Bregentved
Bregentved har gennem tiden været under adskillige adelsslægters eje, men ofte grundet ejernes dårlige økonomi har godset været videresolgt adskillige gange.
Herregården Bregentved har siden 1746 været ejet af adelsslægten Moltke og har fra 1750 været hovedsæde i grevskabet Bregentved.
Bregentveds nuværende hovedbygning består af tre sammenbyggede fløje, hvoraf nordfløjen eller kirkefløjen er fra 1660'erne, mens øst- og sydfløjen blev opført mellem 1887 og 1891 ved arkitekt Axel Berg.
Kirkefløjen rummer etsærdeles rigt udsmykket barokkapel mod vest, som blev indrettet af daværende ejer Poul Løvenørn mellem 1731 og 1735 ved arkitekt L. Thurah.
Bregentved er i 2014 blandt landets allerstørste godser.
Hovedbygning
Hovedbygningen består i 2013 af tre sammenbyggede fløje, hvoraf nordfløjen eller kirkefløjen er fra 1660'erne, mens øst- og sydfløjen blev opført mellem 1887 og 1891 ved arkitekt Axel Berg. Østfløjen er hovedfløjen.
Øst- og sydfløjen er to etager høje, grundmurede og hvidtede bygninger med kælder og mansardtag i kobber og blåglaserede tegl. Fløjene har fremskudte hjørnepartier med refendfugning og segmentfrontoner med udsmykning. Østfløjen har en central midtrisalit med pilastre og trekantfronton mod haven, mens sydfløjen har en centralt placeret karnap med altan, fremskudte sidepartier samt porttårn med kobberdækket spir på gårdsiden. Korspostvinduerne har buet overkarm og mod haven er de sandstensindfattede. Murfladerne er leddelt ved lisener, vandrette bånd og udsmykkede felter. Hovedgesimsen har sparrenkopper og rette led, mens mansarden har tætsiddende, rundbuede kviste. I tagryggen ses en række hvidtede skorstenspiber.
Både øst- og sydfløjens interiører har bevaret deres oprindelige, historicistiske fremtræden med neorokoko- og neobarokke udsmykninger og detaljeringer. Især østfløjen er tydeligt inspireret af arkitekten Nicolai Eigtveds tidligere rokokointeriører. I begge fløje findes mønsterlagte parketgulve, bemalede og ådrede brystningspaneler og fyldingsfløjdøre, panelerede og feltinddelte, tapetbeklædte vægge, kaminer og ovne samt asymmetriske, særdeles detaljerige og individuelle loftsstukkaturer.
Østfløjen er mod nord bygget sammen med kirkefløjen, der er en to etager høj, grundmuret bygning med hvidkalkede murflader, en række murankre og et blådæmpet, helvalmet tegltag. Gårdsiden har en sandstensindrammet portal samt et midterfag, der indrammes af to lisener og krones af en segmentfronton med udsmykning i sandsten. Bygningen har firrammede krydspostvinduer med ni ruder i hver ramme.
I det indre har kirkefløjen bevaret en ældre, barok materialeholdning og planløsning med gang mod gården, stuer og værelser mod haven samt et intakt og særdeles rigt udsmykket barokkapel mod vest. Dette blev indrettet af daværende ejer Poul Løvenørn mellem 1731 og 1735 ved arkitekt L. Thurah. Gulvene i kirkefløjen er dækket af ølandsfliser og delvist bemalede plankegulve. I bygningen ses tillige de oprindelige døre og dørgreb, vægmarmoreringer og pudsede lofter. Hovedtrappen af træ er fuldt marmoreret og gelænderets håndliste er asymmetrisk udformet. I andet stokværks centrale, gennemlyste sal findes fuldt panellerede vægge samt en dyb og bred hulkehlsstukkatur. Loftsetagen er uudnyttet og taget er understrøget.
Bregentveds tidligere hovedbygning, hvoraf dele var opført i 1700-tallet, var et trefløjet anlæg i rokokostil med midterfløjen i en etage og sidefløjene i to etager. Bygningen blev opført ved arkitekt Nicolai Eigtved og D. G. Anthon. Det var i denne hovedbygning, at daværende ejer Poul Løvenørn mellem 1731 og 1735 indrettede kapellet i nordfløjen. Dette bygningsanlæg fik gennem tiden et uheldigt udseende på grund af for mange restaureringsforsøg, hvilket førte til, at Frederik Christian lensgreve Moltke i midten af 1880érne lod anlæg nedrive. Kirkefløjen med kapellet blev dog bevaret og er således en del af det nye anlæg.
Forinden bestod Bregentved af en firelænget borggård med en nordlige længe i to etager, som rummede en kirke. Kirke havde ti dobbelte vinduer og et plankegulv. Den indeholdte et alter af sten, en prædikestol, en læsepult og et positiv. Denne kirke blev formodentlig opført under Frederik Urnes ejerskab i midten af 1600-tallet. Anlægget rummede foruden kirken bl.a. stuer, kamre, italienske trapper, en taffelstue med forgyldt stenkamin og et køkken. Store dele af dette anlæg blev nedbrudt omkring 1718.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen og kapellet er fredet.
Andre bygninger
Til Bregentved hører 164 lejeboliger, hvoraf de 141 er lejemål fordelt på 14 boliger i tofamiliehuse, 106 enfamiliehuse, 18 lejligheder og 3 erhvervslejemål. Boligerne er beliggende hovedsagligt i Faxe kommune, men også i Ringsted, Stevns og Køge kommune.
Endvidere hører flere avlsbygninger fra 1850, 1867 og 1902 til Bregentved. Disse er med skifertag og opført dels i grundmur, dels i bindingsværk.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Bregentveds tidlige ejerhistorie foreligger uklar, men gården nævnes første gang i 1319 i Erik Menveds (1274-1319) testamente, hvori den skænkes til Ringsted kloster. Herefter nævnes Bregentved igen i 1364, hvor Hesso Hvittensee og Karl Nielsen skænkede gården til Sankt Clara kloster i Roskilde.
I 1382 nævnes Oluf Grubbe som ejer af Bregentved, der efter hans død blev bragt til hans enke, Margrethes, nye mand, Erik Bydelsbak. Efter Erik Bydelsbaks død overtog sønnen Laurids Eriksen Bydelsbak gården, som efter hans død blev videresolgt af hans arvinger.
Bregentveds nye ejer blev Niels Pedersen Gyldenstierne, som stammede fra den gamle danske adelsslægt Gyldenstierne. Efter ham gik Bregentved i 1456 i arv til sønnen Mourids Nielsen Gyldenstierne, efter hvis død i 1504 godset kom til datteren Anne Mouridsdatter. Hun førte gennem ægteskab Bregentved videre til Predbjørn Podebusk.
Efter Anne Mouridsdatters død foreligger ejerhistorien igen uklar, og i en tid ejedes Bregentved både af dattersønnen Bent Bille og sønnen Maurids Olufsen Krognos. Efter sidstnævntes død i 1550 overtog sønnen Oluf Mauridsen Krognos Bregentved. Han blev en betydningsfuld ejer, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at gårdens jordbesiddelser voksede markant i hans ejertid, ligesom et større byggearbejde blev sat i gang. Efter hans død blev Bregentved arvet af morbroderen Christoffer Gøye, der i 1581 solgte gården.
Den følgende periode var en turbulent tid i Bregentveds historie, og godset skiftede ejere adskillige gange over de næste godt 150 år. Steen Brahe blev i 1581 Bregentveds nye ejer. Han var en betydningsfuld statsmand og godsejer, som foruden Bregentved ejede mange andre herregårde, og i hans ejertid voksede Bregentveds godsbesiddelser således også. Han døde i 1630, hvorefter godset gik i arv, først til sønnen Erik Brahe og siden til svogeren Falk Gøye, som i 1630 solgte Bregentved.
Adelsmanden Frederik Urne blev Bregentveds nye ejer. Han opkøbte ligesom tidligere ejere flere fæstegårde, og herved voksede godset yderligere. Endvidere foretog han byggearbejde på Bregentved og opførte en ny nordre fløj med et kapel. Ved hans død i 1658 var godset dog i slet forfatning. Her tilfaldt det enken, Karen Hansdatter Arenfeldt, som i sin ejertid erhvervede sig så mange fæstegårde, at hun kom i stor gæld. Hun blev derfor i 1668 nødsaget til at sælge Bregentved til svigersønnen Ove Juul, som dog allerede videresolgte godset i 1682. Den nye ejer var Ove Juuls svigersøn Frederik Gabel, som foruden Bregentved ejede flere andre herregårde, selvom han dog var stærkt forgældet.
Efter hans død i 1709 blev godset således sat på auktion, hvor det blev erhvervet af hans søn, Christian Carl Gabel. Han videresolgte det dog allerede i 1718 til Frederik IV (1671-1730), som omdannede Bregentved til ryttergods, hvilket betød, at godset nu skulle forsørge det nationale rytteri. Det tjente herefter som kaserne med oberst, stab og mandskab samt 250 heste.
I 1731 solgte Kronen Bregentved til Poul Vendelbo Løvenørn, hvis søn, Frederik de Løvenørn, i 1740 arvede gården, som han dog allerede samme år solgte tilbage til Kronen. I 1746 forærede Frederik V (1723-1766) Bregentved til sin betroede overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, og herefter gik Bregentved en mere sikker tid i møde. Adam Gottlob Moltke var Frederik V's mest betroede rådgiver og var således en meget magtfuld mand, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at han i 1752 blev Ridder af Elefantordenen.
Adam Gottlob Moltke opkøbte en række omkringliggende godser, og kunne i 1750 oprette grevskabet Bregentved. I de følgende år fortsatte han med at udvide antallet af fæstegårde og oprettede desuden forpagtergården Sofiedal, ligesom han opførte en ny hovedbygning. Adam Gottlob Moltke havde endvidere stor betydning for godsets drift, og Bregentved blev et forbillede for mange andre godser og et vigtigt led i omlægningen af det danske landbrug.
Grevskabet Bregentved har siden Adam Gottlob Moltke været blandt landets største godser, der er forblevet i Moltke-slægtens eje. I 1875 overtog Frederik Christian Moltke Bregentved, under hvis ejerskab godset i 1922 i henhold til lensafløsningen af 1919 overgik til fri ejendom. Dette betød, at store dele af Bregentveds jordarealer blev opgivet til udstykning af mindre landbrug. Bregentved gik herefter i arv til brodersønnen Christian Frederik Gustav Moltke.
Bregentved er i 2013 ejet af Christian Georg Peter Moltke og fungerer som en stor land- og skovbrugsvirksomhed, der også udlejer erhvervslejemål og private boliger tæt på naturen. Derudover tilbyder Bregentved leje af attraktive jagt- og ridearealer samt deltagelse i dagjagter.
Ejerrække
Kulturmiljø
Bregentved slot ligger i naturskønne omgivelser, omringer af skov, marker og vådområder sydøst for Haslev by.
Omkring hovedbygningen ligger parken, som er inspireret af både engelsk og fransk havekunst. I parken findes store alléer, skulpturer, fontæner, mindesten samt en obelisk af faksekalk. Blandt disse er et monument for Frederik V samt statuerne Flora og Sabinerindernes Rov, som blev opført af Johannes Wiedewelt i 1772. Parkanlægget har været etableret og omlagt flere gange. Steen Brahe påbegyndte anlæggelsen af en eng med lysthus i 1607, men store dele af parken blev først anlagt i Løvenørnenes tid i begyndelsen af 1700-tallet.
Nordvest for Bregentved ligger voldstedet Davrebanken. Banken er rund og ca. 50 meter i diameter. Banken hæver sig et par meget over det omgivende terræn og har oprindeligt været omringet af vand. Der er på banken fundet enkelte murstensbrokker.
Der er flere skove i området. Disse omfatter Haslev Skov, Nordskov, Bregnemade Skov, Bregentved Dyrehave og Kalvehave. Terrænet er højt og bakket med talrige engstrækninger og små søer.
Det finde flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter bl.a. dyssekamret Enghøj og højen Koldinghushøj.
Fredningsstatus 2014: Monumentet for Frederik V samt statuerne Flora og Sabinerindernes Rov er fredede.
Litteratur
Brasch, C. H.: Gamle Ejere af Bregentved fra 1382 til 1740. 1873.
Graae, Gustav m.fl.: Danske Len. 1916.
Hansen, Georg: En samtidig Beskrivelse af Bregentved paa A.G. Moltkes Tid, i: Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt. Bind 32, 1944.
Jensen, Hans.: A. G. Moltkes Forbedringer af Agerdyrkningen paa Bregentved. 1917.
Muusmann, Carl: Bregentved. III. Tidskriftsnr. 4. 1903.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.