Denne nordvestsjællandske herregård blev oprettet 1730 ved nedlæggelse af landsbyen Dønnerup. Gården fik navnet Benzonslund efter sin ejer Peder Benzon.
I 1867 blev gården efter kongelig bevilling omdøbt til Dønnerup.
Hovedbygning
Indtil 1832 bestod Benzonslunds hovedbygning af tre fløje, hvoraf midterfløjen havde kvist mod gård og have. Bygningen var af grundmur og bindingsværk med tegltag. Denne hovedbygning nedbrændte, hvorefter en ny bygning blev opført 1832-33 af Aage Hastrup.
Den nye hovedbygning, som stadig eksisterer i 2013, består af en hovedfløj i en etage samt to fritliggende sidefløje. Alle fløje er hvidkalkede med dobbelte kamtakkede tværgavle.
Bygningen blev restaureret 1976-77.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Benzonslunds avlsgård bestod i 1832 af en ladelænge, en staldlænge, et fårehus, vognremisser, tørvehus og en tiendelade. Alle husene var i bindingsværk med stråtag.
Senere blev en avlsgård i grundmur med fast tag anlagt. I 1946 rejstes en lade ved Dønnerup.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Dønnerup var en landsby, som nævnes første gang i 1199 under navnet Dindethorp. I 1688 fandtes 12 gårde i byen og et par huse.
Efter kongelig bevilling lod Peder Benzon landsbyen nedbryde i 1730, og på landsbymarkerne oprettede han herregården Benzonslund. Ved sin død i 1735 ejede han i hvert fald syv godser, hvoraf han både havde ladet Benzonslund, Benzonseje og Benzonsdal opkalde efter sin slægt.
Efter Benzons død forsøgte arvingerne flere gange forgæves at bortauktionere gården. Det lykkedes først to år senere, da den 22-årige Hans Henrik von Eickstedt købte gården. Senere blev von Eickstedt kendt som en af lederne ved hofrevolutionen mod Struensee, der havde overtaget regeringsmagten fra den sindssyge kong Christian VII (1749-1808).
For sin medvirken blev von Eickstedt tildelt en stor pengebelønning. Han udnævntes derefter til ridder af Dannebrogsordenen og fik embeder som general af kavaleriet, kommandør for livgarden til hest og kommandant i København.
Poul Christian von Stemann købte i 1791 Benzonslund. Han gjorde stor karriere ved hoffet og endte i 1827 som præsident for Danske Kancelli. Som godsejer var han i tidens ånd meget interesseret i at forbedre bøndernes vilkår. Allerede i 1800 afstod Stemann Benzonslund til Johannes Meldahl, der kun besad gården i seks år, hvorefter Cecilius Andreas Ulrik Rosenørn overtog gård og gods.
Rosenørn fik fire børn, mens han boede på Benzonslund, heraf den senere kultusminister Ernst Emil Rosenørn, der blev født på gården i 1810. Børnene var dog unge, da Rosenørn døde, og Benzonszlund blev solgt til Bertha Adeler i 1820. Enkefru Adeler købte Benzonslund med det formål at få genoprettet det tidligere baroni Adelersborg (nuværende Dragsholm slot). Det lykkedes i 1843, hvor det nye baroni kom til at omfatte herregårdene Benzonslund og Adelersborg.
Allerede i 1839 havde Adelers barnebarn Bertha Henriette Frederikke Løvenskjolds mand, Georg Frederik Otto von Zytphen-Adeler, overtaget driften af Benzonslund samt bestyrelsen af godset. Han var året før blevet optaget i den danske adelsstand, hvor han fik tilføjet navnet Adeler. I 1843 overtog von Zytphen-Adeler godset, hvorefter han viste sig som en foregangsmand i landbruget. Han var blandt de første, der brugte dampkraft og dyrkede roer efter større målestok. Tilmed afløste han hoveriet (bøndernes arbejdsafgift), drænede markerne, forbedrede skovens drift og solgte en stor del af fæstegårdene til selveje. I 1867 fik han kongelig bevilling til at omdøbe gården Dønnerup efter den oprindelige landsby, som gården var opstået ud af.
Ved baroniets afløsning i 1925 blev Dønnerup solgt til Aage Hastrup, i hvis familie gården nedarvedes indtil 1994.
Dønnerup er ejet af Dønnerup A/S, som også driver herregården Aunsøgaard.
Ejerrække
Kulturmiljø
Der fandtes otte fiskedamme samt seks mindre damme ved Benzonslund i 1832. Tilknyttet gården var en smuk lysthave samt en køkkenhave.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København
1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.