Boller ligger lige uden for Tårs.
Boller har været en hovedgård siden det 14. århundrede.
Hovedbygning
Hovedbygningen, der er opført i 1727, er en enkeltfløjet bygning. Midtfor har bygningen en gennemgående frontspids, hvis gavle er kamtakkede. Mod gårdsiden krones den kamtakkede gavl af et mindre, firkantet spir.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Bollers avlsbygninger ligger syd for hovedbygningen, og anlægget består af tre sammenhængende udlænger samt en enkelt bygning, der er opført separat fra dette anlæg.
Avlsbygningerne er opført i kalksandsten i slutningen af det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.
Ejerhistorie
I det 14. århundrede tilhørte Boller Stig Pedersen Skovgaard fra den magtfulde Hvide-slægt, der i højmiddelalderen dominerede dansk politik.
Den næste navngivne ejer var Mads Thorstensen Vognsen, der ejede gården i år 1380. Hans efterkommere ejede Boller i næsten to hundrede år. Hans sønnesøn, Jens Pedersen, der døde omkring 1500, kunne således efterlade gården til sine to døtre, Johanne og Karen Pedersen.
Ved Karen Pedersens død omkring 1536 arvede hendes datter, Johanne Viffert, en anpart i gården. Dennes mand, Claus Iversen Dyre, udkøbte de andre ejere, og Boller gik derfor i arv til deres søn, Jens Clausen Dyre. Det var karakteristisk for periodens arveregler, at ejendomme ved skiftet blev delt mellem mange forskellige arvinger, bl.a. fordi kvinder også var arveberettigede. Denne praksis gjorde godserne meget ustabile, og i slutningen af 1500-tallet blev det i stedet kutyme, at arvingerne delte de hele gårde imellem sig. Derved blev godserne og herregårdene mere faste størrelser, og Dyre-slægten formåede da også at holde fast i Boller frem til 1631.
I 1631 købte Niels Arenfeldt Boller. Han måtte kort tid efter flygte ud ad landet, da han blev fanget i et mislykket forsøg på at forgifte sin kone, og i løbet af de næste 30 år skiftede Boller ejer mange gange.
I år 1684 blev Boller overtaget af Christian Reedtz. Han forsøgte at opdyrke mere af den magre og svært opdyrkelige jord. Indsatsen lykkedes ikke, og Reedtz gik konkurs allerede fem år senere.
Kort efter blev Boller købt af den borgerligt fødte handelsmand, Jens Hansen Bergh, hvis slægt ejede gården frem til 1793. Den sidste slægtning - en Peder Mørch - ejede Boller i tiden under de store landbrugsreformer. Peder Mørch var særdeles konservativ og strittede med næb og klør imod de reformer, som styret søgte at gennemføre. Selv udskiftningen - som ellers blev opfattet som en måde, hvorpå landbrugsproduktionen kunne øges - tog han på det kraftigste afstand fra med henvisning til bondestandens beklagelige dovenskab og skarnagtige natur.
Ved hans død blev testamentet bestridt, og Boller blev derfor solgt i 1793. Salget blev startskuddet til en ny periode med hyppige ejerskifter helt op til dette århundrede.
I 2013 blev gården ejet af Peter og Henrik Christiansen.
Ejerrække
Kulturmiljø
Boller har en stor have på fire hektar. Der er linde- og elmealléer på ejendommen, såvel som nøddehegn.
Indkørslen til Boller deler sig i to og former en cirkel med centrum foran det firkantede tårn på hovedbygningen.
Til Boller hører også Boller Møllebæk og en stor Mølledam. Mølledammen blev reetableret i 1978.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.