I mere end 400 år blev Avnsøgaard besøgt af tidens konger og adelsdamer, da gården fungerede som kongelig jagtgård og enkesæde.
Fra 1751 til 1923 blev Avnsøgaard drevet som forpagtergård under grevskabet Lerchenborg.
Indtil sidste halvdel af 1800-tallet bestod såvel hovedbygning som avlsbygninger på Avnsøgaard af stråtænkte bindingsværksbygninger.
Avnsøgaards nuværende hovedbygning blev opført i 1872 og er en villa i to etager med gennemgående frontspids.
Hovedbygning
På Christian IV's (1577-1648) tid var Avnsøgaard et firefløjet bindingsværksanlæg med tegltag, Kongens egne værelser fandtes i en høj længe i to etager. De resterende længer var i én etage.
I 1700-tallet omtales Avnsøgaards hovedbygning som en 38 fag lang stråtækt bindingsværksfløj med kvist mod gården, der indeholdt beboelse, borgstue, køkken og bryggers. En 14 fag lang fløj mod øst rummede mælkestue, huggehus, kamre og rullestue, mens en fløj mod vest i 11 fag udgjorde et tørvehus. I 1829 blev tørvehuset nedrevet, og i stedet blev en 43 fag lang fløj med fårestalde opført.
Hovedbygningen, der findes ved Avnsøgaard i 2013, er opført i 1872 af daværende ejer Christian Albrecht Lerche. Bygningen afløste den ældre bindingsværksbygning og er en villa i to etager med en gennemgående frontspids.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I Christian IV's tid blev en stald i bindingsværk med stråtag opført ved Avnsøgaard.
I 1700-tallet lå et fæhus og en foderlo mod øst i en 21 fag lang bindingsværkslænge med stråtag. En lade og en tærskelo fandtes i en 36 fag lang længe mod syd, mens en længe mod vest rummede hestestald og karlekamre. Endvidere fandtes en 10 fags lang bygning med vognremise og svinehus mellem den østlige og vestlige længe. Omkring 1829 blev vognporten nedrevet, og omkring 1850 blev to andre længer ombygget med kampestensmure på kampestensgrund.
I 1920 nedbrændte den ældre avlsgård, hvorefter en ny og mere omfangsrig avlsgård i grundmur med fast tag blev opført.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Ejerhistorie
Avnsøgaard nævnes første gang i 1231, hvor gården optræder i Valdemar Sejrs (1170-1241) jordebog, der skulle gøre kongefamiliens bo op. Avnsøgaard - da kaldet Aunsøtor - var på daværende tidspunkt en middelalderlig storgård med tilhørende småbrug.
Der stiftes først bekendtskab med Avnsøgaard igen hen mod Reformationen i 1536. Gården har dog formentligt helt fra Valdemar Sejrs tid og fremover fungeret som kongelig jagtgård. Breve fra både Christian III (1503-1559) og Frederik II's (1534-1588) tid vidner således om, at de gentagne gange lagde vejen forbi Avnsøgaard. Herefter forfaldt gården, og alt jern og vinduerne blev fjernet. Christian IV (1577-1648) istandsætte jagtgården, som også Frederik III (1609-1670) ofte opholdt sig på. Ydermere blev jagtgården anvendt som enkesæde for adelsdamer, når den stod ubeboet, mens avlsgården blev bortforpagtet.
I 1661 ansøgte Hannibal Lauridsen Frederik III om at måtte overtage Avnsøgaard uden afgifter mod at genopbygge den, da den var blevet hærget under Første- og Anden Karl Gustav-krig mellem 1657 og 1660. Kongen gav ham denne bevilling, som imidlertid formentlig ikke blev opfyldt. Den efterfølgende ejer, Georg Müller, hævdede nemlig ligeledes, at Avnsøgaard var øde og afbrudt. Georg Müller fik kongeligt livsbrev på gården, som han genopbyggede, og i 1667 fik han skøde derpå.
I 1673 overtog Jørgen Bielke Avnsøgaard. Han var generalløjtnant og havde ifølge egne ord bevaret Norge for det danske kongehus under Første- og Anden Karl Gustav-krig. Han var af dansk-norsk afstamning, men blev i høj grad knyttet til Danmark efter enevældens indførelse i 1660, hvorefter han besad en række høje statsembeder. I sine senere år mistede Bielke sine embeder og måtte af økonomiske årsager afhænde Avnsøgaard.
Under Christian V's (1646-1699) matrikel af 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, blev Avnsøgaards værdi sat til 25,5 tønder hartkorn. Der lå dog kun ca. 100 tønder hartkorn fæstegårde under gården, hvilket kun var halvdelen af de 200 tønder hartkorn det krævede for at opnå herregårdsstatus, der bl.a. gav skattefrihed.
I 1719 forsøgte den danske stat at standse den inflation, der fulgte efter Den Store Nordiske Krig (1700, 1709-1721). Derfor blev et lotteri afholdt, hvor lodderne betaltes med sedler, der derefter blev brændt. Gevinsterne var sjællandske tønder hartkorn, dvs. fæstegårde. Førstepræmien på 280 tønder hartkorn gik til generalbygmester Johan Conrad Ernst. Ved auktion i 1724 købte han Avnsøgaard. Han lagde de vundne fæstegårde under herregården, hvorefter han året efter med kongelig bevilling fik erhvervet herregårdsstatus og dermed skattefrihed.
Johan Conrad Ernsts enke, Margrethe Elisabeth Weinmann, og datter, Frederikke Louise Ernst, solgte i 1751 Avnsøgaard til godssamleren Christian Lerche, som ejede stamhuset - og senere grevskabet - Lerchenborg. Avnsøgaard blev da underlagt Lerchenborg og drevet som forpagtergård sammen med gården Vesterbygaard. I tiden herefter fordelte man Avnsøgaards jord, som hidtil havde ligget udyrket hen på grund af en meget stenet jord, til en gruppe husmænd, der formåede at forbedre og dyrke jorden.
Sidst i 1800-tallet blev en skærvefabrik oprettet på Avnsøgaards grund ved et stenbrud. Dermed kunne man forsyne hovedstadens fæstningsanlæg med materialer. I 2013 findes stadig en stenindustri ved Avnsøgaard.
Efter lensafløsningen af grevskabet Lerchenborg i 1923 blev Avnsøgaard solgt til den sidste forpagter af gården, Thomas Junker. I 2013 drives Avnsøgaard under Dønnerup Gods, Dønnerup A/S.
Ejerrække
Kulturmiljø
Avnsøgaards have er beliggende ved Avnsø kirke. Kirken, der gennem tiden er blevet anvendt som herregårdskapel, er anlagt i gotisk stil og stammer fra den sene middelalder. Den er karakteriseret ved dens kamtakkede gavle og er placeret op mod Avnsøgaards gårdsplads.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.