Herregården Egholm hørte 1734-1921 under grevskabet Christiansholm med hovedsæde på Aalholm.
Egholm er fortsat en del af Aalholm gods.
Egholm består endnu af et sammenhængende trelænget anlæg i bindingsværk hvoraf stuehuset udgør den nordlige længe.
Hovedbygning
Egholms stuehus udgør endnu den nordlige længe i det trefløjet, sammenbygget bindingsværksanlæg, der i hovedtræk daterer sig til gårdens oprettelse i 1730'erne. Stuelængden, der fra starten blev udlagt som forpagterbolig, har oprindeligt været frilæggende men er i løbet af 1800-tallet blevet sammenbygget med avlsbygningerne. Anlægget, der er opført i egebindingsværk, var oprindeligt forsynet med stråtag, der siden er udskiftet med fast tag.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj til middel bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Egholm udgøres af de to øvrige længer i det trelængede anlæg. Avlsbygningerne er opført i både bindingsværk og mursten.
Ejerhistorie
Herregården Egholm blev oprettet i begyndelsen af 1700-tallet på resterne af en landsby af samme navn med syv til otte gårde. Oprettelsen af herregården skete på foranledning af Emerentia von Levetzau, enke efter Johan Otto Raben, der i 1720'erne foretog et massivt opkøb af herregårde og jord i området omkring Nysted. Som datter af en jysk storgodsejer var Emerentia von Levetzau en handlekraftig kvinde, der opnåede at samle sig enorme godsbesiddelser på Lolland. I 1734 havde Emerentia von Levetzau så meget jordegods, at hun kunne oprette grevskabet Christiansholm af Aalholm, Bramsløkke og den nyanlagte forpagtergård Egholm for sit ældste barnebarn. Et grevskab var et såkaldt majorat, der bevirkede, at godset blev båndlagt. Godset kunne således hverken sælges, deles eller pantsættes.
Egholm blev fra starten udlagt som en forpagtergård under grevskabet hvorunder otte gårde blev inkorporeret. Igennem 1700- og 1800-tallet forsatte gården med at være en avlsgård under grevskabet drevet af en forpagter. . En avlsgård var en selvstændig herregård med underlagte fæstegårde, men som indgik i større godser og ofte ikke havde herskabelig hovedbygning.
I 1919 blev lensafløsningslovenvedtaget i Danmark. Loven bevirkede, at majoraterne skulle overgå til fri ejendom med en afgift til staten samt en afståelse af en tredjedel af jorden til udstykning og et tvunget salg af fæstegods til selveje. Ved grevskabet Christiansholms overgang til fri ejendom i 1921 blev der derfor udstykket jord fra Egholm til fem selvstændige brug, og Egholm kom under Aalholm gods som en forpagtergård.
I 1995 købte Stig Husted-Andersen Aalholm gods. Fra 2008 blev Egholm ejet af boet efter Stig Husted-Andersen. Egholm hører under Aalholm gods.
Ejerrække
Kulturmiljø
Haven, der ligger mod øst på Egholm, er af forholdsvis beskeden størrelse, men rummer en del store træer. Egholm placerer sig desuden hævet i landskabet tæt ved kysten og har udsigt over Østersøen.
I kulturmiljøet nær Egholm findes flere fredede oldtidsminder, bl.a. en langdysse og en lille høj.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks større gårde. Statistisk og historisk håndbog for det store og middelstore landbrug. 1961-1974.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.