Gammel Hammelmose har været en herregård siden middelalderen.

Gården fik tilnavnet Gammel, da der i 1840'erne blev udstykket en ny gård af herregårdens jord. Indtil da hed gården blot Hammelmose. Den nye gård fik navnet Ny Hammelmose.

Gammel Hammelmose var næsten en ruin i midten af det 20. århundrede. Takket være en gennemgribende restaurering lykkedes det dog at bevare de gamle bygninger.

Dele af østfløjen stammer fra højmiddelalderen. 

Hovedbygning

Gammel Hammelmoses hovedbygning er et tofløjet anlæg bestående af en nordfløj og en østlig sidefløj. Begge fløje er i én etage, og i 2013 er bygningen hvidkalket og belagt med rødt tegltag.

Den østlige fløj rummer spor fra en tidligere hovedbygning, idet der i bygningen indgår elementer fra en tidligere middelalderlig bygning dateret til 1277.

Østfløjen er dog i hovedtræk opført i 1600-tallet af Albret Skeel eller Peter Munk. Fløjen indgik dengang i et trefløjet anlæg. Østfløjen var også dengang opført i grundmur og stod i to etager, mens de to øvrige fløje var i én etage. Dårligt vedligehold har bevirket, at den øverste etage på østfløjen er revet ned.

I begyndelsen af 1800-tallet blev nordfløjen nyopført i grundmur. Fløjen fik mod gården tilføjet en meget bred frontspids i to etager.

Da Gammel Hammelmose blev genopbygget og restaureret i midten af det 20. århundrede, lykkedes det at reetablere den hvælvede kælder under østfløjen.

Fredningsstatus 2013: Østfløjen er fredet.

Andre bygninger

Avlsanlægget blev udskilt i 1952 og ligger i dag vest for hovedbygningen.

I 1975 er der opført et udhus i mursten belagt med tegltag.

Fredningsstatus 2013: Bygningerne er ikke fredede.

 

Ejerhistorie

I 1336 blev Gammel Hammelmose ejet af adelsmanden Sakse Pedersen, der tilhørte adelsslægten Hvide. Hvide-slægten var efterkommere af Skjalm Hvide, og den var en af Danmarks mest magtfulde slægter i 1100- og 1200-tallet. Slægten ejede gården frem til 1408, hvor den - og den tilhørende mølle - blev solgt til Børglum Kloster.

I 1408 købte Børglum Kloster Hammelmose. Gården tilhørte klostret, indtil den blev overtaget af Kronen i forbindelse med Reformationen i 1536. Kong Christian III (1503-1559) mageskiftede allerede i 1541 gården til rigsrådsmedlem Albert Andersen Skeel fra Fussingø. Hammelmose gik herefter i arv blandt Skeels efterkommere i mange generationer, og bl.a. Albert Skeels datter, Karen Skeel og hendes ægtemand, rigsrådsmedlemmet Peder Munk Lange, boede i en årrække på gården.

 I 1670 døde Christen Ottesen Skeel ugift, og Hammelmose blev herefter delt mellem hans to søstre Magrethe og Ide Skeel. Bodelingen omfattede ikke blot godset og gården, men også selve bygningerne, der blev delt mellem de to søstre - og senere deres arvinger.

Ide Skeel boede i en periode på gården, hvor også Jørgen Arenfeldt fra Rugaard, der havde købt Margrethe Skeels arvelod, flyttede ind i en periode. De komplicerede ejerforhold resulterede i en række stridigheder mellem især Ide Skeel og Jørgen Arenfeldt.

Hammelmose forblev delt mellem flere ejere indtil 1794. I 1691 havde Otte Skeel fra Birkelse købt Margrethe Skeels arvelod, som i 1696 indgik i det nyoprettede stamhus Birkelse. Ide Skeels anpart gik imidlertid til hendes søn og sønnesøn, som i 1756 lod det indgå i Det grevelig Rantzauske forlods. I 1794 købte Frederik Christian Skeel fra Birkelse Ide Skeels gamle arvelod i Hammelmose, og derved samledes ejerskabet af Hammelmose atter på én mands hænder.

I 1840'erne blev herregården udstykket. Mosen og overdrevet blev opdyrket og blev udskilt som en selvstændig ejendom Ny Hammelmose, mens hovedparcellen nu blev kaldt Gammel Hammelmose. Begge gårde forblev i Skeel-slægtens eje frem til 1921, hvor lensafløsningslovens bestemmelser blev gennemført på Birkelse.

Lensafløsningslovene af 1919 betød bl.a., at familien Skeel skulle overdrage 1/3 af deres jord til staten. Familien valgte at ofre Gammel Hammelmose, og der blev bl.a. udstykket 21 store husmandsbrug af gårdens jord. Hovedparcellen blev solgt til Ole P. Olesen, der før lensafsløsningen havde været forpagter på gården. Efter Olesens død solgte hans enke i 1943 gården til Anders Andersen og Jacob Jensen, der udstykkede jorden helt.

I 1952 solgte Anders Andersen og Jacob Jensen den gamle hovedbygning, der på daværende tidspunkt var forfalden. Den nye ejer, Poul Aarup, der ejede gården frem til 1989, restaurerede bygningerne gennemgribende.

I år 2012 er Gammel Hammelmose ejet af Jette Pennerup Gantzhorn.

Ejerrække:

  • (1336)        Saxe Pedersen Galen
  • (      -1408) Niels Iversen Rosenkrantz
  • (1408-1536) Børglum Kloster
  • (1536-1541) Kronen
  • (1541-1568) Albert Skeel
  • (1568-1595) Christen Skeel
  • (1568-1601) Peder Munk Lange, gift Skeel
  • (1601-1634) Otte Christensen Skeel
  • (1609-1634) Otte Skeel
  • (1634-1670) Christen Ottesen Skeel
  • (1670-1671) Margrethe Skeel, gift Ramel
  • (1670-1684) Ide Skeel
  • (1671-1675) Anna Ramel
  • (1675-1679) Jørgen Arenfeldt
  • (1679-1691) Torben Nielsen
  • (1691)         Albert Bille
  • (1691-1696) Otte Skeel
  • (1684-1719) Otte Rantzau
  • (1719-      ) Christian Rantzau
  • (      -1793) Carl Adolf Rantzau
  • (1793-1794) Søren Hillerup
  • (1794-1798) Frederik Christian Skeel
  • (1798-1815) Cathrine Elisabeth Cicignon, gift Skeel
  • (1815-1826) Sophus Peter Frederik Skeel
  • (1826-1833) Amalie Hedevig Trampe, gift Skeel
  • (1833-1849) Jørgen Erik Frederik Skeel
  • (1849-1859) Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvig, gift Skeel
  • (1859-1897) Sophus Frederik Erik Otto Skeel
  • (1897-1918) Jørgen Erik Frederik Skeel
  • (1918-1921) Fanny Elisabeth Gyldenkrone, gift Skeel
  • (1921-1922) Staten
  • (1922-1943 Ole P. Olesen
  • (1943-1952) Anders Andersen og Jacob Jensen
  • (1952-1989) Poul Aarup
  • 1989-       ) Per Gantzhorn
  • (2011-      ) Jette Gantzhorn

 

 

Kulturmiljø

Gammel Hammelmose er i dag fuldstændigt udstykket. I 1950'erne bestod hovedparcellen blot af hovedbygning og park.

Der er rester af de gamle grave omkring herregården, som der i slutningen af 2013 blev indhentet dispensation til at udgrave på ny. I dag omgives hovedbygningen af voldgrave mod nord, øst og syd.

 

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972. 

Gammel HammelmoseNuværende navn:Gammel HammelmoseAdresse:Hammelmosevej 21 9700 BrønderslevBirkelse - Fussingø
							stdClass Object
(
    [association] => Hjørring - Børglum - Tise
    [note] => Ingen
    [owner] => -
    [photographer] => Bent Olsen
    [AreaSizes] => 60.84 htk
    [Skovskyld] =>  0 htk
    [Mølleskyld] =>  17 htk
    [Tiende] =>  17 htk
    [Fæstegods] =>  359.11 htk
    [farming] => 
    [source] => Danske Atlas bd 5,1 s 351
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Hjørring - Børglum - Tise
    [note] => Anden anv.=englodder. Med gården er også en navnløs avlsgård. Ejeren ejer også den bortforpagtede Toftegård (Jetsmark) på 18-4-0-0,5 med 5 livstidslejehuse.
    [owner] => Stamhuset Birkelse, Kammerherinde Ch.A. Skeel
    [photographer] => Bent Olsen
    [source] => 
					-
    [AreaSizes] => 60.91 htk
    [Skovskyld] =>  0 htk
    [Mølleskyld] =>  18.06 htk
    [Avlsgårde] =>  0 htk
    [Fæstegårde] =>  212.73 htk
    [Arvefæstegårde] =>  12.24 htk
    [Fæstehuse] =>  1.18 htk
    [Leje- og tyendehuse] =>  20.24 htk
    [farming] => Drift: Folkehold: 
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Hjørring - Børglum - Tise
    [note] => Gården var en del af Stamhuset Birkelse.
    [owner] => Jørgen Erik Fredrik Skeel
    [photographer] => Bent Olsen
    [source] => 
					-
    [AreaSizes] => -
    [farming] => Drift: Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 130 køer, 60 kalve, 7 tyre, 18 heste, 12 føl, 12 får. Der sælges ca. 200 svin om året.Folkehold: 1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 elev(er), 8 karl(e), 6 pige(r), 5 daglejer(e), 5 polakker e.lign. om sommeren.
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Nordjylland - Brønderslev
    [note] => Gammel Hammelmose hed oprindeligt blot Hammelmose, men fik sit nuværende navn, da der i 1840'erne blev udskilt en selvstændig ejendom fra hovedgårdens jorder med navnet Ny Hammelmose
    [owner] => Jette Pennerup Gantzhorn
    [photographer] => Bent Olsen
    [historicnote] => Hovedbygningens østfløj er opført 1883
    [publicaccess] => Ingen oplysninger
    [function] => -
    [AreaSizes] => - 
            -
    [farming] => 
    [source] => Roussell, bd. 10, s. 343-348, ois.dk
)