Fra 1408 til 1618 var Brusgaards ejerforhold kendetegnet ved, at gården kun skiftede ejer gennem arv.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1889 af daværende ejer Alfred Hansen og er en ommuring af den gamle bindingsværkshovedbygning fra 1801.
Gården fungerer i 2013 som designhøjskole.
Brusgaard er ombygget flere gange, og bygningerne, som oprindeligt blev brugt til at drive landbrug, bruges 2013 som rammer for udvikling af kunst og design.
Hovedbygning
Brusgaard nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1393, men det er ukendt, hvordan hovedbygningen fra 1300-tallet så ud.
Ifølge en indskriftstavle opførte Niels Jonsen en ny hovedbygning i 1590. Denne hovedbygning var opført på et voldsted, der endnu kan ses i haven i 2013. Bygningen var grundmuret og opført i to etager. Den havde to runddele på sydsiden og et trappetårn mod nord.
Niels Jonsens hovedbygning blev på et ukendt tidspunkt erstattet af en renæssancebygning. I 1801 blev renæssancebygningen formentlig revet ned, og til gengæld blev der opført et bindingsværkshus på det sted, hvor Brusgaard ligger i 2013.
Den nuværende hovedbygning er opført af Alfred Hansen i 1889 og er en ommuring af bindingsværkshuset fra 1801. Bygningen er grundmuret og opført i en enkelt fløj i én etage. Den er pudset hvid og har mansardtag. Mod gårdspladsen er den udstyret med frontspids, og mod haven er der en terrasse.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningerne ligger på de resterende tre sider rundt om gårdspladsen. Avlsbygningerne er grundmurede og har gavle i træ. De har fladbuede vinduer samt saddeltag.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Ejerhistorie
Brusgaards ejerforhold kan spores tilbage 1393, hvor gården var ejet af Christiern Jensen. Omkring år 1408 var Brusgaard i Niels Munks eje, og gården tilhørte herefter hans efterkommere helt frem til 1618, hvor den blev erhvervet af Jens Juel. Dog blev den i denne periode nedarvet på kvindesiden to gange, hvilket betød, at gården både kom til slægten Krabbe og Viffert.
De skriftlige kilder fortæller imidlertid ikke meget om, hvordan livet på gården eller i familien udspillede sig i disse 200 år. Ifølge en indskriftstavle, der har hængt over døren, opførte Niels Jonsen en ny hovedbygning i 1590 beliggende på et voldsted, der i dag kan ses i haven.
I 1700-tallet kom Brusgaard til adelsslægten Reventlow og var fra 1750 til 1798 en del af stamhuset Frisenvold. Dette betød, at Brusgaard sammen med herregårdene Frisenvold, Løjstrup og Kalø blev en del af et større gods, hvortil arveretten var båndlagt. Godset måtte således hverken deles, bortsælges eller pantsættes. Stamhuset blev dog ophævet 1798 og Brusgaard kunne derefter sælges separat fra de andre gårde.
Gennem 1800- og 1900-tallet har Brusgaard haft mange skiftende ejere, og i tidens løb er der både blevet solgt jord fra og købt nyt til gården. Særligt Alfred Hansen, der ejede gården mellem 1886 og 1927, frasolgte en del jord, som blev omdannet til 13 husmandssteder. Det var også Alfred Hansen, der opførte den nuværende hovedbygning i 1889.
I 2013 tilhører Brusgaard Den Skandinaviske Designhøjskole, hvor det er muligt at uddanne sig inden for en række forskellige designuddannelser. Produktionsskolen Mimers Brønd står for den økologiske landbrugsdrift på gården.
Ejerrække
Kulturmiljø
Brusgaard har en stor flot have, som har vandfyldte grave på fire sider. Haven grænser op til skoven, der består af bøg og gran, og ned til Møllebækken, som tidligere har drevet gårdens vandmølle. Der hører desuden en markant lund til gården.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks Større Gårde. 1961-1974.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.