Faarupgaard er aldrig blevet særligt længe i en enkelt slægt, men har haft mange skiftende ejere.
Faarupgaard drives i 2013 som et ungecenter, der tager sig af unge med særligt vanskelige problemer.
Faarupgaard har en stor og rummelig, grundmuret hovedbygning i to etager.
Den blev først opført i en etage i 1880'erne af daværende ejer W. R. Tidemann, men blev efter en brand i 1915 genopført i sit nuværende udseende.
Hovedbygning
Faarupgaards tidligere hovedbygning var opført i 1750'erne af daværende ejer Lars Thistrup og var i mur- og bindingsværk.
Den nuværende hovedbygning er opført i grundmur af røde sten med hvide detaljer. Den har en høj kælder og er i to etager med skifertag, en gennemgående lille frontspids og en glasveranda med udsigt til haven. Hovedbygningen blev først opført i én etage i 1880'erne af W. R. Tidemann, men blev efter en brand i 1915 genopført i sin nuværende højde.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen ligger tre fritliggende, hvidpudsede fløje, som danner en trelænget gård. Her var tidligere bl.a. forvalterboligen. Den midterste fløj er af bindingsværk og blev brugt som vognport.
Overfor mod syd ligger en grundmuret avlsbygning. Her var heste- og kostald samt lade. Sydligere endnu lå en svinestald og to hønsehuse.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Faarupgaard var tidligere en landsby ved navn Faarup. Omkring 1400 bestod landsbyen af fem gårde, som havde forskellige ejere. Først efter, at Laurids Skram byttede sig til et par gårde i Faarup by i 1578, begyndte gårdene at blive samlet under en hovedgård, der kom til at hedde Faarupgaard. Da han døde, overtog enken, Maren Bille, og efter hende datteren Maren Skram, der også var enke, gården. Hun byttede sig til Faarup Mølle i 1617, og herefter lod hun Faarup by rive ned.
Hendes niece, Sophie Below, arvede efter hende og sad på Faarupgaard i 19 år, inden sønnen, Henrik Thott, overtog og solgte gården til sin søster, Anne Thott. Hun havde den dog kun tre år, og da hun døde, gik gården tilbage til broderen. Midt i 1600-tallet hærgede svenskekrigene, og Faarupgaard led stærkt under de hårde tider. Derfor endte Henrik Thott med at sælge gården, som nogle år senere kom til ejeren af Haraldskær, Conrad von der Brincken. I den periode skiftede Faarupgaard ofte ejer.
Sidst i 1700-tallet købte Hans Marcussen Ammitzbøll godset og efter at have solgt det videre til en slægtning, fik han den tilbage i 1798. Han hentede tilladelse til at udstykke gården i mindre jordparceller få år efter.
I 1911 købte Vejle Amts Udstykningsforening godset og oprettede 26 husmandsbrug af det. Derefter blev hovedparcellen solgt for sig selv til P. Chr. Kæmpegaard, som i 1914 oprettede et 'Optagelses- og Plejehjem for Aandssvage' på gården. Han solgte det fire år senere til Københavns kommune, som indrettede et afvænningshjem for alkoholikere og et Rekonvalenscenter for københavnske hospitaler her.
I 1968 købte Vejle Kommune Faarupgaard, der nu hedder Faarupgaard Ungecenter. Centeret tager sig i 2013 af unge med særligt vanskelige problemer.
Ejerrække
Kulturmiljø
Faarupgaard ligger meget smukt, omgivet af skov, Faarup Sø og med udsigt over området.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930-1937.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.