Estrups hovedbygning er skilt fra avlsbygningerne af landevejen.

Estrup blev første gang omtalt i midten fra 1500-tallet.

I den nuværende hovedbygning findes endnu spor af den ældste hovedbygning af 1500-tallet.

Estrups hovedbygning er et trefløjet anlæg i én etage.

Hovedbygning

Den ældste hovedbygning, der formodentligt blev opført i midten af 1500-tallet, var et firefløjet anlæg. Nordfløjen - der rummede porten - var af bindingsværk, mens de øvrige tre fløje var grundmurede. Anlægget blev stærkt medtaget af de svenske og polske besættelser i begyndelsen og midten af 1600-tallet.

En af Estrups mange ejere i begyndelsen af 1700-tallet, Hans Bachmann, lod i 1721 opføre det nuværende, trefløjede anlæg i grundmur. Bachmanns anlæg var et typisk barokanlæg præget af regelmæssighed og symmetri.

Midterfløjen, der som resten af anlægget er i én etage, har en gennemgående frontspids.

Hovedbygningen blev i 1860-1861 renoveret af Henrik Lautrup. Han lod sidefløjene afkorte, mens gavlen - og frontspidsen - blev kalket hvid og forsynet med svungne gavle i renæssancestil.

I 1939-41 blev gården renoveret.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

I begyndelsen af 1700-tallet lod Bachmann opføre en ny trefløjet avlsgård i grundmur omtrent samtidig med, at hovedbygningen blev opført.

Store dele af anlægget, der havde stråtækt tag, brændte i 1778 og igen i 1909. Af Bachmanns anlæg er i dag kun bevaret sydlængen.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredede. 

Ejerhistorie

I 1553 tilhørte Estrup Thomas Juels enke, Lene Rosenkrantz. Thomas Juel, der bl.a. opførte herregården Sønderskov, døde i 1647, men hans slægtninge ejede Estrup frem til 1662.

Estrup blev hårdt ramt af de svenske besættelser i begyndelsen af 1600-tallet, hvor Jylland i forbindelse med Torstenson-krigen (1643-1645), Første Karl Gustav-krig (1657-1658) og Anden Karl Gustav-krig (1658-1660) blev besat og hærget af svenske og polske tropper.

Besættelserne var en medvirkende årsag til, at Eggert Abildgaard, der var den sidste af Juels slægtninge på Estrup, i 1662 måtte sælge gården til Margrethe Reedtz fra Rydehave. Hendes søn solgte allerede i 1695 gården videre til forpagteren Christian Claudi. Den borgerligt fødte Claudi benyttede, som andre driftige borgerlige, enevældens mulighed for at erhverve jord og købte foruden Estrup også herregården Skodsborghus.

Begge herregårde blev i 1698 solgt til oberst Ditlev Brockdorff, der allerede efter få år solgte dem videre til sin svoger, generalløjtnant Theodosius Levetzau fra Oksholm. Hyppige salg og overdragelser skulle vise sig karakteristiske for Estrups historie i begyndelsen af 1700-tallet, hvor gården jævnligt skiftede ejer.

I 1751 købte Frederik Lautrup Estrup, og dermed blev gården igen knyttet til en enkelt ejerfamilie. Familien Lautrups ejerskab faldt sammen med en reformperiode, der ændrede grundlæggende på den danske landbo- og godsstruktur, og på Estrup fulgte man tidens initiativer med stor interesse.

I 1785 påbegyndte Frederik Lautrups søn, Henrik H.C. Lautrup, som mange andre godsejere, frasalget af fæstegods. På det tidspunkt lå der 100 fæstegårde og 35 husmandssteder på godset. Gårdene blev i gennemsnit solgt for 800 rigsdaler stykket, og det var i vid udstrækning godsejeren, der finansierede fæstebøndernes køb gennem udstrakt långivning.  Mens renteindtægterne fra et lån i gennemsnit beløb sig til 32 rigsdaler årligt, fik han i lejeindtægt fra fæstegårdene blot 7 rigsdaler om året. Frasalg af fæstegods var derfor ikke blot ideologisk betinget; for mange godsejere var det også en rigtig god forretning.

I 1799 fik Henrik Lautrup tilladelse til at udstykke 42 parceller fra selve hovedgården. Denne udstykning fortsatte under hans søn, landvæsenskommissær Lauritz Frederik Lautrup, der i 1830 solgte Estrup til Christian Termansen.

Da Lautrups søn, Henrik Hans Christian Lautrup, giftede sig med Termansens datter, overtog familien Lautrup atter Estrup i 1835.

Ved Henrik Hans Christian Lautrups død i 1890 arvede børnene, Christiane og Otto Christian Lautrup, Estrup, der i 1926 blev solgt til Erik Jensen Dahm fra Sørring Søgods.

Erik Jensen Dahms enke solgte i 1939 Estrup til Christian Johannes Petersen i 1939.

I 2011 blev Estrup ejet af Godsejer Christian Johannes Petersens og hustrus Anna Petersens Mindelegat.

 

  Ejerrække

  • (1553)        Lene Rosenkrantz
  • (1573-1588) Christoffer Juel
  • (1588-1847) Thomas Juel
  • (1647-1656) Manderup Abildgaard
  • (1656-1662) Eggert Abildgaard
  • (1662-      ) Margrethe Reedtz
  • (      -1695) Claus Sehested
  • (1695-1698) Christian Claudi
  • (1698-1701) Ditlev Brockdorff
  • (1701-1704) Theodor Levetzau
  • (1704-1712) Peter Poulsen
  • (1712-1714) Christine Margrethe Clasen, gift 1) Poulsen, 2) Bachmann
  • (1714-      ) Hans Bachmann
  • (      -1751) Henrik Scholten
  • (1751-1771) Frederik Lautrup
  • (1771-1802) Henrik H. C. Lautrup
  • (1802-1831) Lauritz Frederik Lautrup
  • (1831-1834) Christian Termansen
  • (1834-1890) Henrik Hans Christian Lautrup
  • (1890-1902) Christiane Lautrup
  • (1890-1926) Otto Christian Lautrup
  • (1926-      ) Erik Jensen Dahm
  • (      -1939) Boet efter Dahm
  • (1939-      ) Christian Johannes Petersen
  • (2011-      ) Godsejer Christian Johannes Petersens og hustrus Anna Petersens Mindelegat

 

 

Kulturmiljø

I 1837 lod man på Estrup opføre et skovfogedhus. Det stråtækte hus er bevaret og fredet.

Der er en større have tilknyttet gården, og resterne af en kastanjeallé fører fra haven ned til skoven.

Enkelte stendiger og hegn er bevaret.

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

 

EstrupNuværende navn:Estrup HovedgårdAdresse:Esbjergvej 51 6600 VejenKarmark 
							stdClass Object
(
    [association] => Ribe - Malt - Malt
    [note] => Ingen
    [owner] => -
    [photographer] => Bent Olsen
    [AreaSizes] => 28.54 htk
    [Skovskyld] =>  1.32 htk
    [Mølleskyld] =>  0 htk
    [Tiende] =>  166.75 htk
    [Fæstegods] =>  259.77 htk
    [farming] => 
    [source] => Danske Atlas bd 5,2 s 706
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Ribe - Malt - Malt
    [note] => -
    [owner] => Landvæsenskom. Henr. Hans Chr. Lautrup
    [photographer] => Bent Olsen
    [source] => 
					-
    [AreaSizes] => 30.48 htk
    [Skovskyld] =>  1.28 htk
    [Mølleskyld] =>  0 htk
    [Avlsgårde] =>  0 htk
    [Fæstegårde] =>  0 htk
    [Arvefæstegårde] =>  0 htk
    [Fæstehuse] =>  0 htk
    [Leje- og tyendehuse] =>  1 htk
    [farming] => 
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Ribe - Malt - Malt
    [note] => Ingen oplysninger.
    [owner] => Otto Chr. Lautrup
    [photographer] => Bent Olsen
    [source] => 
					-
    [AreaSizes] => -
    [farming] => Drift: Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 92 køer, 68 kalve, 4 tyre, 6 fedekreaturer, 16 heste, 10 føl, 50 får. Der sælges ca. 80 svin om året.Folkehold: 1 forvalter(e), 3 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 4 pige(r), 2 daglejer(e).
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejen
    [note] => -
    [owner] => Godsejer Christian Johannes Petersen og hustru Anna Petersens mindelegat
    [photographer] => Bent Olsen
    [historicnote] => Den trelængede hovedbygning er opført 1721, ombygget 1860-61 og restaureret 1939-41 og 1978
    [publicaccess] => Kan ses fra vej
    [function] => landbrugsdrift/skovbrug
    [AreaSizes] => - 267 ha 
           - ager 124.5  - skov 142.5 
    [farming] => 
    [source] => SGS 2011, ois.dk, Stilling, s. 181
)