På Danmarks største private ø, Fænø, i det nordlige Lillebælt ligger Fænøgaard, der er en nyfortolkning af herregården og dens miljø.
Tidligere lå der en gård fra 1877, men den nuværende, moderne bygning er fra 2003-2004.
Hovedbygning
Den trefløjede gård fremstår som en moderne udgave af det gamle adelige landsted.
I stedet for landbrugsmaskiner er Fænøgaard i dag fyldt med dyr kunst, jagtrifler og sportsvogne.
Den tidligere hovedbygning blev opført som en grundmuret bygning i 1877.
Den nuværende hovedbygning er opført i 2005. Det er et trelænget anlæg i to etager. Bygningen, der er opført i røde mursten, er en moderne fortolkning af det traditionelle, trelængede herregårdsanlæg.
Hovedbygningen fungerer som privat bolig, men udlejes også til selskaber.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart syd for hovedbygningen ligger en enkeltfløjet bygning, der bruges til konferencer.
Rundt omkring på øen ligger desuden en række gæstehuse.
Tidligere hørte der både et mejeri, en smedje og et vandværk til gården, samt en mindre gård, Fænø Nørregård, samt en vindmølle, et skovfogedhus, otte andre huse, en skole og et badehotel.
Fredningsstatus 2013: Hverken gæstehusene eller konferencebygningen er fredede.
Ejerhistorie
I dag er Fænøgaards hovedbygning en af de få nybyggede herregårde i Danmark, og den fungerer i 2013 som herregårdshotel og konferencecenter.
Fænøgaard blev købt i 1763 af Niels Andersen Basse, der også ejede herregården Hindsgavl. Han lagde Fænøgaard under Hindsgavl, som han ophøjede til stamhus.
Fænøgaard overgik dog til fri ejendom i 1921 i forbindelse med lensafløsningen, og da blev både gården og øen købt af Carl Lawaetz for 550.000 kr. I 1935 solgte han ø og gård videre til grosserer P. M. C. Daell for 600.000 kr., og i 1943 var prisen steget til 1.150.000 kr., da Ib de Mylius-Benzon købte både gård og ø. Allerede i 1947 var prisen dog faldet til 950.000 kr., da Aksel M. Horsens blev den nye ejer. Han var både godsejer og meget engageret i børne- og ungdomsarbejde, og han udgav bl.a. bogen Hvor skal jeg anbringe mit barn? (1935).
I 1990 hed den nye ejer Mads Eg Damgaard. Han var dansk tæppefabrikant og politiker. Han købte allerede som 24-årig sin første vævemaskine og startede virksomheden. I 2002, tre år efter Mads Eg Damgaards død, blev Ege Tæpper tildelt prædikatet Kongelig Hofleverandør. Han sad desuden ti år i Folketinget for Det Konservative Folkeparti i perioden 1964-1973, og han var medstifter af Herning Højskole i 1958 og modtog også Dannebrogsordenen. I 1991 udgav han erindringsbogen Lille bid af ægget, Mads!.
I 2013 var gården og øen ejet af Flemming Skouboe, der har ladet den nuværende hovedbygning opføre. Her har han skabt et minisamfund med gods, gæstehuse, jagtmarker og en anselig kunstsamling.
Kulturmiljø
Fænø er på ca. 400 hektar og består stort set af skov. I 1658 anlagde svenskerne skanser både på Fænø og Fænø Kalv, da de gik over Lillebælt og senere Stolebælt den skæbnesvangre vinter.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Friis, Achton: Danske Øer I. 1926. Side 212-222.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug III. 1930. Side 580-581.
Om Fænø Kalv: Sigvard Skov i Aarhuus Stiftstidende. 18. september 1953.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.