Gammel Vraa fik hovedgårdsprivilegier efter Grevens fejde (1535-1536).
Gammel Vraa er i 2013 hotel.
Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af vand til alle sider.
Kernen i den nuværende hovedbygning stammer fra 1632.
Hovedbygning
I 1632 blev der opført en ny hovedbygning på Gammel Vraa. Bygningen var i to etager og havde muligvis et firkantet trappetårn mod nord. Hovedfløjen var opført i grundmur, men angiveligt fandtes der en sidefløj i bindingsværk, der lige som hovedfløjen var i to etager.
I forbindelse med en ombygning i 1779 fik hovedbygningen sit nuværende udseende. Hovedfløjen blev reduceret til en etage, og der blev opført to sidefløje i bindingsværk - ligeledes i en etage.
Den hvidkalkede hovedfløj karakteriseres af en gennemgående frontspids.
Hovedbygningen blev ombygget i 1998.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne er revet ned.
Ejerhistorie
Gården var indtil midten af 1500-tallet en almindelig bondegård, og der vides ikke meget om Gammel Vraas tidlige historie. I middelalderen lå der en del isolerede bondegårde i området, og det er muligt, at Gammel Vraa har sit udspring i én af disse gårde. Sådanne gårde kunne være temmelig store, men så længe gården ikke var ejet af en herremand, var den blot en almindelig bondegård.
I forbindelse med reformationen gjorde en række nordjyske bønder oprør mellem 1534 og 1536. Oprøret, der i dag kaldes Grevens Fejde, blev slået ned, og efterfølgende konfiskerede Kronen de oprørske bønders jord og gårde. Nogle af bønderne fik senere mulighed for at købe deres ejendom tilbage, men kongen beholdt langt det meste.
Det er usikkert, om Gammel Vraa var en af de konfiskerede gårde. Sikkert er det imidlertid, at gården tilhørte Predbjørn Gyldenstierne, der sikrede den hovedgårdsstatus omkring 1600. Gammel Vraa var hverken Gyldenstiernes eneste eller vigtigste gård. Tværtimod ejede han en lang række herregårde rundt i landet, bl.a. Nørre Vosborg i Vestjylland.
Gammel Vraa synes heller ikke at have spillet nogen særligt stor rolle for de efterfølgende ejeres personlige liv. Men gården spillede naturligvis en rolle i deres økonomi, og frem mod midten af 1600-tallet blev Gammel Vraas jordtilliggende udvidet og flere fæstegårde blev lagt under den.
I 1642 arvede Ide Lindenov gården efter sin far, Hans Johansen Lindenov. En af de to opførte en ny hovedbygning på Gammel Vraa i 1632. Ide Lindenov blev begravet i den lokale kirke, hvilket synes at indikere, at hun har haft en tilknytning til gården. Hendes interesse for gårde gav sig under alle omstændigheder udslag i en udvidelse af jordtilliggendet, idet hun i 1685 fik kongelig tilladelse til at udvide hovedgårdsjorden med godt 34 tdr. hartkorn engareal, hvorved gårdens samlede hartkorn nåede 90 tdr.
Gennem flere generationer gik Gammel Vraa i arv blandt Ide Lindenovs kvindelige efterkommere, og i 1730 endte gården hos Kirstine Birgitte Bille. Hun giftede sig i 1733 med Schack Vittinghoff Holck, og ægteparret bosatte sig på gården. Kirstine Bille lod sine forældre begrave i Ajstrup Kirke og fik efterfølgende også alle sine børn døbt der. Sønnen, Burchard Georg Schack, overtog gården efter forældrenes død og gav hovedbygningen sit nuværende udseende ved en ombygning i 1779.
I løbet af 1800-tallet blev Gammel Vraas jordtilliggende stærkt udstykket. Hovedparcellen var i 2013 ejet af Vraa Slotshotel ApS, og hovedbygningen var indrettet til hotel.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af voldgrave med vand.
Gården Ny Vraa blev udstykket fra hovedgården i 1812.
Litteratur
Hansen, J.J: Større Danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.