manor - Dansk Center for Herregårdsforskning

Herregården hed oprindeligt Vorn, hvilket betyder skov.

Hovedbygning

Baggesvogns nuværende hovedbygning er omgivet af voldgrave på øst- og nord- og vestsiden. Hovedbygningen er et trefløjet bindingsværksanlæg, der blev opført i 1744 af den daværende ejer Gothard Albert Braem. Bygningen er i én etage.

Braem lod den nye hovedbygning opføre på fundamenterne af det tidligere anlæg og bevarede derved kældrene fra den tidligere hovedbygning. De hvælvede kældre er fra slutningen 1500-tallet.

Bygningen er siden blevet skalmuret; midterfløjen i 1850 og sidefløjene omkring år 1900.

Midt på hovedfløjen krones indgangsdøren af en gavlkvist.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Baggesvogns avlsanlæg ligger uden for voldgravene og åbner sig mod den barokke hovedbygning.

I midten af 1600-tallet opførtes der et trefløjet avlsanlæg i bindingsværk. Denne avlsgård brændte ned i 1832, og der blev, mens Baggesvogn ejedes af den danske stat, opført et nyt anlæg. Dette anlæg, der var karakteriseret af en stor stråtækt ladebygning, brændte allerede i 1913. Til erstatning opførtes et nyt anlæg i grundmur i 1914. Dette anlæg består af to sammenhængende længer, der står vinkelret på hinanden.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården er ikke fredet.

Ejerhistorie

Baggesvogn er opkaldt efter Hans Bagge, der forlenede gården af Anders Nielsen Banner i slutningen af det 15. århundrede.

Normalt skulle man ved lensaftaler sværge sin lensherre troskab og betale ham regelmæssige afgifter. Sidstnævnte var imidlertid ikke tilfældet ved aftalen mellem Banner og Hans Bagge. Dette skyldtes formodentligt, at Hans Bagge og Anders Nielsen Banner var beslægtede, men aftalen kan også ses som et udtryk for Banner-slægtens enorme magt og formue på netop denne tid: At de var så velhavende, at lensindtægterne ikke spillede nogen væsentlig rolle for slægten.

Banner-familiens hovedsæde var den nordjyske herregård Asdalgaard, men Baggesvogn forblev dog i familiens eje i flere generationer. Baggesvogn blev således nedarvet fra far til søn frem til Erik Banner, der var rigsmarskal for Christian III (1503-1559). Ved Erik Banners død i 1554 overtog Iver Krabbe gården. Krabbe var gift med Erik Banners datter, Magdalene Banner, og sammen fik ægteparret kun én overlevende arving - datteren Anne Krabbe.

Anne Krabbe tilbragte de sidste år af sit liv på Baggesvogn. Ved sin død i 1625 efterlod hun sig ingen arvinger, men til gengæld en meget stor gæld. Baggesvogn blev derfor overtaget af en af hovedkreditorerne, Frank Gøye, som i 1635 solgte gården videre til Sophie Sandberg.

Sophie Sandberg forøgede Baggesvogns besiddelser betragteligt og samlede jorden omkring hovedgården. Hun efterlod gården til sine to ugifte døtre, der fortsatte moderens arbejde. I 1669 overlod de op mod 100 tdr. htk. til det nyoprettede Baggesvogn Hospital. Stiftelsen, der opstod på baggrund af den donation, blev først nedlagt i det 20. århundrede.

Søstrene forsøgte muligvis at bide over mere end de kunne gabe over. Efter Anne Kruses død måtte Birgitte Kruse i hvert fald på grund af gæld overdrage Baggesvogn til Frederik Vind i 1692.

Baggesvogns historie er fra 1700-tallet og helt op i 1900-tallet præget af hyppige ejerskifter - ofte grundet dårlig økonomi. Karakteristisk for gårdens ejere er således Gothard Albert Braem, der i 1741 giftede sig til gården, men måtte sælge den allerede i 1753 på grund af gæld.

I 1997 købte Ole T. Krogsgaard Baggesvogn, som han stadig ejede i 2013.

Ejerrække

(1455-1474) Johanne Andersdatter Panter
(1454-1486) Anders Nielsen Banner
( - 1483) Erik Andersen Banner
(1483-1554) Erik Eriksen Banner
(1554-1561) Iver Globsen Krabbe, gift med Magdalene Eriksdatter Banner
(1561-1597) Magdalene Eriksdatter Banner
(1597-1598) Erik Kaas, gift med Anne Krabbe
(1598-1625) Anne Krabbe
(1625-1635) Falk Falksen Gøye
(1635-1649) Sophie Sandberg, gift Kruse
(1649-1687) Anne Kruse / Brigitte Kruse
(1687-1692) Kruse
(1692-1702) Frederik Vind
(1702-1706) Sophie Cathrine Juel, gift Vind
(1706-1709) Boet efter Vind/Juel
(1709-1723) Wulf Abraham Unger
(1723) Helene Kirstine v. Møsting, gift Unger
(1724-1738) Frederik Kiær de Kiærskiold
(1738-1740) Inger Pop, gift Kiærskiold
(1740-1741) Johanne Marie Kiærskiold
(1741-1753) Gotthard Albrecht von Braem
(1753-1760) Christen True
(1760-1762) Erica Cathrine Sommer, gift 1) True, 2) Clemmensen, 3) Gleerup
(1762-1771) Matthias Clemmensen
(1771) Erica Cathrine Sommer, gift 1) True, 2) Clemmensen, 3) Gleerup
(1772-1799) Justitsråd Mourids Gleerup
(1799-1809) Peter Christian de Fædder
(1809) Kirstine Glerup, gift 1) Fædder, 2) Moltke
(1809-1816) Georg Moltke
(1816-1821) Michael Aagaard
(1821-1837) Staten
(1837-1867) Johannes Christopher Nyholm
(1867-1880) Hans Christian Nyholm
(1880-1912) Johan Christian Carl Frederik Glud
(1912-1916) Poul Axel Glud
(1916-1917) Jesper Jørgen Jespersen
(1917-1918) C.M. Pay
(1918-1919) Aage Siegfried Madsen
(1919- ) Hakon Schmedes
( - ) Holger Hansen
(1927-1958) Johan Goth
(1958-1987) Jørgen B. Goth
(1987-1993) Anne Margrethe Goth/Finn Søholm Jørgensen
(1993-1997) Baggesvogn Gods A/S v/Anne Margrethe Goth / Finn Søholm Jørgensen
(1997- ) Baggesvogn Gods A/S v/Ole Tolstrup Krogsgaard

Kulturmiljø

Baggesvogn ligger på et gammelt voldsted og omgives endnu af voldgrave på hovedbygningens øst- og nord- og vestside. Indkørslen til Baggesvogn går derfor via en opmuret dæmning, der er godt 20 meter lang. Dæmningen er på begge sider flankeret af en lav, kraftig mur, der afsluttes af hundehuse i begge ender.

Hovedbygningens gårdsplads er belagt med piksten, der er inddelt i felter af linjer i større natursten.

Fredningsstatus 2013: Voldgrave, dæmning, hundehuse og gårdspladsen er alle fredet.

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

BaggesvognNuværende navn:BaggesvognAdresse:Baggesvognsvej 499 9870 SindalAsdalgaard

							stdClass Object
(
    [association] => Hjørring - Vennebjerg - Sindal
    [note] => Ingen
    [owner] => -
    [photographer] => Bent Olsen
    [AreaSizes] => 47.1 htk
    [Skovskyld] =>  3.88 htk
    [Mølleskyld] =>  2.12 htk
    [Tiende] =>  42 htk
    [Fæstegods] =>  204.79 htk
    [farming] => 
    [source] => Danske Atlas bd 5,1 s 324
)

							stdClass Object
(
    [association] => Hjørring - Vennebjerg - Sindal
    [note] => Parcelgårdene er christiansgave og Theklaborg (Trap)
    [owner] => Pro. Joh. Christoph. Nyholm
    [photographer] => Bent Olsen
    [source] => 
					-
    [AreaSizes] => 50.82 htk
    [Skovskyld] =>  0 htk
    [Mølleskyld] =>  2.12 htk
    [Avlsgårde] =>  0 htk
    [Fæstegårde] =>  30.66 htk
    [Arvefæstegårde] =>  0 htk
    [Fæstehuse] =>  0 htk
    [Leje- og tyendehuse] =>  13.65 htk
    [farming] => 
)

							stdClass Object
(
    [association] => Hjørring - Vennebjerg - Sindal
    [note] => Den samlede ejendomsskyld var på 434400 kr.
    [owner] => Johan Chr. Carl Frederik Glud
    [photographer] => Bent Olsen
    [source] => 
					-
    [AreaSizes] => -
    [farming] => Drift: Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 60 kalve, 5 tyre, 22 heste, 2 føl. Der sælges ca. 240 svin om året.Folkehold: 2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 3 karl(e), 5 pige(r), 10 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
)

							stdClass Object
(
    [association] => Nordjylland - Hjørring
    [note] => -
    [owner] => Baggesvogn Gods A/S
    [photographer] => Bent Olsen
    [historicnote] => Den trelængede hovedbygning er opført 1744 på kældre fra ca. 1300. Ombygninger og ændringer omkring 1850 og 1900
    [publicaccess] => Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
    [function] => landbrugsdrift/skovbrug
    [AreaSizes] => - 616 ha 
           - ager 401  - skov 153  - forpagtet 40  - andet 22 
    [farming] => 
    [source] => SGS 2011, Stilling, s. 173, ois.dk
)