Frisenvold, der oprindeligt blev kaldt Tordrup, eksisterede tilbage i 1200-tallet. Gården var i flere århundreder kongeligt len, men havde siden en række skiftende ejere.
Gården hed Tordrup, indtil den i begyndelsen af 1700-tallet indgik i stamhuset Frisenvold. Til gården hørte tidligere også en fiskegård, der var berømt for kvaliteten af laks.
Den tidligere hovedbygning blev jævnet med jorden i midten af 1500-tallet, og materialerne blev brugt til opførelsen af Dronningborg Slot i Randers.
I mange år var der ikke nogen hovedbygning på Frisenvold.
På trods af at Frisenvold gav navn til først et baroni og siden et stamhus, fandt ingen af ejerne det nødvendigt at opføre en ny hovedbygning til gården.
Hovedbygning
Hovedbygningen, en enkeltfløjet bindingsværksbygning i et stokværk, blev først opført omkring 1800. Bygningen har frontspids mod gårdsiden og rødt tegltag. Den blev renoveret i 1888 og 1939.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I mange år var Frisenvold karakteriseret ved sit store avlsanlæg. I forbindelse med udstykningen i 1924 blev hovedparten af avlsgården imidlertid revet ned.
Af den tidligere avlsgård er i dag blot en grundmuret staldlænge bevaret.
Fredningsstatus 2013: Længen, der er bevaret fra det tidligere anlæg, er fredet.
Ejerhistorie
Som led i Valdemar Atterdags (1320-1375) bestræbelser på at styrke kongemagten fik kongen i 1374 tilsagn til at erhverve gården, efter den i en årrække havde tilhørt den magtfulde Hvide-slægt. Efter Valdemar Atterdags død trak Anders Offensen Hvide imidlertid sit tilsagn tilbage, og der gik derfor endnu 30 år inden Dronning Margrethe (1353-1412) kunne overtage gården og det tilhørende gods.
Frisenvold - eller Tordrup, som gården dengang hed - blev ved Margrethe I's overtagelse krongods, og den blev derefter givet i len til en række forskellige lensmænd, hvoraf kun Peder Lykke endnu kendes ved navn.
I første halvdel af 1500-tallet overdrog kongen gården til den magtfulde og velhavende adelsmand Mogens Gøye som pant for et lån, og Frisenvold forblev i familiens besiddelse, indtil kongen i 1548 indløste panten. I midten af 1500-tallet opførte kronen Dronningborg Slot i Randers. Slottet skulle være det nye administrative centrum i Randers Len, og Frisenvolds hovedbygning blev brudt ned og materialerne herfra brugt til at opføre Dronningborg Slot i Randers. Tilbage lå blot Torup Ladegaard, der nu blev lagt under Dronningborg Slot.
Efter Svenskekrigene blev gården i 1661 overdraget til Mogens Friis. Mogens Friis, der var en af tidens mest indflydelsesrige og velhavende mænd, oprettede i 1671 - samme år som han fik rang af greve - baroniet Frisenvold af Torup - der herefter hed Frisenvold - og Løjstrup. Sådanne initiativer krævede særdeles stor rigdom og megen jord. Få år efter Mogens Friis' død blev det afsløret, at en del af hans velstand skyldtes embedsmisbrug. I 1683 blev baroniet derfor opløst, og Frisenvold - såvel som de øvrige herregårde - blev overtaget af Kronen.
Efter Mogens Friis død hjemfaldt stamhuset som ovennævnt i 1683 til Kronen, og året efter mageskiftede kongen Frisenvold med Conrad Reventlow. Reventlow var storkansler, godsejer og far til Frederiks IV's (1671-1730) dronning Anne Sophie. Han overlod i 1703 Frisenvold til sin svigerdatter, Benedicte Margrethe Brockdorff, der i 1731 oprettede stamhuset Frisenvold bestående af Frisenvold og Løjstrup hovedgårde.
Stamhuset forblev i Reventlow-familiens eje frem til 1799. Christen Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der arvede Frisenvold i 1793 fik af Kronen tilladelse til at ophæve stamhuset og lade det overgå til fri ejendom. Frisenvold hovedgård blev i 1798 solgt til forpagteren Andreas Strøver, som udparcellerede gården.
Hovedparcellen skiftede hyppigt ejer frem til 1888, hvor Jægermester S.F.J. Preetzmann arvede den. Familien beholdt gården indtil den i 1940 blev solgt til Ove Aagaard.
Gården er ejet af Ulla og Jens Pind.
Ejerrække
Kulturmiljø
Resterne af det oprindelige Tordrup Slot kan endnu ses i engene mellem Frisenvold og den tidligere laksefiskegård ved Gudenåen. Her findes det gamle voldsted, hvor der er fundet spor efter en middelalderlig bageovn.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Th. Søegaard: Bøndernes Kaar på Frisenvold, Løjstrup og Kollerup Gods i Tidsrummet 1670-1702, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 3, Rk. II, 1899-1900.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Klage over hoveriet på Friisenvold, i: Aarbog Fra Viborg Amt.1917.