Bjergbygaard har eksisteret siden 1200-tallet.
Flere gange i sin tidlige ejerhistorie har Bjergbygaard været delt mellem flere ejere.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1805.
Til Bjergbygaard hører en stor, parklignende have.
Hovedbygning
Under Neergaards ejerskab blev den eksisterende hovedbygning forbedret, og der blev tilføjet to fløje med værelser. Inden Cosmus Bornemanns opførelse af den nuværende hovedbygning var bygningerne i bindingsværk og stuehuset med tegltag.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1805 under Cosmus Bornemanns ejerskab. Bygningen er opført i en fløj i et stokværk over kælder med en gennemgående frontspids og kviste samt mansardtag i skifer. På det sydøstlige hjørne findes et tårn. I 1889-1890 gennemgik hovedbygningen en ombygning med et midterparti i to stokværk. Derudover er bygningen moderniseret i 1932-1940.
Den smukke hovedbygning placerer sig syd for have og park. Syd for hovedbygningen findes en åben plads med grønne arealer, som også nogle af avlsbygningerne placerer sig ved.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Bjergbygaard hører også flere avlsbygninger. Nogle af disse er opført i grundmur med skifer. Tidligere var alle avlsbygningerne opført i bindingsværk. Avlsbygningerne placerer sig hovedsagligt syd, vest og øst for hovedbygningen. Nogle placerer sig ved den åbne plads med grønne arealer, som også hovedbygningen placerer sig omkring.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Bjergbygaard har eksisteret siden 1200-tallet, hvor gården var nævnt i Kong Valdemars Jordebog som krongodset 'Stighsburg'. I 1300-tallet kom Bjergbygaard til Peder Karlsen og senere hans datter Christine, der var gift med Mogens Johansen. Hun pantsatte gården i 1371, og gården synes herefter at være delt i mange parter. Det var almindeligt, at herregårde blev opsplittet blandt flere partshavere, hvis ejerandele kunne nedarves - af og til gennem flere generationer.
Bjergbygaard blev dog samlet under én ejer, Jep Bille, som ved sin død kunne efterlade den til sine sønner. Ved disse to sønners død blev Bjergbygaard igen delt mellem endnu flere parthavere. En af disse parthavere var Holger Henriksen Ulfstand, der mageskiftede, dvs. byttede, sin part i Bjergbygaard til Johan Oxe.
Johan Oxe var en af tidens store mænd, men han var ikke født med stor rigdom, der ellers normalt var en betingelse for at skaffe sig magt og anseelse. Igennem et godt giftermål kom Johan Oxe i besiddelse af store godsmængder, idet hans kone havde været gift to gange tidligere. Derudover kom Johan Oxe i besiddelse af endnu mere gods ved mageskifter, køb og processer samt gennem en stor karriere ved hoffet.
Torben Jepsen Bille døde i 1484, og en part af gården arvedes af hans datter, Ingefred, som bragte den med i sit ægteskab med Henrik Jensen Dresselbjerg. I løbet af 1500-tallet samledes gården hos slægten Dresselbjerg, uden at de nærmere forhold kan efterspores. Barnebarnet Niels Andersen Dresselbjerg ejede gården som eneejer ved sin død i 1594.
Bjergbygaard tilfaldt sønnerne Anders og Hans Dresselbjerg og efterfølgende barnebarnet Mette Dresselbjerg. Mette Dresselbjerg var gift med Frederik Parsberg, der fik Bjergbygaard i 1616. Senere giftede Frederik Parsberg sig igen, denne gang med Sophie Kaas, og hun endte som ejer, da hun købte Bjergbygaard af sønner fra Frederik Parsbergs første ægteskab. Sophie Kaas overlod Bjergbygaard til sin datter Signe, hvis mand, Claus Maltesen Sehested, måtte sælge Bjergbygaard i 1691 på grund af gæld. Generelt var der vanskelige vilkår for landbruget i denne periode.
Bjergbygaards nye ejer var Johan Adolf de Clerque, hvorved gården kom ud af den gamle danske adels eje. Johan Adolf de Clerque besad Bjergbygaard i en længere årrække, men han efterlod sig ikke mange synlige spor på gården. I 1730 købte Albrecht Philip von Eynden Bjergbygaard, der i den følgende periode skiftede ejere jævnligt, indtil Peter Johansen Neergaard kom i besiddelse af gården i 1766.
Peter Johansen Neergaard var modsat de forrige ejere interesseret i forholdene på Bjergbygaard. Han forbedrede hovedbygningen betragteligt og udbyggede den tilmed. I 1769 begyndte Peter Johansen Neergaard at udskifte gårdens jorder, som indtil da havde ligget i fællesskab med bøndernes. Traditionelt blev landsbyens jorder dyrket i fællesskab, men med udskiftningen samledes hver enkelt bondes jord. Derudover blev Bjergbygaard i Peter Johansen Neergaards tid som ejer udvidet med jord fra to nedlagte gårde samt anden jord. Ved Neergaards død i 1772 blev enken Mette Regine ejer af Bjergbygaard, som efter hendes ejerskab var præget af hyppige ejerskift indtil Cosmus Bornemann kom i besiddelse af gården i 1803.
Under Cosmus Bornemanns ejerskab blev den nuværende hovedbygning opført. Han blev siden efterfulgt af sønnen Philip Julius Bornemann. Ved Philip Julius Bornemanns død i 1883 blev hans barnebarn baron Walleen ejer af Bjerbygaard, som han fem år senere solgte til greve A. Brockenhuus-Schack. Efter at der var blevet udstykket jord til 21 selvstændige husmandsbrug, blev Bjergbygaard solgt i 1926.
Fra 1931 til 1941 var Bjergbygaard ejet af grevinden af Rosenborg. Lois Frances Booth var en canadisk kvinde, som i 1924 giftede sig med prins Erik, der var barnebarn af Christian IX (1818-1906). Ved ægteskab med en borgerlig måtte prins Erik frasige sig sin plads i tronfølgen og fik titlen greve af Rosenborg. Ægteskabet opløstes i 1937, hvorefter Lois Frances Booth året efter giftede sig med brygger Thorkild Juelsberg. Hun boede på Bjergbygaard til sin død i 1941.
Kulturmiljø
Haven på Bjergbygaard, som Peter Johansen Neergaard i sin tid som ejer fik anlagt, placerer sig nord for hovedbygningen. Haven rummer bl.a. en mindre sø med bro, en kinesisk pavillon samt terrasser. Derudover findes der gamle lindealléer ved Bjergbygaard.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.