Ellingegård var i middelalderen en mindre gård i Odsherred og i flere perioder underlagt Dragsholm.
Ellingegård var i slutningen af 1700-tallet ejet af Kronen, hvor der blev foretaget en 'eksemplarisk' gennemførelse af landboreformernes ideer om udskiftning og afløsning af fæstegodset.
Det nuværende Ellingegaard blev opført omkring 1740, men gennemrenoveret i 1846.
Hovedbygningen består af én fløj.
Hovedbygning
Ellingegård er opført omkring 1740, men ombygget 1790 og igen 1846 af Jacob Holm.
Hovedbygningen er i én etage og består af en fløj med en gennemgående frontispice.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet
Andre bygninger
I 1934 blev der opført en ny avlsgård efter en brand.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
I middelalderen var Ellingegård den største gård i landsbyen Ellinge. Frem til Reformationen var gården ejet af Roskilde bisp, der sad tungt på godserne i Odsherred. Efter reformationen i 1536 overgik gården til Kronen, hvor den blev udlagt til forskellige lensmænd. Fra 1567 var Ellingegård lagt under kongens mægtige borg i Odsherred, Dragsholm.
Efter enevældens indførelse i 1660 gik Ellingegård sammen med meget andet krongods til rentemester Henrik Müller. Enevældens indførelse medførte, at meget krongods blev solgt til finansmænd og storkøbmænd som betaling af statsgælden. Samtidig lå meget jord øde efter de mange krige, som rasede gennem 1600-tallet. Fx blev Dragsholm indtaget og ødelagt af svenskerne i 1660 og hele egnen ødelagt af hærens tilstedeværelse.
Krisen i landbruget og mange øde fæstegårde gav Henrik Müller mulighed for at øge hovedgårdsdriften på sine nyerhvervede hovedgårde. Ved at lægge jord ind under selve hovedgården kunne han opnå skattefrihed og en bedre udnyttelse af hoveriet, som var den arbejdsforpligtelse på hovedgårdens marker, bønderne måtte yde som betaling for en fæstegård.
Overalt, hvor Henrik Müller havde mulighed for det, nedlagde han landsbyerne og lagde jorden ind under hovedgården. Det samme skete for Ellingegård. I 1664 lå der 15 gårde i landsbyen, men i 1690 var alle gårdene væk. Trods Henrik Müllers økonomiske tække, så døde han i fattigdom. Den voldsomme landbrugskrise i perioden satte en stopper for hans fremgang. Før sin død måtte han at sælge Ellingegård til professor Thomas Bartholin.
Thomas Bartholin var en dansk læge og anatom. Han er mest kendt for sin opdagelse af lymfekarsystemet hos mennesker. Slægten Bartholin blev berømt som en slægt af videnskabsmænd. I tidens løb har 12 professorer ved Københavns Universitet været af slægten. Thomas Bartholin har dog næppe boet på Ellingegård, som med sandsynlighed blev drevet af en forvalter.
Fra 1694 var gården lagt sammen med den nærliggende Anneberggård, hvorved gården atter opnåede hovedgårdsrettigheder. De to gårde forblev sammenlagte gennem 1700-tallet, men havde mange skiftende ejere. I 1776 overgik gårdene atter til Kronen, men blev fra 1790 forvaltet af Frederik Wilhelm Trojel, der gennemførte landboreformerne på de to gårde. Udskiftningen af landsbyfællesskabet gennemførtes, så den enkelte bondes jord blev samlet, og hans gård flyttet fra landsbyen og ud til den nye jord. Samtidigt fjernedes hoveriforpligtelsen, og på hovedgårdene opførtes nye bygninger. I 1804 var udskiftningerne gennemført og Trojel købte selv Anneberggaard, mens Ellingegaard blev overtaget af den hidtidige forpagter H.J. Egtved.
Herefter havde gården skiftende ejere. Gården blev kraftigt udstykket fra 1915-1922, hvorefter gårdens tilliggende af de følgende ejere atter er forøget.
Kulturmiljø
Syd for Ellingegård ligger Trundholm mose, hvor Solvognen blev fundet i 1902. Solvognen blev fremstillet i ældre bronzealder (1400 f.Kr.), og den viser den hedenske forestilling om, at solen blev trukket over himlen af en guddommelig hest.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.