Borreby var mellem 1553 og 1570 ejet af den betydningsfulde danske adelsmand Johan Friis, der bl.a. har opført gårdens hovedbygning.
Borreby kom i 1783 til slægten Castenschiold, som fortsat ejer gården i 2013.
Borreby er en af Danmarks ældste og bedst bevarede renæssanceborge.
Hovedbygningen består af en toetages, rektangulær fløj med to fremspringende hjørnetårne og et midtertårn.
Hovedbygning
Borrebys hovedbygning er et af landets mest fremtrædende eksempler på de såkaldte 'herreborge'.
Hovedbygningen er opført under Johan Friis eje i 1556. Hovedbygningen er en del af et rektangulært anlæg, som omfatter borggård, ladegård og lidt af haven. Anlægget er omringet af en voldgrav, som mod nord omslutter en lille holm, hvorpå hovedbygningen ligger.
Hovedbygningen består af en rektangulær fløj i tidlig renæssancestil med to fremspringende hjørnetårne og et midtertårn. Bygningen har kælder og er i to etager. Den er opført i røde munkesten på en sokkel af granitkvadre. Taget er stejlt og dækket af tegl. Vinduerne er store og er foroven afsluttede med buer af formsten. Gården bærer tydeligt præg af at være bygget til forsvar. Således er bygningens øverste buefrise forsynet med skoldehuller og skydeskår. I bygningens indre findes stadig i et af værelserne syv loftsbjælker med tilhørende konsoller fra Christian III´s (1503-1559) tid. Disse bjælker er de eneste i landet fra denne tid, der har bevaret sit oprindelige udseende. Under Villum Berregaards ejerskab blev kapellet i den venstre fløj i 1754 moderniseret. Dets vægge blev beklædt med rokokoplader og indfældende malerier med bibelske motiver. Altertavlen er ligeledes typisk rokoko. Villum Berregaard fik sit og sin hustrus monogrammer indsat i smedejernet omkring alterskranken.
Bygningens indre blev i 1883 istandsat ved R. Mejborg, mens bygningens ydre blev restaureret mellem 1923 og 1924 ved Mogens Clemmensen.
Forinden Johan Friis borggård var Borrebys hovedbygning et borganlæg på en banke, som lå syd for den nuværende hovedbygning. Der er på banken fundet bygningsrester, som bevidner eksistensen af en østlig, vestlig og sydlig fløj samt en mur mod nord. Tilsammen skabte disse bygninger et kvadratisk anlæg med fire fremspringende hjørnetårne. I 2013 er kun borgbanken bevaret.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre Bygninger
Udover at opføre hovedbygningen lod Johan Friis opføre en ny ladegård samt et tinghus. Sidstnævnte er en kvadratisk murstensbygning med kamtakkede gavle. Ellers er ladegårdsholmen præget af Christian Friis' byggerier fra omkring 1600. Således portbygningen, hvis murværk er opført på en solid syld af marksten, og de to parallelle længer fra henholdsvis 1605 og 1606 langs den nedre borggård, der oprindelig var lukket mod syd af en tredje tårnprydet længe. Den vestlige fløj rummer et kapel fra 1754 med fuldstændig intakt rokokoudstyr. Ladegårdens grundmurede bygninger stammer også for størstedelen fra Chr. Friis' tid, men er i dette og forrige århundrede blevet moderniseret og ombygget
Mod syd lå endnu en fløj med tårn, som blev opført under Johan Friis tid. Denne bygning blev nedrevet i 1680.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne, vognportbygningen og tinghuset er fredede.
Ejerhistorie
Borrebys tidlige historie foreligger uklar, selvom der findes flere sagn herom. Det vides dog, at Borreby oprindeligt var en lille landsby af samme navn. I 1344 var Borreby ejet af adelsmanden Niels Jensen. I slutningen af 1300-tallet var ejeren adelsmanden Lave Nielsen Urne, som i 1392 skænkede Borreby til sin svigersøn, Zabel Kerkendorp. I 1410 solgte Zabel Kerkendorps brødre, Fikke og Radike Kerkendorp, godset til Roskildebispen. Borreby blev hermed et len, der blev bestyret af biskoppens lensmænd. Under Grevens Fejde blev Borreby inddraget af grev Christoffer, men kom efter reformationen under Kronen.
I 1553 skænkede Christian III (1503-1559) Borreby til sin kansler, Johan Friis, som var en del af den danske adelsslægt Friis. Han var efter reformationen og Grevens Fejde blevet en særdeles betydningsfuld mand og var i de følgende år en ledende skikkelse i Danmarks inden- og udenrigspolitik. Nogen ven af Sverige var han ikke, og han var således en af drivkræfterne bag udbruddet af Den Nordiske Syvårskrig i 1563. Endvidere var han en velhavende mand, som foruden Borreby ejede flere andre herregårde. I 1556 nedlagde han landsbyen og lagde bondegårdenes jorder under den herregård, han i stedet lod opføre.
Johan Friis døde i 1570 ugift og barnløs, og Borreby tilfaldt da nevøen Christian Friis. Han var ligesom sin onkel en dygtig statsmand og blev således i 1596 udnævnt til Christian IV's (1577-1648) kansler. Han døde i 1616, og året efter døde hans enke, Mette Hardenberg. Parret var barnløst, og Borreby tilfaldt derfor Christian Friis søster, Dorthe Friis. Hun døde dog kort allerede i 1618, hvorefter gården kom til hendes søn, Claus Daa.
Claus Daa var en velhavende mand, som ejede flere andre herregårde. I hans ejertid indrettede han bl.a. et hospital i den gamle kirkelade ved Magleby kirke. Da han døde i 1641 var sønnen Jørgen Daa kun 17 år, og hans halvbroder Oluf Daa blev derfor formynder og medejer af Borreby. I 1652 druknede Jørgen Daa i Lillebælt, hvorefter Borreby blev delt mellem hans brødre, Valdemar Daa samt førnævnte Oluf Daa. På grund af økonomiske problemer måtte Oluf Daa i 1666 afstå sin del i Borreby til Valdemar Daa, der således blev eneejer af godset. Han led imidlertid ligeledes under økonomiske problemer og var derfor i 1681 nødsaget til at sælge gården.
Borrebys nye ejer blev herefter Ove Ramel. Da han overtog Borreby var gården i forfald, og han påbegyndte et omfattende arbejde med at få den på fode igen. Efter hans død i 1685 fortsatte hans enke, Mette Rosenkrantz, arbejdet. Ved hendes død i 1730 kom Borreby til datteren Else Ramel, efter hvis død i 1732 Borreby solgtes.
Christian Berregaard blev herefter Borrebys nye ejer. Fra ham gik godset i arv til sønnen Villum Berregaard. Under hans ejerskab voksede godsets jordbesiddelser markant, og han påbegyndte endvidere istandsættelsen af bygningerne og anlæggelsen af en park i fransk stil. Efter hans død i 1769 besad først hans enke, Beata Antonia Augusta Reuss-Lobenstein, og senere sønnen Frederik Berregaard Borreby indtil 1776, hvor han videresolgte godset.
Borrebys nye ejer blev Hans Georg Faith, der allerede i 1783 videresolgte gården til Joachim Melchior Holten Carstenschiold. Carstenschiold var en betydelig dansk adelsslægt, som var af sønderjysk herkomst. De næste godt 200 år gik godset i arv fra far til søn og forblev herved i slægten Carstenschiold. Af disse ejere var Adolf Frederik Holten Castenschiold den mest betydningsfulde. Han var en dygtig landmand, som på mange områder forbedrede gårdens drift. Mellem 1852 og 1557 opførte han endvidere en del nye avlsbygninger. Han besad Borreby fra 1832 og frem til sin død i 1865.
Efter Adolf Frederik Holten Castenschiolds død overgik Borreby til sønnen Carl Vilhelm Behagen Castenschiold, der blev kendt for sin indsats i forsvaret af Skanse 2 ved Dybbøl i 1864. Han døde i 1919, hvorefter hans søn, Adolf Frederik Holten Castenschiold, overtog gården, som han i 1945 overdrog til sin søn, Carl Christian Henrik Castenschiold.
Borreby er i 2013 ejet af Joachim Lorentz Castenschiold, som udover at drive moderne landbrug også udlejer boliger. Endvidere opføres Borreby Teater på gården.
Kulturmiljø
Borreby ligger ved en lille vig i fjorden syd for Skelskør. Til hovedbygningen hører en have, som blev anlagt i 1750 under Villum Berregaards ejerskab. Haven er anlagt i fransk stil.
Syd for gården ligger voldstedet efter det gamle Borreby. Borgbanken ligger højt over den omkringliggende eng, og banken er i dag bevokset med store træer.
Sognets eneste store skov er Borreby Skov. Terrænet er fladt og jordbunden er sandblandet ler. Bøg er den dominerende træsort. I skovens nordvestlige hjørne er der i 1937 rejst en mindesten til minde om krigen mod England mellem 1807 og 1814.
Der er i området flere fredede oldtidsminder. Disse omfatter en runddysse, langdysser, jættestuer med ca. 70 skeletter samt flere oldsager, høje, dysser, stengrave og flere stenalderfund, heriblandt lerkar, en fiskeruse og træpile.
Litteratur
Clemmensen, Tove: Borreby - Bygningshistorie og inventar. København 1944.
Ebbesen, M. A.: Fæsteværnet under Borreby og Basnæs. 1950.
Fjeldestrup, A.: Borreby og dets Ejere - Af et sjællandsk Herresædes Arkiv. København 1909.
Fjeldestrup, A.: Guldmagere i Danmark. 1906.
Petersen, Henry: Om Borreby og dets Ejere. 1899.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.