Asdalgaard bliver i dag kaldt Asdal Hovedgård.
Asdalgaard har været hovedgård siden midten af 1300-tallet.
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg i én etage.
Hovedbygning
Pontoppidans Danske Atlas oplyste i 1769, at hovedbygningen på Asdal bestod af to grundmurede huse. Det ene af disse var to etager, men skulle tidligere have været i tre etager, ligesom det andet hus. Den beskrevne hovedbygning stammer formodentligt fra Frederik Rantzaus ejertid, og angiveligt skulle der, foruden de to grundmurede huse, også have været opført en bindingsværksfløj. Ifølge traditionen var der i forbindelse med det nordlige hus opført to tårne, Vagttårnet og Brandtårnet.
I 1803 blev denne gamle hovedbygning revet ned, og den nuværende hovedbygning blev opført i 1890'erne af Ole Christian Olesen, som små 30 år forinden havde købt Asdalgaard.
Ole Christian Olesens hovedbygning blev opført sydøst for den tidligere hovedbygning. Midterfløjen er opført i røde mursten, mens sidefløjene er hvidpudsede. Alle tre fløje er belagt med Skifertag.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger der, på den anden side af en vej, et større anlæg af driftsbygninger, der hører til Asdalgaard.
De ældste avlsbygninger er fra slutningen af 1800-tallet, mens de
øvrige er fra det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2013: Avlsanlægget er ikke fredet.
Ejerhistorie
Asdalgaard blev i 1300-tallet ejet af Niels Ovesen, der tilhørte
slægten Panter. Han var en velhavende mand, der ejede meget gods i
området. Ovesen styrkede familiens position yderligere, da han fik
sine to børn gift ind i den magtfulde sjællandske adelsslægt Lunge,
og sønnen, Anders Nielsen, blev da også medlem af rigsrådet.
Anders Nielsens datter, Johanne Andersdatter, arvede sammen med
sin faster faderens store formue - herunder også Asdalsgaard. På
grund af sin formue blev Johanne Andersdatter tvunget ind i sit
første ægteskab med adelsmanden Bonde Due, men ellers markerede hun
sig som en handlekraftig kvinde, der i 1462-63 var kongelig
lensmand i Vendsyssel.
Før 1422 blev Johanne Andersdatter gift for anden gang, denne gang med Niels Eriksen Banner. Asdalgaard overgik ved ægteskabet til hans slægt, som ejede gården i næsten 200 år. Banner-slægten opnåede stor anseelse i løbet af de næste generationer, og især Niels Eriksen Banners oldebarn, Erik Eriksen Banner, kom tæt på magtens centrum.
Selvom Erik Eriksen Banner ikke deltog i oprøret mod Christian II (1481-1523) og kun skiftede til Frederik I's (1471-1533) side på grund af trusler, blev han således medlem af Frederik I's rigsråd.
Erik Eriksen Banner var et af de få rigsrådsmedlemmer, der bakkede op om reformationen. Han støttede derfor valget af den lutherske Christian III (1503-1559) og var, sammen med Johan Rantzau, øverstbefalende over Christian III's tropper under stormen på Aalborg i Grevens Fejde.
Erik Banners position blev sikret ved Christian III's sejr, og i 1541 blev han udnævnt til rigsmarsk.
Ved Erik Banners død i 1544 arvede sønnen, Otte Banner, Asdalgaard. Otte Banner var barnløs, og hans søster, Karen Banner, overtog - efter langvarige arvestridigheder - Asdalgård omkring 1605. Karen Banner døde i 1611, og gården blev delt på flere hænder. Imidlertid lykkedes det i 1632 Frederik Rantzau at samle gården, og Asdalgaard forblev i Rantzau-slægtens eje frem til 1793, hvor Carl Adolph Rantzau solgte gården til den borgerligt fødte Søren Hillerup.
Søren Hillerup solgte - som mange andre godsejere i perioden - fæstegårdene fra og udstykkede hovedgårdsmarkerne, før han afhændede Asdalgaard i 1801. Mellem 1801 og 1810 havde gården en række forskellige ejere, inden gården i 1810 blev købt af Thomas Jensen. Thomas Jensens søn, Peder Jensen, solgte i 1868 gården til dens forpagter Ole Christian Olsen, som ejede gården frem til 1914.
i 2013 overtog Jens Peter Lunden Asdalgaard.
Kulturmiljø
Nordvest for Asdalgaard hovedbygninger ligger Asdal Voldsted. Voldstedet er en firkantet ca. 11 meter høj banke, som på alle sider er omgivet af grave. Gravene har via et dæmningssystem været vandfyldte, og på banken lå den tidligere hovedbygning, der blev opført af Frederik Rantzau.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.