Herregården Eskildstrup kan spores helt tilbage til 1300-tallet.

Eskildstrup blev under Den Store Nordiske Krig i 1709 inddraget under Kronen, da gårdens ejer, Sophie Hedevig Sehested, opholdt sig i Skåne. Hun blev derfor betragtet som svensk undersåt.

Eskildstrups hovedbygning blev opført af daværende ejer Leopold Theodor von Barner efter en brand i 1847.

Den nuværende hovedbygning er et enetages hus i røde mursten med en toetages gennemgående frontspids.

 

Hovedbygning

Hovedbygningen, som den står i år 2013, er opført i 1849 under Leopold Theodor Barners ejerskab. Denne bygning er opført i røde sten i én etage og en toetages gennemgående frontispice.

Den foregående hovedbygning blev opført i Johan Saabyes ejertid mellem 1755 1760. Denne bygning var en trefløjet anlæg i egebindingsværk. Den nedbrændte i 1847. Hovedbygningen før denne blev opført af Birgitte Skave i år 1600. Kendskabet til denne bygning er begrænset.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.

Andre bygninger

Den gamle avlsgård brændte i 1912, hvorefter nye avlsbygninger blev opført. Nyere avlsbygninger er endvidere opført i 1960'erne og 1980'erne. Disse er bygget i forskelligt materiale, men har dog alle skifertag.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne ikke fredede.

 

Ejerhistorie 

Eskildstrups tidlige historie foreligger uklar, men meget tyder på, at gården var en del af en landsby, som senere blev nedlagt. Gårdens første kendte ejer var Oluf Nielsen, som besad gården i 1328. I 1334 var ejeren Niels Jensen, og i 1363 tilhørte den Niels Olesen. I 1382 kom Eskildstrup til Oluf Gubbe, hvorefter gården i en længere periode var under Skaveslægtens eje. Skaveslægten var en urgammel dansk adelsslægt.

Det formodes, at Jakob Skave var den første mand af slægten, som besad gården. Han var gift med den tidligere ejer Niels Jensens datter. Mellem 1400 og 1408 besad parrets søn, Jens Skave, gården. Herefter foreligger ejerlisten igen uklar i nogle årtier frem til 1440, hvor Jens Skaves søn, Niels Jensen Skave, nævnes som ejer af Eskildstrup. Niels Jensen Skave døde i 1452, hvorefter hans søn, Herluf Skave, overtog gården. Efter hans død i 1505 kom gården til sønnen Mourids Skave, efter hvis død i 1532 den kom til sønnen Herluf Skave, som var sidste mand i slægten.

Gården kom derfor herefter til enken Anne Tygesdatter Brahe, som besad den til sin død i 1590. Herefter overgik Eskildstrup til datteren Birgitte Skave, under hvis ejerskab en ny hovedbygning blev opført. Det formodes, at Birgitte Skave senere overdrog Eskildstrup til svigersønnen Ditlev Holch. Han døde i 1633, hvorefter hans enke besad gården frem til 1647, hvor hun solgte den til Niels Parsberg. Herefter gik gården en mere turbulent tid i møde, hvor gården skiftede ejer adskillige gange.

Niels Parsberg videresolgte i 1664 Eskildstrup til Otto Rantzau, som i 1669 solgte gården til sin moder Ide Skeel. Hun døde i 1684, hvorefter hendes datter Margrethe Rantzau i 1688 videresolgte Eskildstrup til sin søn, adelsmanden Frederik Thott.

Frederik Thott døde i 1705, hvorefter hans enke, Helvig Sophie Sehested, besad gården. Helvig Sophie Sehested besad foruden Eskildstrup andre gårde, og da hun under Den Store Nordiske Krig opholdt sig på sine godser i Skåne, blev betragtet som svensk undersåt. Eskildstrup blev derfor i 1709 inddraget under Kronen. Efter krigens afslutning kom godset dog tilbage til Helvig Sophie Sehested. Da hun døde i 1728, overgik gården til hendes søn, Ove Thott, som dog var i økonomiske vanskeligheder. Han var derfor nødsaget til at overdrage Eskildstrup til Vilhelm Berregaard.

Vilhelm Berregaard købte Eskildstrup i 1746, men besad kun gården i kort tid, da han allerede i 1747 overdrog den til Adam Gottlob Moltke, som var en af Frederik V's (1723-1766) nærmeste rådgivere og således en meget magtfuld mand. Han videresolgte i 1751 gården til Peter Johansen Neergaard, som i 1755 overdrog den til sin svoger, Johan Saabye.

Johan Saabye var en af Eskildstrups mest betydningsfulde ejere. I hans ejertid blev gården således forbedret betydeligt, og han lod endvidere en ny hovedbygning opføre. Han besad dog kun gården i få år, og videresolgte i 1760 det forbedrede gods til Jens Astrup, der i 1790 afstod gården til Frederik Holger von Barner. Han var en del af den gamle adelsslægt Barner, som oprindelig stammede fra Mecklenburg.

Fra Frederik Holger von Barner gik gården i arv til sønnen Leopold Theodor Barner. Under hans ejerskab blev Eskildstrups nuværende hovedbygning opført, efter den gamle i 1847 var nedbrændt. Ved Leopold Theodor Barners død i 1887 kom gården til hans søn, Hans Sophus Vilhelm Barner.

Efter Hans Sophus Vilhelm Barners død i 1921 blev Eskildstrup testamenteret til Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark, som bortforpagtede den og indrettede en del af hovedbygningen til feriehjem.

I 1941 blev Eskildstrup erhvervet af Christian Frederik Gustav Hemmingsen Moltke, som gjorde den til avlsgård under Bregentved gods.

Ejerrække

  • (1328)        Oluf Nielsen
  • (1334)        Niels Jensen Hvidding
  • (1363)        Niels Olsen
  • (1382-      ) Oluf Grubbe
  • (      -      ) Jakob Skave
  • (1400-1408) Jens Skave
  • (1408-      ) Slægten Skave
  • (      -1452) Niels Jensen Skave
  • (1452-1505) Herluf Skave
  • (1505-1532) Mourids Skave
  • (1532-1583) Herluf Skave
  • (1583-1590) Anne Brahe, gift Skabe
  • (1590-      ) Birgitte Skave
  • (      -1633) Ditlev Holck
  • (1633-1647) Enke efter Ditlev Holck
  • (1647-1664) Niels Parsberg
  • (1664-1669) Otto Rantzau
  • (1669-1684) Ida Skeel, gift Rantzau
  • (1684-1688) Margrethe Rantzau
  • (1688-1705) Frederik Thott
  • (1705-1728) Sophie Hedevig Sehested, gift Thott
  • (1728-1746) Ove Thott
  • (1746-1747) Vilhelm Bjerregaard
  • (1747-1751) Adam Gottlob Moltke
  • (1751-1755) Peter Johansen Neergaard
  • (1755-1760) Johan Saabye
  • (1760-1790) Jens Astrup
  • (1790-1831) Frederik Holger von Barner
  • (1831-1887) Leopold Theodor von Barner
  • (1887-1921) Hans Sophus Vilhelm von Barner
  • (1921-1941) Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark
  • (1941-      ) Christian Frederik Gustav Hemmingsen Moltke
  • (1968-1995) Hans Hemming Joachim Christian Moltke
  • (1995-      ) Christian Georg Peter Moltke

 

Kulturmiljø 

Eskildstrup ligger i naturskønne områder omgivet af marker.

I sognets nordøstlige hjørne ligger Eskilstrup Skov. Mod syd ligger den lille skov Lunden. Terrænet er fladt og lavt og overvejende bevokset med løvtræer.

Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter: flere dyssekamre, jættestuer, en dobbelt jættestue samt 12 sløjfede stengrave, dysser og tre høje.

Litteratur 

Christensen, J. V.: Fra Sneslev i Ringsted Herred. 1920.

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

EskildstrupNuværende navn:EskildstrupAdresse:Eskildstrup 39 4100 RingstedBregentved
							stdClass Object
(
    [association] => Sorø - Ringsted - Sneslev
    [note] => Ingen
    [owner] => -
    [photographer] => Bent Olsen
    [AreaSizes] => 44.07 htk
    [Skovskyld] =>  5.25 htk
    [Mølleskyld] =>  0 htk
    [Tiende] =>  0 htk
    [Fæstegods] =>  257 htk
    [farming] => 
    [source] => Danske Atlas bd 3, s 73. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Sorø - Ringsted - Sneslev
    [note] => -
    [owner] => Jægermester Barner
    [photographer] => Bent Olsen
    [source] => 
					-
    [AreaSizes] => 58.74 htk
    [Skovskyld] =>  0 htk
    [Mølleskyld] =>  8.12 htk
    [Avlsgårde] =>  0 htk
    [Fæstegårde] =>  300.89 htk
    [Arvefæstegårde] =>  0 htk
    [Fæstehuse] =>  0 htk
    [Leje- og tyendehuse] =>  10.2 htk
    [farming] => 
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Sorø - Ringsted - Sneslev
    [note] => Under Godset Eskildstrup hørte samlet: 22.7 tdr. htk. bøndergods, 112.5 tdr. htk. arvefæstegods.
    [owner] => Hans Sophus Vilhelm Barner, Kammerherre
    [photographer] => Bent Olsen
    [source] => 
					-
    [AreaSizes] => -
    [farming] => Drift: Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 162 køer, 70 kalve, 6 tyre, 26 heste. Der sælges ca. 200 svin om året.Folkehold: 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 pige(r), 20 daglejer(e), 13 polakker e.lign. om sommeren.
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Sjælland - Ringsted
    [note] => -
    [owner] => Christian Georg Peter Moltke
    [photographer] => Bent Olsen
    [historicnote] => Hovedbygningen opført 1849 efter brand
    [publicaccess] => Ingen oplysninger
    [function] => landbrugsdrift/skovbrug
    [AreaSizes] => - - 
    [farming] => 
    [source] => SGS 2011, ois.dk, Roussell, bd. 4, s. 270
)