Blidstrup var i sidste halvdel af 1600-tallet ejet af Margrethe Reedtz, der bl.a. gjorde sig bemærket ved at grundlægge en skole for fæstebøndernes børn.
Blidstrups hovedbygning stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet.
De gamle avlsbygninger nedbrændte alle i 1921.
Fra 1962 og frem var Blidstrup drevet som en efterskole med kristne værdier.
Hovedbygningen
Blidstrups hovedbygning blev opført i 1875-76 under Poul Knudsens ejerskab. Den har tre fløje - alle bygget i hvidkalket grundmur med takkede gavle. Midt for hovedfløjen ud mod gårdsiden er der også anlagt et tårn med spir, hvor der i midten af det hele er placeret et ur.
I forbindelse med oprettelsen af Blidstrup Efterskole blev hovedbygningen istandsat til de nye funktioner, som bygningen skulle rumme.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
De gamle avlsbygninger nedbrændte alle i 1921, hvorefter den daværende ejer Johan Knudsen solgte stort set hele gårdens areal fra, så kun hovedbygningen stod tilbage.
Efter åbningen af Blidstrup Efterskole i 1962 er skolen adskillige gange blevet udbygget med bl.a. undervisningslokaler, nye værelser til eleverne, hal, hestestald osv.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
I starten af 1400-tallet var Blidstrup ejet af Terkel Jensen. I sidste halvdel af århundredet kom gården under det nærtliggende Stubberkloster, som ved Reformation 1536 blev inddraget under Kronen. Efter Reformationen begyndte Kronen atter at afhænde de nye besiddelser og Blidstrup overgik således med klosteret til Iver Kjeldsen Juel i 1547.
Efter Iver Kjeldsen Juels død i 1556 overtog først enken og derefter datteren Maren Juel Blidstrup. Hun var gift med Erik Rosenkrantz, der stammede fra den vidtforgrenede slægt Rosenkrantz.
I 1683 kom Blidstrup i hænderne på Margrethe Reedtz. Hun var datter af Birgitte Brahe og Frederik Reedtz, der var blandt rigets mægtigste mænd og bl.a. rigsråd. Men det var via sit ægteskab med Malte Sehested, at hun opbyggede sin store formue. Sehested ejede også herregårdene Boller og Rydhave. Sehested brugte det meste af sin tid i militær tjeneste og Margrethe Reedtz administrerede som mange andre adelsfruer godsets besiddelser.
Sehested døde i 1661 og Margrethe Reedtz arvede hans ejendomme, men forøgede også sine besiddelser med flere andre ejendomme, bl.a. fra 1683 Blidstrup. Mest bemærket gjorde hun sig dog i 1684, hvor hun oprettede en skole for fæstebøndernes børn, hvilket var meget usædvanligt for sin tid. Skolen fik bl.a. årligt tildelt udbyttet fra hendes gårde i Ryde. Hun døde i 1693, få år senere solgte arvingerne Blidstrup videre.
Fra 1723 til 1771 havde Blidstrup samme ejer som gården Lund. Ejerfællesskabet blev skabt af Frederik Christian Klingenberg, der arvede Blidstrup ved sin fars død i 1723. Klingenberg var lige som sin far etatsråd. En titel, der typisk blev givet til embedsmænd og senere hen også til erhvervsfolk, og som gav plads i 3. rangklasse. Klingenberg døde dog i midten af århundredet, hvorefter enken Anne Cathrine v. Bülow straks giftede sig med oberst Philip Gotfred v. Samitz. De overtog sammen Klingenbergs besiddelser, men da Samitz døde i 1763 solgte Bülow både Lund og Blidstrup videre til Thomas Thomsen Lund. Han valgte dog at sælge Blidstrup videre i 1771.
De følgende hundrede år var Blidstrup i samme slægts eje og 1800-tallet var specielt præget af Chr. Riis lange ejerperiode fra 1824 til 1873. Herefter overtog datteren Anne Jensine gården sammen med sin mand Poul Knudsen. Deres præg på Blidstrup er ikke til at tage fejl af, idet den nuværende hovedbygning blev opført i deres ejertid. Knudsen var samtidig ikke kun ejer af Blidstrup, men også flere andre gårde på Mors - bl.a. Moutrup.
Efter Poul Knudsens død i 1905 gik Blidstrup videre til hans stedsøn, Johan Knudsen. Efter avlsbygningernes brand i 1921 valgte Knudsen at sælge hele 220 ha af Blidstrups i alt 243 ha til Statens Jordlovsudvalg, som udstykkede i alt 23 husmandsbrug på arealet. Hovedbygningen med det resterende jordtilliggende solgte han samtidig videre til N. Stockholm.
Blidstrup havde herefter ikke nogen nævneværdig størrelse, og i 1960 købte en gruppe mennesker med tilknytning til Indre Mission og KFUM og K på Mors gården. De lavede store ombygninger på Blidstrup, hvorefter Blidstrup Efterskole åbnede i 1962. En efterskole som fortsat er i drift og virker på et kristent værdigrundlag.
Ejerliste:
Kulturmiljø
Der findes ingen oplysninger om kulturmiljøet.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks større gårde, 1975.
Hansen, J.J.: Større danske landbrug, 1930-1937.
Schmidt, Aug. F: Fra Mors, bind 2, s. 88-90. 1958.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.