Damsbo var hjem for Anders Bille, der var dansk rigsmarsk i 1600-tallet.
Gården blev i 1700-tallet en del af et stort godskompleks i grevskabet Brahesminde.
Damsbo hovedgård blev oprettet i 1552 af Jacob Brockenhuus. Der var under Damsbo hovedgård 17 gårde i Jordløse sogn og en enkelt gård i Strandby.
Jacob Brockenhuus, der oprettede Damsbo, lod opføre en hovedbygning på stedet. Der vides dog ikke noget om Brockenhuus' anlæg.
Hovedbygning
Det var Anders Bille, der i 1656 lod opføre den nuværende hovedbygning. Anders Bille boede på Damsbo, og det var hans mening, at Damsbo skulle gå i arv til sønnen Henrik Bille. Ca. 600 m sydøst for det sted, hvor Jacob Brockenhuus opførte det oprindelige Damsbo, byggede Anders Bille derfor en hovedbygning bestående af to parallelle fløje, som stadig står der i dag. Begge fløje er opført over kældre sat i kampesten og består af enkeltstående bygninger i én etage. Fløjene har svungne renæssancegavle i nord og syd.
Fløjene er forbundne med en spærremur mod nord.
Efter Søren Lunds død i 1754 blev der foretaget syn over Damsbo. Her blev det beskrevet, at Søren Lund havde beboet den venstre fløj. Denne fløj indeholdt bl.a. 'Den Flamske Stue', en stue møbleret og tapetseret i hollandsk stil,samt 'Den Røde Stue'.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Under Anders Bille blev et trefløjet avlsanlæg opført, der hvor Jakob Brockenhuus havde opført Damsbo. Denne ladegård blev moderniseret mellem 1651 og 1656. Avlsgården er delvis i grundmur, delvis i bindingsværk.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.
Ejerhistorie
Den gamle adelsslægt Brockenhuus havde siden middelalderen ejet jord i Jordløse sogn på Fyn. Først i 1552 blev Damsbo hovedgård imidlertid oprettet af Jacob Brockenhuus, da han samlede ejendommene Store Damsbo, Lille Damsbo og Fuglsang, som han havde modtaget i bryllupsgave af faren Mikkel Brockenhuus.
Under Den Nordiske Syvårskrig mellem Danmark og Sverige fra 1563-1570 blev Jacob Brockenhuus udnævnt til admiral, men han blev hurtigt taget til fange. Han blev dog løsladt for at rejse til Danmark og arbejde på at få sin slægt til at frafalde støtten til Frederik II (1534-1588). Dette lykkedes ikke, og efter krigen ville Frederik II ikke have noget med ham at gøre.
Jacob Brockenhuus' søn Eiler Brockenhuus arvede gården i 1577, og hans liv på Damsbo var først og fremmest præget af et sørgeligt familieliv. Sammen med sin anden kone, Anne Bille fik han 17 børn, som alle var dødfødte eller døde som små. I samtiden mente man, at dette kun kunne skyldes trolddom, og jomfru Christence Kruckow, som havde været i huset under Eiler Brockenhuus' første kone, blev sammen med to andre piger anklaget for trolddom. De to piger blev brændt på bålet.
Gården gik i 1602 til Eiler Brockenhuus fætters datter, Karen Brockenhuus, der i 1606 blev gift med Hans Pogwisch, som herefter overtog gården. På grund af økonomiske problemer blev gården i 1624 solgt til Anders Bille fra adelsslægten Bille. Anders Bille tjente bl.a. under Christian IV (1577-1648) i Trediveårskrigen, og han blev i 1642 udnævnt til rigsmarsk, dvs. landets øverste militære leder. Dermed fik Bille ansvaret for landets forsvar under Torstenssonfejden (1643-1645). Han døde tidligt i Karl Gustavkrigene (1657-1660) efter at være blevet såret under et svensk angreb på Frederiksodde, det nuværende Fredericia.
Efter Anders Billes død overgik gården til datteren Sophie Bille, som var gift med adelsmanden Mogens Rosenkrantz. Herfra gik Damsbo i arv til først Christian Corfitz Rosenkrantz og dernæst Axel Rosenkrantz i 1717.
I 1717, da Christian Corfitz Rosenkrantz døde, omfattede Damsbos hovedgårdsjord 33 tønder hartkorn og havde bøndergods primært i Nyborg Amt, men også i Assens og Odense Amt. For Axel Rosenkrantz lå Damsbo imidlertid ubelejligt i forhold til hans andre besiddelser, og han solgte derfor gården til Hans Nobel til Sandholt. Damsbo kom ved salget på borgerlige hænder. Hans Nobel solgte Damsbo videre til Henrik Larsen Lund og dennes søn Søren Lund. Søren Lund blev dog flere gange anklaget for letsindig drift af godset, og ved hans død i 1754 blev Damsbo solgt på auktion.
På auktionen købte Susanne Hein (født Brahe) Damsbo, og sammen med broren Preben Brahe lagde hun Damsbo ind under stamhuset Hvedholm, der var blevet oprettet i 1751. Dermed blev Damsbo del af grevskabet Brahesminde, som dækkede hele det sydvestlige hjørne af Fyn, og Damsbo kom atter på adelige hænder.
Da Preben Brahe døde i 1786, gik Damsbo til Axel Frederik Bille Brahe, og herefter blev gården nedarvet i lige linje, indtil grev Henrik Bille-Brahe-Selby solgte gården til sin bror Preben Charles Bille-Brahe-Selby i 1922.
I 2013 ejedes Damsbo af Kathrine Pedersen.
Ejerrække
Kulturmiljø
Mellem hovedgården og avlsgården er der en vandfyldt grav, som også var der på Anders Billes tid. Ved Christian Corfitz Rosenkrantz' død i 1717 blev en have på Damsbo med tilhørende drivhus og Gevæxthus beskrevet.
På samme tid var der skov tilknyttet Damsbo til en værdi af 11 tønder og 2 skæpper skovskyld, dvs. den skat man betalte af skoven. I 2013 er der stadig skov tilknyttet Damsbo vest og syd for hovedgården.
Litteratur
Engelstoft, C.T.: Den gamle danske Adelsslægt Brockenhuus: En historisk Oversigt. Kbh. 1875. Særtryk af Historisk Tidsskrift, 4. rk. IV og V.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
'Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.