Gersdorffslund blev dannet i 1674 af de to gårde Porsborg og Højbygård, og er opkaldt efter Gregorius Rathlous kone.
Fra 1749 til 1922 bestod stamhuset Rathlousdal af herregårdene Rathlousdal og Gersdorffslund.
Hovedbygningen på Gersdorffslund er fra midten af 1800-tallet, da gården blev en del af stamhuset Rathlousdal.
Stamhuset Rathlousdal var blandt de sidste godser i Danmark til at eje fæstegårde.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Gersdorffslund er fra omkring 1850, og er bygget i en stil typisk for 1840'erne. Bygningen består af en enkelt grundmuret fløj med hvidpudsede mure og står i én etage. Hovedbygningen har en høj kælder og rødt tegltag. Der er en åben veranda ved den østlige gavl samt en lav frontspids i midten af bygningen, som vender ud mod avlsbygningerne.
En tidligere hovedbygning i bindingsværk var opført 1674 af Gregorius Rathlou. Denne nedbrændte i 1713, hvorefter Christian Rathlou opførte en ny hovedbygning. Denne var ligeledes i bindingsværk og bestod af en enkelt fløj i én etage.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Gersdorffslund består først og fremmest af et stort anlæg med tre fritliggende fløje, som er åbent imod hovedbygningen, der ligger nord for avlsbygningerne.
Derudover ligger der en fløj mellem den vestlige af avlsgårdsfløjene og hovedbygningen, som tidligere bl.a. har indeholdt værelser til de ansatte på gården. Vest for det trefløjede anlæg ligger flere nye avlsbygninger.
Desuden findes to bygninger i kampesten med pladetag, som er fra starten af 1800-tallet.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Gårdene Porsborg og Højby kendes tilbage til middelalderen. Begge gårde var i 1500-tallet i Jørgen Rosenkrantz eje, men byttedes med Kronen, som ønskede at samle alle gårdene i Hads Herred under det udstrakte Aakær len.
Begge gårde lå under Aakær indtil 1660, hvor Frederik III (1609-1670) indgik en byttehandel med rigsmarsken og rigshofmesteren Joachim Gersdorff. Gersdorff fik Aakær len udlagt som sin ejendom, mens kongen overtog Gersdorffs besiddelser i Skåne. Adelsgodset i Skåne skulle kongen bruge til at indfri pantet på Bornholm, som efter Karl Gustav-krigene (1657-1660) var kommet på svenske hænder.
Joachim Gersdorff døde dog allerede i 1661, og derfor kom det nyvundne gods til at overgå til hans arvinger. Her gik Porsborg og Højby til datteren Margrethe Gersdorff. Hun giftede sig i 1672 med Gregorius Rathlou fra den gamle holstenske adelsslægt af samme navn. Det var et betydeligt gods ægteparret overtog, og i 1674 oprettede Rathlou to nye herregårde ud af sine besiddelser: Gersdorffslund og Rathlousdal.
I 1708 overgik begge gårde Rathlousdal og Gersdorffslund til ægteparrets anden søn Christian Rathlou, som opnåede høje stillinger ved hoffet. Han udvidede godsets besiddelser og oprettede stamhuset Rathlousdal. Da ægteparret netop havde mistet deres eneste barn, bestemtes det, at stamhuset skulle arves af en nevø, Joachim Otto Schack. Oprettelsen af et stamhus betød, at godset skulle sikres for efterkommerne og gå udelt i arv til nærmeste arving. Godset kunne hverken sælges eller pantsættes.
Stamhuset havde hovedsæde på Rathlousdal. Godset bestod af Rathlousdal og Gersdorffslund hovedgårde, samt fæstegårde der udgjorde i alt 509 tønder hartkorn og tiendeindtægter af 211 tønder hartkorn. Efter Christian Rathlous død i 1751 styrede hans enke, Dorothea Sophie Joachimsdatter Schack, stamhuset. Også hun forøgede godsets størrelse, da hun i 1767 købte jord fra det nedlagte Skanderborg Rytterdistrikt. Den største af fæstegårdene, Rindelevgaard, gjorde Dorothea til avlsgård og omdøbte den til Sophienlund. Denne gård indlemmede hun i stamhuset, som dermed kom op på over 1000 tønder hartkorn gods i alt.
I 1771 døde Dorothea Sophie Joachimsdatter Schack, og Rathlousdal stamhus blev overtaget af nevøen Joachim Otto Schack, som havde gjort karriere ved hoffet. Han blev afskediget som finansminister i 1770 og måtte derefter flytte til et hus i Aarhus, pantsætte sit sølvtøj og sælge sine heste og vogne, da han ingen formue havde.
Men allerede året efter arvede han Rathlousdal og kunne tilføje Rathlou til sit navn. I 1772 kunne han så vende tilbage til hoffet, da der kom nye magthavere efter Struensee's fald. Han genoptog sin karriere og vandt flere indflydelsesrige poster, indtil han trak sig tilbage i 1788, fordi han ikke støttede ophævelsen af stavnsbåndet. På trods af sit konservative politiske ståsted fik han et godt eftermæle som human og virksom godsejer.
Joachim Otto Schack-Rathlou døde i 1800, men han og hans hustru efterlod sig ingen arvinger, da 11 børn var dødfødte eller døde kort efter fødslen. En enkelt datter døde som 20-årig. Derfor gik stamhuset til en fjern slægtning, Christian Frederik v. Holstein. Denne var en dygtig godsejer, som førte godset sikkert igennem de dårlige tider for landbruget i begyndelsen af 1800-tallet.
Hans søn, Niels Rosenkrantz v. Holstein, overtog stamhuset i 1828 og fik herefter kongelig tilladelse til at tilføje Rathlou til sit navn. Hans søn, som bar samme navn, overtog stamhuset i 1848, men døde allerede i 1850. Stamhuset gik i arv til hans et-årige søn.
Da moderen, Julie von Leitner, i 1852 giftede sig med sin afdøde mands yngre bror, Viggo v. Holstein-Rathlou, i 1852, blev det disse to som en årrække kom til at bestyre godset. I 1859 omfattede Rathlousdal stamhus i alt 164 tønder hartkorn på de to hovedgårde Rathlousdal og Gersdorffslund, samt fæstegårde der i alt udgjorde 1.251 tønder hartkorn. Først i 1873 begyndte man at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje.
Christian Frederik Emil v. Holstein-Rathlou døde i 1919, og her arvede sønnen Adolf Viggo Rudolf Huno v. Holstein-Rathlou stamhuset. To år efter overgik stamhuset til fri ejendom i henhold til Lensafløsningsloven. Stamhuset måtte ophæves, og der skulle betales en afgift til staten.
Rathlousdal bevaredes intakt, mens der blev udstykket meget jord fra Gersdorffslund, som herefter blev frasolgt. Den nye ejer blev Chr. Lind, som dog kort efter solgte til stamhuset Juelsberg på Fyn. Som mange andre stamhuse og baronier opkøbte Juelsberg herregårdsjord for at kunne opfylde sine forpligtelser til staten ved overgangen til fri ejendom. Der udstykkedes endnu en gang store arealer fra Gersdorfslund før hovedparcellen og gården solgtes i 1925.
Ejerrække
Kulturmiljø
Ved Gersdorffslund ligger en skov ved navn Hestehaven, som fylder omkring en ha. Denne er beliggende nord for hovedbygningen.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.