    [photographer] => Hans Henrik Tholstrup
    [source] => Statistisk Tabelværk, 2. hæfte, 1837, Hof- og Statskalender, Året 1850 og Statistisk Tabelværk, Ny Rk., nr. 6, 1852
    [AreaSizes] => 71.1 htk
    [Skovskyld] =>  37.6 htk
    [Mølleskyld] =>  19.5 htk
    [Avlsgårde] =>  14.2 htk
    [Fæstegårde] =>  389.9 htk
    [Arvefæstegårde] =>  0 htk
    [Fæstehuse] =>  19.8 htk
    [Leje- og tyendehuse] =>  2 htk
    [farming] => Drift: Folkehold: 
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Svendborg - Gudme - Svindinge
    [note] => Under Stamhuset Moltkenborg hørte samlet: 394 tdr. htk. bøndergods, 0.5 tdr. htk. arvefæstegods, 1397 tdr.l. skov (44.7 tdr. htk.), 2044667 kr. i fideikommiskapital, 15200 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 3757960 kr.
    [owner] => Adam Gottlob Carl Moltke-Hvitfeldt
    [photographer] => Hans Henrik Tholstrup
    [source] => la Cour, J.C.B.: Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug, udgivet 1906-10
    [AreaSizes] => 70.7 htk
    [farming] => Drift: Gården er bortfopagtet. Besætningen består af: 130 køer, 70 kalve, 3 tyre, 26 heste. Der sælges ca. 125 svin om året.Folkehold:  1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 3 røgter(e), 2 elev(er), 6 karl(e), 5 pige(r), 33 polakker e.lign. om sommeren.
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
    [note] => Glorup blev i 2006 medtaget på Kulturministeriets kulturkanon for arkitektur
    [owner] => Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz
    [photographer] => Hans Henrik Tholstrup
    [historicnote] => Hovedbygningen er opført ca. 1580, ombygget 1743-44 og 1762-65, sidste gang af Nicolas Henri Jardin
    [publicaccess] => Ja.Offentlig adgang til parken
    [function] => landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - oplevelsesøkonomi
    [AreaSizes] => 363 ha 755 ha 
           - ager 363  - skov 363  - andet 29 
    [farming] => 
    [source] => SGS 2011, glorupgods.dk, Stilling, s. 235
)