I senmiddelalderen var Bangsbo en del af Børglum Klosters gods.
Omkring 1900 var herregården et tilholdssted for mange danske kunstnere.
Hovedbygningen ligger på det gamle voldsted og er endnu omgivet af voldgrave.
Christen Skeel opførte i 1662 et firefløjet anlæg i to stokværk.
Hovedbygning
Skeels hovedbygning var opført i bindingsværk. Dette anlæg blev i 1700-tallet erstattet af en ny bygning. Denne nye hovedbygning, der endnu er bevaret, blev opført af Bangsbos tidligere forpagter, Jens Nielsen Møller, der købte gården i 1744.
Den trelængede hovedbygning er, ligesom Skeels anlæg, opført i bindingsværk. Hovedfløjen blev i midten af 1800-tallet opført i grundmur, mens sidefløjene endnu står i bindingsværk. Hovedbygningen er blevet restaureret flere gange i løbet af det 20. århundrede.
Ved den seneste renovering omkring årtusindskiftet blev anlæggets barokke karakter reetableret.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1662 lod Christen Skeel, samtidig med han opførte en ny hovedbygning, anlægge en avlsgård. Skeels avlsgård var et trelænget anlæg, der lå modsat hovedbygningen på den anden side af voldgravene.
En endnu bevaret agerumslade stammer muligvis fra Skeels avlsanlæg, eller den stammer fra et tidligere anlæg opført i 1583. Denne lade styrtede sammen under en storm i august 1942, men blev genrejst med bistand fra Nationalmuseet.
Agerumsladen indgik i 2011 i et firefløjet avlsanlæg, hvis øvrige tre fløje er opført mellem 1874 og 84 i kampesten.
Fredningsstatus 2013: Agerumsladen er fredet.
Ejerhistorie
På lige fod med alt andet klostergods overgik Bangsbo til kronen ved gennemførelsen af Reformationen i 1536.
Man kender ikke Bangsbos historie i tiden lige efter Reformationen, men i 1573 overtog Otte Banner gården. Da Otte Banner ikke havde nogen børn, arvede Otte Skeel, der var lensmand på Aalborghus, Bangsbo i 1604.
Otte Skeels søn, Christen Skeel, arvede gården ved morens død i 1648, men han døde i 1670 uden at efterlade sig børn. Bangsbo blev derfor opdelt på flere arvelodder, inden Henrik Bille - en grandnevø til Otte Skeels hustru - samlede gården igen omkring år 1700.
I 1704 solgte Henrik Bille Bangsbo til Otte Arenfeldt. Arenfeldts søn, Lage Beck Arenfeldt, arvede i 1720 gården, men enken solgte Bangsbo til gårdens forpagter, Jens Nielsen Møller, i 1744.
Bangsbo forblev i Jens Nielsen Møllers familie i tre generationer indtil år 1810. I denne periode blev Bangsbos fæstegods solgt fra, sådan som det også var tilfældet på mange andre danske herregårde i denne periode.
I 1891 købte Johan Knudsen Bangsbo. Johan Knudsen havde en stor vennekreds blandt digtere og kunstnere, og i hans tid blev gården et kulturelt og litterært mødested. Herman Bang var blandt de kunstnere, der opholdt sig på gården, og han har bl.a. skildret den restaurering, som stuehuset gennemgik, mens Knudsen ejede gården.
Efter at Knudsen i 1909 solgte gården, blev den yderligere udstykket, og da Bangsbo efter næsten 40 år med skiftende ejere, i 1945 blev overtaget af Frederikshavn kommune, var den reduceret til 84 tdr. jord og 72 tdr. skov.
Siden 1948 har hovedbygningen været indrettet som museum.
Ejerrække:
Kulturmiljø
Der er vandgrave på alle fire sider af Bangsbo.
Fredningsstatus 2013: Voldgravene er fredede.
Litteratur
Bokkenheuser, Knud: Bangsbo og dets Historie gennem Tiderne. København 1918.
Gregersen, Hans: Bangsbo. Frederikshavn 1983.
Larsen, Niels: Bangsbo før og nu. Frederikshavn 1967.
Marcmann, Karen: Bangsbos bygningshistorie. Frederikshavn 1984.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.