Førslevgaard har gennem tiden været ejet af flere store adelsslægter - Beck, von Plessen og de Neergaard har alle sat deres præg på gården.
Førslevgaard ligger på voldstedet fra det oprindelige Førslevgaard.
Førslevgaards hovedbygning blev opført i midten af 1700-tallet.
I midten af 1500-tallet opnåede Førslevgaard birkeret og blev en selvstændig retskreds.
Førslevgaard havde i 1800-tallet tre på hinanden følgende ejere med samme navn.
Hovedbygning
Den tidligere hovedbygning var fra Joachim Becks tid i midten af 1500-tallet. Det formodes, at han opførte nye bygninger i sin ejertid. I kælderen af den nuværende hovedbygning har man fundet en sandsten med årstallet 1566 samt Joachim Beck og hans hustru Anna Ravnsbergs navne, som bevidner, at han opførte den daværende hovedbygning. Førslevgaards hovedbygning blev opført i 1723 under Carl Adolph von Plessens eje. Hovedbygningen er en del af et større trelænget symmetrisk barokanlæg. Bygningen er i et stokværk, grundmuret og hvidkalket og med røde teglhængte valmtage. I østfløjen findes bevarede stuklofter fra 1720'erne i Brennos stil. Denne hovedbygning blev under Jakob Edvard de Neergaards tid istandsat.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården består af forskellige bygninger fra 1800- og 1900-tallet, som ligger asymmetrisk og spredt syd for hovedbygningen.
Portbygningen med indkørsel til gården samt administrationsbygningen er opført i 1910 ved arkitekt Magdahl Nielsen.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Førslevgaards tidlige historie kendes kun sporadisk, men har som mange andre middelalderlige hovedgårde delt navn med landsbyen, hvor den lå. Førslevgaard nævntes første gang i historien i 1347, hvor Hælenborg Olufsdatter Bille solgte gården til Jep Andersen Halvegge, der endnu ejede gården i 1408. En tid var gården formodentlig bortforpagtet eller havde flere ejere. Gården forblev dog kun i slægten Halvegges eje i få generationer. Efter Jep Andersen Halvegge gik Førslevgaard i arv til sønnen Evert Jepsen Halvegge, hvis datter gennem ægteskab bragte gården til Peder Mogensen.
Peder Mogensens datter, Margrethe, viderebragte ligeledes gården ved ægteskab. Denne gang kom Førslevgaard til Lasse Beck, i hvis slægt gården forblev de næste 150 år. Beck var en indflydelsesrig sjællandsk adelsslægt, som kan spores tilbage til Lasse Beck.
Lasse Beck døde tidligt, og gården blev formentlig overtaget af hans enke i en periode, inden den gik i arv til sønnen Joachim Beck. Han blev en af gårdens mest betydningsfulde ejere, under hans eje blev gårdens jorder og antallet af fæstegårde udvidet betydeligt. I 1544 opnåede han birkeret for sit gods. Det betød, at Førslevgaard blev en selvstændig retskreds, og at godsejeren bl.a. havde myndighed til at udpege dommere.
Førslevgaard forblev i slægtens eje frem til 1661, hvor Margrethe Grubbe gennem sit andet ægteskab bragte gården til Steen Hohendorff, som efterhånden udkøbte Lave Becks øvrige arvinger.
Med Hohendorffs erhvervelse gik Førslevgaard en mere turbulent tid i møde, og over de kommende år skiftede gården ejer adskillige gange. Fra Hohendorff kom Førslevgaard i 1685 til Hans Bøfke, som udvidede hovedgårdsjorden ved at nedlægge fem fæstegårde.
Efter en række ejerskifter i begyndelsen af 1700-tallet kom Førslevgaard i 1723 til Carl Adolph von Plessen. Med dette ejerskift gik gården roligere tider i møde. I over en menneskealder havde gården stået ubeboet, og bygningerne var stærkt i forfald.
Carl Adolph von Plessen var en del af adelsslægten Plessen, som oprindelig stammede fra Mecklenburg. Under Carl Adolph von Plessens eje blev hovedgårdens jorder yderligere udvidet. De sidste otte fæstegårde i landsbyen Førslev blev nedlagt, bygningerne nedrevet og jorderne lagt under hovedgårdsmarken, som derved nåede op på 124 tdr. hartkorn - en temmelig stor herregård. Han opførte endvidere en ny hovedbygning på Førslevgaard.
Carl Adolph von Plessen gjorde strålende karriere ved hoffet under Christian VI (1699-1746) med mange indflydelsesrige poster. I kraft af disse embeder og en større formue, han arvede fra sin far, var han i stand til at blive en af 1700-tallets største godsejere og ejede ved sin død hele syv herregårde. Da han ikke havde arvinger, lod han herregårdene oprette som De Plessiske Fidei-Commis-Godser, som skulle forblive i slægtens eje. Et fideikommisgods var båndlagt således, at det hverken kunne sælges eller pantsættes, men at retten til godsets afkastkunne nedarves i den Plessenske slægt. Han indsatte sin broders sønner - og deres sønner - som arvinger til godserne.
Det tog dog lang tid for arvingerne at udrede arvens fordeling. Der blev truffet en overenskomst 1763, men først fra 1778 blev der fundet en endelig løsning, hvor Førslevgaard sammen med Fuglebjergggard og Fodbygaard tilfaldt Christian Frederik von Plessen. Hans mor skulle oppebære underhold fra godserne og ret til at bebo tre værelser på Førslevgaard. I 1789 overlod han Førslevgaard og de øvrige herregårde til sin bror, Carl Adolph.
Han gennemførte flere af landboreformerne på sine godser, bl.a. en ophævelse af hoveriet, som var den arbejdsafgift bønderne skulle levere for at fæste gården. På Førslevgaard indførte han arvefæste, hvilket var en form for selveje, hvor fæstebønderne blev sikret, at deres gård kunne gå i arv - og at der var større incitament til at forbedre gårdens drift. I 1802 blev fideikommisgodset udskiftet med en 'fideikommiskapital', som skulle nedarves inden for slægten Plessen, og året efter kunne Carl Adolph von Plessen sælge Førslevgaard til Peter Johansen de Neergaard.
Førslevgaard er endnu i 2013 i de Neergaard-familiens eje, som drives under navnet Førslev Gods som land- og skovbrug, jagtudlejning og udlejning af 20 boliger.
Ejerrække
Kulturmiljø
Førslevgaard ligger på det oprindelige voldsted omgivet af flere mindre huse og kirken, hvor landsbyen Førslev opfindelig lå. Vest for hovedbygningen ligger en stor have og park, som blev udvidet i 1910.
Der er flere skove i området, som alle hører til Førslevgaard. Disse omfatter: Storevænge, Førslev Hestehave, Præsteskov, Dyrehave og Kohaven. Terrænet er primært fladt, og hovedtræarten er bøg. Undergrunden består primært af sandblandet ler.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter en lille jættestue, et forstyrret dyssekammer og muligvis resterne af en langdysse.