Giesegaard er en af vor yngre herregårde, da den først blev oprettet i 1683.
Siden 1736 har Giesegaard været i adelsslægten Schacks eje.
Giesegaards nuværende hovedbygning er opført under grevinde Anna Sophie Schacks eje i årene 1750 og 1751.
Anna Sophie Schacks hovedbygning blev i 1873 ombygget i renæssancestil og fik således tilføjet kobbertårne og sandstensornamenter på de upudsede mure.
Hovedbygning
Giesegaards nuværende hovedbygning er opført under grevinde Anna Sophie Schacks eje i årene 1750 og 1751. Bygningen var oprindeligt i en etage, men i 1843 påførtes endnu en. Endvidere har bygningen to lange rækker af vinduer samt italiensk tag. På begge facaders midte findes en enkelt trekantet gavl.
Anna Sophie Schacks hovedbygning blev i 1873 ombygget i renæssancestil og fik således tilføjet kobbertårne og sandstensornamenter på de upudsede mure. Endvidere blev bygningen udstyret med lavt valmtag. Disse ændringer skete ved arkitekt Zeltner.
I 1904 blev bygningen restaureret under arkitekt G. Tvede. Ved denne restaurering blev flere af de tidligere udsmykninger fjernet, og bygningen kom til at stå med hvidpudsede murflader.
Kendskabet til herregårdens ældste bygninger er begrænset, men det vides, at den første bygning fra omkring 1670 var opført i bindingsværk.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Giesegaards avlsbygninger er brændt flere gange i historien. Således blev en ny ladegård opført efter en brand i 1730, ligesom nye avlsbygninger blev opført efter en brand i 1836.
Hovedparten af de nuværende avls- og administrationsbygninger blev opført i 1902. Disse omfatter bl.a. en grundmuret stald med frontkviste i bindingsværk og tegltag, en godsforvalterbolig samt kontorbygninger.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj eller middel bevaringsværdi.
Ejerhistorie
Hvor Giesegaard i dag ligger, lå indtil 1670´erne en landsby ved navn Skivede bestående af to gårde. Denne landsby tilhørte Kronen frem til 1668, hvor Frederik IV (1609-1670) byttede jorden således, at den kom i Frederik Gieses eje.
Frederik Giese var af borgerlig stand og kom oprindeligt fra Husum. Han havde udover Skivende erhvervet andre fæstegårde i området, og i 1683 nedlagde han de to gårde i Skivende, og oprettede her herregården Giesegaard. Frederik Giese døde i 1693, hvorefter hans enke, Margrethe Elisabeth Schönbach, og sønnen, Christoffer Joachim Giese, overtog gården. Christoffer Joachim Giese døde i 1719, hvorefter hans moder på grund af økonomiske problemer måtte overdrage Giesegaard til sin kreditor, adelsmanden Christian Scavenius.
Christian Scavenius besad kun gården i en kort periode, da han allerede i 1720 videresolgte gården til Christian Carl Gabel. Han var af en holstensk-dansk embedsmandsslægt, som var blevet adlet i 1664. Under Christian Carl Gabels ejertid voksede Giesegaards godsbesiddelser betydeligt. Han opkøbte store jordområder, hvilket altså betød, at Giesegaard blev et betydeligt godskompleks. Hans opkøb havde dog sat ham i økonomiske problemer, hvilket medførte, at han i 1726 var nødsaget til at låne penge af grevinde Anna Sophie Schack Rantzau, der var enke efter grev Hans Schack til Schackenborg. I 1736 blev lånene opsagt, og Giesegaard kom herefter til enkegrevinden.
Grevinde Anna Sophie Schack Rantzau ejede foruden Giesegaard adskillige andre gårde. Op gennem 1750'erne opkøbte grevinden flere fæstegårde. Ved Anna Sophie Schack Rantzaus død i 1760 blev alle hendes besiddelser via testamente oprettet som et stamhus. Oprettelsen af stamhuse var typisk for denne tid, og betød at godset ikke kunne deles ved arv eller salg. Da arven var behæftet med stor gæld, kunne stamhuset Giesegaard med de tilhørende schackske fideikommisgodser Gram og Nybøl først oprettes i 1766. Slægten besad desuden grevskabet Schackenborg. Efter grevinde Anna Sophie Schack Rantzaus død forblev stamhuset i slægten de næste ca. 250 år.
I 1790 tilfaldt stamhuset Knud Bille Schack, som dog først blev myndig i 1798. Under hans ejerskab blev stamhusets gæld imidlertid ikke mindre, hvilket især skyldtes Englandskrigene, der ødelagde korneksporten, samt den landbrugskrise, der fulgte efter. I 1821 døde Knud Bille Schack på en badeferie til Karlsruhe, og Giesegaard blev herefter overtaget af nevøen Henrik Adolph Brockenhuus-Schack.
Henrik Adolph Brockenhuus-Schack blev i 1822 optaget i den danske grevestand som greve Brockenhuus-Schack. Også hans ejertid var præget af tidens landbrugskrise. Dog kom der efterhånden bedre tider for landbruget, og i 1830'erne og 1840'erne blev der således gjort et stort stykke arbejde for at bringe Giesegaard tilbage på fode. Han døde i 1847, hvorefter stamhuset overgik til sønnen Knud Bille Brockenhuus-Schack, der herefter var herremand på Giesegaard indtil sin død i 1892, hvor stamhuset gik over til hans søn, Adolph Ludvig Brockenhuus-Schack.
I 1922, under Adolph Ludvig Brockenhuus-Schacks eje, blev stamhuset ophævet i henhold til lenafløsningsloven af 1919. Dette betød, at Giesegaard som andre majorater blev betydeligt reduceret, da store dele af dens jorder blev afgivet til staten og udstykket til mindre husmandsbrug. Giesegaard forblev stadig i slægten, og i 1924 kom gården til Frederik Knud Bille Brockenhuus-Schack.
Giesegaard er i 2013 stadig i slægten Brockenhuus-Schacks eje, eftersom den er ejet af Niels Brockenhuus-Schack og Michael Brockenhuus-Schack, der driver moderne landbrug på gården. Endvidere udlejes bygninger til beboelse og arrangementer.
Ejerrække
Kulturmiljø
Giesegaard ligger omgivet af marker og skov i en af Midtsjællands smukkeste skovegne. Til herregården hører et større parkanlæg, som blev anlagt under Christian Carl Gabels eje i starten af 1700-tallet.
Der er flere skove i området. Disse omfatter Nordrup Hestehave, Maglebjerg Skov og Dyrehaven. Terrænet i skovene er fladt eller svagt bølget. Jordbundsforholdene er ikke specielt gode, da jordbunden flere steder er leret sand eller stenet. Bøg er den dominerende træart.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter en runddysse, flere dysser og stengrave. Der er endvidere i området en gravplads fra yngre romersk jernalder med flere fund.
Litteratur
Christensen, J. V.: Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. 2. udgave. 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Westergaard, P.: Stamhuset Giesegaard og de grevelig schack´ske Fideikommisgodser Gram og Nybøl. København. 1905.
http://giesegaard.dk/dk/