Børglum blev bispesæde i det nordjyske stift i 1130'erne.
Ved Reformationen i 1536 hjemfaldt Børglum med alt dets gods til den danske Krone.
Arkitekten Laurids de Thurah ejede Børglum i midten af 1700-tallet og gav Børglum sit nuværende udseende.
Hovedbygning
Hovedbygningen er et firefløjet anlæg i to etager. Den nordlige fløj er kirke og stammer fra klostertiden, mens de øvrige tre fløje er opført mellem 1450 og 1500. Disse fløje gennemgik en stor ombygning i midten af 1700-tallet, da arkitekten Laurids de Thurah ejede stedet.
Thurah ombyggede middelalderklosteret til de barokbygninger, der endnu står i dag. Indvendig er store dele af Laurids de Thurahs ombygning også bevaret, og især kongesalen vidner om de Thurahs præg på stedet. Salen rummer mandsstore portrætter af de oldenborgske konger fra den første oldenborgske konge Christian I (1448-1481) til den danske konge i Laurids de Thurahs samtid, Frederik V (1746-1766).
Børglum klosterkirke ligger i hovedbygningens nordfløj. Den ældste del af kirken, den østlige del, er opført i 1200-tallet i romansk stil. Det er resterne af et storstilet byggeprojekt, som tidligst er igangsat omkring år 1220. Projektet gik i stå 1250'erne, og kirken fik aldrig den prangende udformning, som den havde været tiltænkt.
Skibet, der ligger i kirkens vestlige del, er i gotisk stil. De ældste dele er opført i slutningen af 1200-tallet, men skibet blev ombygget omkring år 1500 - formentlig på grund af en brand.
Især Frederik Kiær, der ejede Børglum frem mod midten af 1700-tallet, var gavmild mod klosterets kirke, således er en betydelig del af kirkens interiør skænket af ham. Heriblandt den næsten 12 meter høje altertavle, der i bredden fylder hele østvæggen.
Bygningerne er hvidkalkede og belagt med rødt tegltag.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget består af mange separate bygninger, der er opført på forskellige tidspunkter i 1800-tallet, såvel som i forbindelse med en gennemgribende renovering i 1956.
Avlsgården ligger umiddelbart syd for hovedbygningen og udgør sammen med denne et regelmæssigt anlæg, der samler sig om en stor gårdsplads.
De nordlige avlslænger støder op til hovedbygningens vest- og østfløj, mens fire længer mod øst samler sig om en mindre gårdsplads. Anlæggets lade ligger nord for hovedbygningen. Avlsbygningerne er opført i gule mursten
Fredningsstatus 2013: Avlsanlægget er ikke fredet.
Til Børglum hører en række huse og en mølle. Børglum Kloster Mølle blev opført i 1887 til erstatning for godsets tidligere stubmølle.
Fredningsstatus 2013: Ovennævnte bygninger er ikke fredede
Ejerhistorie
Allerede på Knud den Helliges tid (ca. 1043-10. juli 1086) lå der en kongsgård, hvor Børglum Kloster ligger i dag. I løbet af 1130'erne blev det nordjyske bispesæde flyttet fra Vestervig til Børglum, men hvornår der helt præcist blev grundlagt et kloster på Børglum vides ikke.
Det er imidlertid hævet over enhver tvivl, at klosteret og bispesædet var både omfangsrigt og meget velhavende i senmiddelalderen. Det var således et rigt gods, Christian III (1503-1559) kunne inddrage efter gennemførelsen af Reformationen i 1536.
Kongen solgte en stor del af Børglums gods fra med det samme, men Børglum var ikke desto mindre det største kongelige len nord for Limfjorden, da han i 1540 forlenede det til Albret Skeel. Som lensmand fik Skeel alle indtægterne fra godset mod at svare kongen en årlig afgift og sværge ham troskab.
Børglum var krongods frem til 1669, hvor kongen efter enevældens indførelse mageskiftede det til adelsmanden Peder Reedtz. Tiden var præget af Danmarks krigsdeltagelse og gentagne svenske besættelser, og megen jord lå øde hen. Peder Reedtz inddrog som mange andre adelsmænd udyrket jord under herregården, og han kunne ved sin død overlade sin søn en stor formue. Sønnen, Christian Reedtz, kunne dog ikke holde sammen på farens besiddelser. Landbruget havde dårlige vilkår, og i 1689 gik Christian Reedtz fallit.
Hans kreditorer solgte Børglum til Christian V's (1646-1699) dronning Charlotte Amalie, der også ejede Dronninglund. Ved hendes død i 1714 tilfaldt Børglum Frederik IV (1671-1730), men han mageskiftede hurtigt godset med sin søster Sophie Hedevig.
Sophie Hedevig solgte dog Børglum efter kort tid, og i 1716 købte den borgerligt fødte Frederik Kjær godset. Frederik Kjær, der senere blev adlet under navnet Kjærskiold, var en dygtig landmand, der udvidede Børglums jordtilliggende betydeligt.
Kjærs datter, Christiane Marie Kiærskiold, arvede i 1740 Børglum ved morens død. Hun giftede sig senere med Laurids de Thurah, der var en af tidens fineste arkitekter. Thurah boede ikke længe på Børglum, men satte ikke desto mindre sit præg på herregårdens arkitektur.
I 1756 blev Børglum solgt til Jens de Poulson, der styrede gården med hård hånd. Poulsons fremgangsmåde skabte fremgang, men vakte også så stor modvilje blandt bønderne, at han blev udsat for et attentatforsøg. Attentatet overlevede han, men han solgte i 1770 Børglum til greve Marcus Gerhard Rosencrone. Greven ejede gården i 30 år, men han opholdt sig mest i København, og Børglum blev reelt drevet af dets skiftende forvaltere.
Perioden efter 1750 var præget af reformiver og fremgang for landbruget. Dette satte også sine spor på Børglum, hvor skiftende ejere og forvaltere moderniserede driften.
I 1802 blev Børglum imidlertid solgt til Niels Friedrichsen Hillerup, der havde tjent gode penge på at slagte godser. De såkaldte godsslagtere opkøbte godser for at udstykke jorden og sælge lodderne til højstbydende. Godsslagtningerne eskalerede - lige som det generelle frasalg af fæstegods - op gennem 1790'erne og fik i første omgang en brat afslutning i 1813 ved statsbankerotten.
Hillerup valgte imidlertid selv at beholde Børglum og købte i stedet Quistgaards andel. Børglum overlevede dermed partnernes overtagelse med meget af jorden intakt. Frem for at sælge fæstegodset satsede Hillerup således benhårdt på at modernisere driften. Skønt landbruget efter statsbankerotten havde vanskelige kår, udvidede Hillerup den animalske produktion og oprettede et mejeri på gården. Midt i krisetiden kunne Børglum i 1825 prale af at have et moderne mejeri og 220 køer.
Efter Hillerups død drev hans enke Børglum videre, men ved hendes død i 1835 blev gården købt af Christian Michael Rottbøll. Skønt Rottbøll - som mange andre godsejere - gennemførte frasalget af fæstegodset fra og med midten af 1800-tallet, var det stadig familien Rottbøll, der boede på Børglum i 2013.
Ejerrække
Kulturmiljø
Til Børglum Kloster hører der to haver. Den ene grænser op til hovedbygningens nordøstside på den ene side og har Børglum kirkes kirkegård på den anden. Den anden have ligger syd for hovedbygningen og er adskilt herfra med en vej.
Til Børglum hører der også en 115 meter høj fredet galgehøj. På Galgehøjen ligger Børglum Kloster Mølle.
Historisk samfund har rejst en mindesten for den hellige Skt. Bodils Kilde, der har ligget ved Børglum Kloster.
Litteratur
Andersen, Magne: Om Børglum bispestol og bispegårdens jorder i Børglum Sogn, i: Vendsyssel årbog 2001.
Andersen, Magne: Om Børglum og Vrejlev Klostre, i: Vendsyssel årbog 2003.
Jensen, Gert og Torben Nielsson: Børglum Kloster: Nyt om de ældste tider, i: Vendsyssel årbog 1994.
Jensen, Gert: Børglum Kloster - fra kongsgård til herregård. I: Vestvendsyssel. Hjørring 2006.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Riemann, Peter: Børglum Klosters Historie fra de ældste Tider til vore Dage. Hjørring 1941.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.