Brobyværk - en af Danmarks mest berømte våbenfabrikker i 1600-tallet - lå på Brobygaard.
I 1783 blev gårdene Brobygaard, Ølstedgaard, Arreskov og Gelskov forenet i grevskabet Muckadell.
Trods en brand i 1921 og flere omfattende restaureringer er hovedbygningen fra 1673 bevaret i 2013.
Ifølge den Rantzauske tavle fra ca. 1590, der findes på Krengerup og fremstiller Rantzauernes stamtræ, bestod Brobygaard oprindelig af et hvidkalket bindingsværkshus med kælder og to smalle tilbygninger i bindingsværk omkranset af grave.
Hovedbygning
Børge Trolle nedrev den tidligere hovedbygning i 1670'erne og opførte en lang, lav barokbygning af mursten med delvis hvælvet kælder og afvalmet tegltag. På sydgavlen angives årstallet 1673 samt Børge Trolle og Pernille Billes initialer.
Omkring 1769 tilføjede Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell en nordfløj til Trolles hovedbygning og opførte et trefløjet anlæg i bindingsværk i tilknytning til hovedbygningen. Et karnaptårn er blevet tilføjet hovedbygningen i 1900-tallet efter tegning af arkitekt Martin Borch.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen fra 1673 samt de senere tilbyggede bindingsværkslænger mod nord er fredede.
Andre bygninger
Trolle opførte samtidig med hovedbygningen et trelænget avlsanlæg. Dette klassiske barokanlæg, hvor avlsgården åbnede sig mod hovedbygningen og dermed dannede en arkitektonisk helhed, blev ødelagt, da avlsgården brændte i 1921.
Efter avlsbygningernes brand i 1921 blev der i 1922-23 opført nye, grundmurede, hvidkalkede avlsbygninger med tegltag øst for hovedgården. Anlægget var tegnet af arkitekt Viggo Dahl.
Anders Bille erhvervede to jordstykker ved Sdr. Broby Møllebro ved et mageskifte, dvs. jordbytte, og oprettede efterfølgende våbenfabrikken Brobyværk i foråret 1648. Værket var et hammerværk drevet af Odense Å.
Værket blev ødelagt i februar 1658 under Første Karl Gustav-krig (1657-1658) og genoprettedes ikke efter fredsslutningen i 1660. Underfaldsvandmøllen, der drev våbenfabrikken, blev efterfølgende anvendt som kornmølle og var fra 1910 et elværk.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. En smedje
opført i 1769 er fredet. Et lysthus opført i 1850 er fredet.
Ejerhistorie
Brobygaard er formentlig identisk med Gammelbogaard, som blev nævnt i kilder allerede i 14. århundrede, men gårdens middelalderlige historie er usikker. Først fra og med Bild Nielsen Bruckows ejerskab af Brobygård i 1568 kan man give et fyldestgørende billede af ejerhistorien.
Bild Nielsen Bruckows slægts ejede Brobygaard i få årtier i slutningen af 1500-tallet, hvorefter gården blev solgt til adelsmanden Frantz Rantzau. Frantz Rantzau, der var søn af den holstenske statholder Henrik Rantzau, var i sin ungdom soldat rundt om i Europa. Blandt andet deltog han i Den Nederlandske Frihedskrig, inden han vendte hjem til Danmark og indtrådte i hoftjenesten. I 1612 faldt Frantz Rantzau i Kalmarkrigen og efterlod Brobygaard til sin søn, Henrik Rantzau.
Henrik Rantzau solgte Brobygaard til sin kusine, Anne Rosenkrantz. Ved hendes død i 1645 købte hendes svoger Anders Bille sine medarvinger ud og blev eneejer af Brobygaard og det tilhørende fæstegods, som bestod af 24 gårde og 15 huse.
Anders Bille, som var en fremtrædende repræsentant for den gamle adel, blev i 1642 udnævnt rigsmarsk, dvs. landets militære øverstbefalende. Han ledede forsvaret under Torstenssonkrigen (1643-1635), som Danmark tabte. Bille søgte efterfølgende at forbedre landets forsvarsevne, bl.a. gennem oprettelsen af en national milits. I 1648 anlagde han desuden våbenfabrikken, Brobyværk, ved Brobygaard. Fabrikken skulle sikre forsvaret en tilstrækkelig forsyning af våben, og flere af fabrikkens våben kan i dag ses på bl.a. Tøjhusmuseet.
Ved udbruddet af Første Karl Gustav-krig (1657-1658) blev Bille dræbt i forsvaret af Frederiksodde.
I 1701 solgte Billes barnebarn Brobygaard til Christian Nielsen Fogh, der var forpagter på Brahesborg. Fogh havde tjent en mindre formue som pengeudlåner, bl.a. til flere af de godsejere i perioden, som havde det økonomisk hårdt.
Ad omveje og gennem ægteskab kom Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell i besiddelse af Brobygaard i 1769. Muckadell erhvervede i sit andet ægteskab med Kirstine Juel Reedtz desuden herregårdene Arreskov og Gelskov, som i 1783 indgik i det nyoprettede grevskab Muckadell sammen med Brobygaard og Ølstedgaard.
Schaffalitzky de Muckadell udvidede gården og moderniserede landbruget med indførelsen af nye dyrkningsmåder, hvor tre års drift efterfulgtes af fire års hvile. Muckadell var desuden blandt de første, der introducerede kløveren i Danmark, ligesom han iværksatte udskiftningen af fæstegodset og udflyttede fæstegårdene.
Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadells barnebarn med samme navn var ligeledes en dygtig godsejer og tilmed højt agtet af egnens befolkning. Efter hans død i 1858 rejste lokalbefolkningen, som det var skik og brug i perioden, en mindesten for ham tæt på gårdens park.
Først i 1916 under Albrecht Christopher Carl Ludvig Schaffalitzky de Muckadell blev fæstegodset sat til salg.
I forbindelse med lensafløsningsloven overgik grevskabet Muckadell i 1925 til fri ejendom. Gården var i 2013 ejet af Erik Engelke lensgreve Schaffalitzky de Muckadell og Jacob baron Schaffalitzky de Muckadell
Kulturmiljø
Under Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell blev Brobygaards park udvidet til 1,3 ha. Et lindelysthus, lindealléer og stenhøjsplanter blev samtidig etableret og eksisterer stadig i 2012.
Resterende voldgrave forsvandt i forbindelse med opførelsen af nye avlsgårde i 1922-23, mens stengærder og rester af broen mellem hovedbygningen og avlsgården stadig består i 2013.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.