Inden Reformationen i 1536 var Christiansdal et benediktinerkloster med navnet Dalum Kloster.
Ejeren Christian Benzons slægt kom til at besidde Christiansdal i mere end 100 år.
Til Christiansdal hører en have på ca. 7 tdr. land.
Sydfløjen på Christiansdal er opført i 1812-1818.
Siden 1907 har stedet atter haft navnet Dalum Kloster.
Hovedbygning
Det oprindelige Dalum kloster var opført som et firfløjet anlæg, hvor klosterkirken udgjorde nordfløjen. I slutningen af 1600-tallet var kun kirken tilbage, og i kirkens sydmur kan man endnu se sporene af hvælvingsfagene, der forbandt kirken med klostergården. I slutningen af 1600-tallet bestod hovedbygningen af et vinkelanlæg i to fløje i to stokværk.
Den nuværende hovedbygning på Christiansdal fremstår som et stort trefløjet anlæg. Den nordre fløj indeholder dele af et middelalderligt bygningsværk. Hovedbygningens sydfløj er opført i 1812-1818, mens vestfløjen blev udvidet i 1832. I 1957-1958 blev hovedfløjen udvidet og istandsat ved arkitekt Jakobsen-Lunderman, og i 1961-1962 blev der opført et anneks ved arkitekt Erichsen.
Det nuværende Christiansdal fremstår således som et trefløjet anlæg med kirke og tilbygninger. Bygningerne fremstår hvidpudsede med tegltag med kamtakkede gavle. Øst for hovedbygningen findes kirken, mens der findes en stor have vest for hovedbygningen. I midten af hovedbygningens tre hovedfløje findes en åben gårdsplads med grønne arealer.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne nedbrændte i 1832.
Ejerhistorie
Herregården Christiansdal hed oprindeligt Dalum Kloster og var et benediktinerkloster for nonner, som ofte var af adelig slægt. I spidsen for klosteret stod en priorinde, mens der var en prior til at tage sig af administrationen, og som nogle gange fungerede som præst. Ved gaver og testamenter blev der skænket store godsmængder på Fyn og på Lolland-Falster til Dalum Kloster. I middelalderen havde klosteret flere stridigheder med især de fynske adelsmænd om klosterets besiddelser.
Ved Reformationen i 1536 overgik Dalum Kloster til Kronen sammen med landets øvrige klostergods. Dalum Kloster blev derved et kongeligt len, men allerede tidligere havde klosterets prior haft karakter af at være en kongelig lensmand. Allerede fra 1529 havde Johan Friis haft lenet i sin besiddelse, og han blev efterfulgt af en række lensmænd fra danske adelsslægter, bl.a. fra Hardenberg, Rosenkrantz og Rantzau.
I 1620 kom Ellen Marsvin i besiddelse af lenet Dalum Kloster. Ellen Marsvins datter, Kirsten Munk, var gift med den danske kong Christian IV (1577-1648), og selv om Ellen Marsvin ejede flere store godser, var det Dalum Kloster, der blev hendes hjem. Her blev den kendte Leonora Christine og kong Christian IV's øvrige børn med Kirsten Munk opdraget, og kongen kom ofte på herregården.
I 1662 blev Dalum Kloster solgt til Jens Lassen, der også fik birkeret til godset. Godset var således en selvstændig retskreds, hvor Jens Lassen kunne udnævne og aflønne dommerne. I 1680 blev Jens Lassen imidlertid dømt for forræderi mod Kronen, og da han skulle tilbagebetale en stor gæld, gjorde man udlæg i bl.a. Dalum Kloster. To år senere solgte Kronen Dalum Kloster til Diderik Schult, der fik kongens tilladelse til at kalde herregården for Christiansdal.
I 1704 døde Diderik Schult, hvorefter enken Ermegaard Sophie Gabel overtog godset. Inden sin død i 1719 havde hun indgået en aftale med staten om, at Christiansdal skulle sælges til ryttergods, hvilket arvingerne gik med til i 1722. Ryttergods var krongods, der skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. Rytterdistrikterne eksisterede i mindre end 50 år, og i 1764 blev det fynske ryttergods sat på auktion for at skaffe midler til Kronens trængte økonomi. Køberen var Christian Benzon, hvis slægt kom til at besidde Christiansdal i mere end 100 år.
Christian Benzon købte Christiansdal umiddelbart efter, at han var blevet afskediget som oberstløjtnant. Da Christian Benzon arvede en betydelig pengesum i 1775, søgte han tilladelse til at ophæve stamhuset Cathrinebjerg-Rugård for at oprette Christiansdal som stamhus i stedet for. Et stamhus var et såkaldt majorat, der båndlagde godset således, at det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles. Ved Christian Benzons død i 1801 overgik stamhuset til sønnen Jakob Benzon, som i 1804 fik ophævet stamhuset og erstattet med en fideikommiskapital. En fideikommiskapital var en båndlagt formue, som skulle sørge for slægtens fremtidige underhold. Christian solgte stamhuset til sin bror, Peter Ulrik Frederik Benzon, mod en fideikommiskapital.
Efter at have solgt fæstegodset fra blev Peter Ulrik Frederik Benzon efterfulgt af sønnen Christian Friderich Otto Benzon, der fik Christiansdal som fri ejendom. Derudover oprettede Christian Friderich Otto Benzon forpagtergården Dalumgaard, inden det stærkt reducerede Christiansdal i 1882 blev solgt til Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler. Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler solgte i 1891 hovedbygningen til Christine Rump, hvis arvinger i 1906 solgte gården til den katolske Skt. Hedevigsorden, som indrettede et rekreationshjem. I 1903 blev der tilmed opført et katolsk kapel, og gården fik atter sit gamle navn Dalum Kloster.
I 2013 blev Christiansdal ejet af Dalum Kloster Hvilehjem.
Kulturmiljø
Haven på Christiansdal placerer sig hovedsageligt vest for hovedbygningen. Haven rummer mange gamle træer.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Trap, J.P.: Danmark, bind 5:1 - Odense Amt. København 1956