I perioden fra 1694 til 1801 var herregården Ellingegaard underlagt Annebjerggaard, og de to gårde delte ejer.
I løbet af bare 200 år har Annebjerggaards hovedbygning været placeret i fire forskellige bygninger.
Annebjerggaards nuværende (2013) hovedbygning blev opført mellem 1949 og 1952 af daværende ejer J.C. Hempel.
I 2013 rummer Annebjerggaard Odsherreds Kulturhistoriske Museum, hvor J.C. Hempels glassamling udstilles.
Hovedbygning
Annebjerggaards hovedbygning var i starten af 1800-tallet en trefløjet bygning af egetræsbindingsværk i to etager med tegltag samt frontspids. Som erstatning for denne opførte Frederik von Buchwald i 1856 en ny hovedbygning i italiensk stil. Bygningen, der opførtes ved arkitekt Severin Theodor Emilius Sørensen, består af en hvidpudset fløj med skifertag i to etager og kældre.
Frederik von Buchwalds hovedbygning blev i 1916 adskilt fra resten af gården af daværende ejer E. H. Steenberg. Bygningen er siden blevet anvendt som herregårdspension, optagelseshjem og endeligt husholdningshjem. En ældre rødkalket murstensbygning med tegltag fra 1778 blev i stedet indrettet som herskabsbolig, indtil den nye hovedbygning blev opført.
J. C. Hempel lod mellem 1949 og 1952 en ny hovedbygning opføre på grunden efter eget udkast. Bygningen er anlagt i engelsk, romantisk stil og fungerer som hovedbygning i 2013.
Den rødkalkede murstensbygning indeholder administration for museet.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Annebjerggaards avlsgård blev opført i 1778 og er i grundmur med tegltag.
Daværende ejer J. C. Hempel anlagde i 1963 et kulturhus på en bakke nord for hovedbygningen ved arkitekt A. P. Birkedal. Denne rummer Hempels personlige glassamling.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne og kulturhuset er ikke fredede.
Ejerhistorie
Storkøbmand og rentemester Henrik Müller oprettede Annebjerggaard efter 1660 på den nedbrudte landsby Mosbys jorder i Nordvestsjælland. Müller opkaldte gården efter sin datter, Anna Cathrine, som han efterfølgende forærede Annebjerggaard. I 1688 blev han dømt for besvigelser mod Kronen, og grundet pengenød måtte han afgive Annebjerggaard til sin hovedkreditor, den portugisiske jøde, Manuel Texeira.
Manuel Texeiras søn, Samuel Texeira, afhændede i 1692 Annebjerggaard til Gunde Vossbein, som i 1694 fik Annebjerggaard oprettet som hovedgård, hvormed privilegier som skattefrihed fulgte. Samme år erhvervede Gunde Vossbein gården Ellingegaard. Begge gårde fik da hovedgårdsrettigheder, som kunne opnås, hvis herregården havde underlagt fæstegårde, der i alt udgjorde 200 tdr. hartkorn. Hovedgårdsrettigheder - også kaldet 'hovedgårdsfrihed' - medførte bl.a. skattefrihed for produktionen på herregårdens egne jorder. Annebjerggaard skiftede derefter ejer to gange inden for en kort årrække.
Christian Wildenradt overtog Annebjerggaard i 1705 og ægtede året efter Vibeke Margrethe Weldingh. Christian Wildenradt døde i 1723, og enken giftede sig da på ny med sine børns lærer, Peder Svane. Parret fik datteren Ulrikke Eleonore Svane der dog angiveligt var resultatet af moderens relation til Frederik IV (1671-1730), som havde gæstet Annebjerggaard.
Ulrikke Eleonore Svane ægtede den 27 år ældre Niels Christian Bang, der var forvalter af de kongelige godser i Ods herred. Kort efter hans død i 1760 ægtede Ulrikke Eleonore Svane sin afdøde mands efterfølger, Jakob Hansen, der købte Annebjerggaard med gods samt Vig og Rørvig kirker.
Jakob Hansen solgte i 1770 Annebjerggaard med tilliggender til Henrik Rosted, som få år senere videresolgte gården til Christian VII (1749-1808). Frants Wilhelm Trojel, der var svigersøn til den tidligere ejer, Jakob Hansen, blev herefter krongodsforvalter på Annebjerggaard, som han købte i 1801.
Ellingegård, som ellers siden 1694 havde haft samme ejer som Annebjerggaard, blev herved skilt fra gården. Filosoffen Henrik Steffens, som var efterkommer af Annebjerggaards tidligere ejer, Niels Christian Bang, var i kort tid huslærer hos Frants Wilhelm Trojel.
I 1814 købte Frederik von Buchwald Annebjerggaard, og han oplevede de hårde tider efter landets statsbankerot i 1813. Han var derfor nødsaget til at fremme gårdens drift, hvilket han gjorde gennem bl.a. nye dyrkningsmetoder og ved iværksættelse af skibsbyggeri. Frederik Buchwald kaldtes den gamle kaptajn på egnen og nød stor anseelse. Tilmed var han værdsat af Christian VIII (1786-1848), der gentagne gange besøgte ham på Annebjerggaard. Ved Frederik Buchwalds død i 1874 overtog hans datter, Charlotte Buchwald, gården.
Annebjerggaard oplevede en del ejerskifter under 1. Verdenskrig (1914-1918). Samtidig blev flere arealer, herunder den daværende hovedbygning, skilt fra gården i perioden.
J. C. Hempel købte Annebjerggaard i 1947 og lod en ny hovedbygning opføre på grunden. Ligeledes opførte han et kulturhus, som i 2013 fungerer som museum for Hempels Annebjerggaard-samlinger, der er nordens største glassamling. Museet blev indviet af Hempel i 1965.
I 2013 ejes Annebjerggaard af Odsherreds Kulturhistoriske Museum.
Ejerrække
Kulturmiljø
Annebjerggaard er omgivet af dybe, vandfyldte grave på alle fire sider. Ved tilkørslen til hovedbygningen findes alléer.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.