Albæk er en af de lidt mindre herregårde, som Himmerland er så rig på.
Gården har været ejet af såvel adelige militærmænd og af handelsmænd, der selv har kæmpet sig vej frem.
I 1534 måtte Albæk give efter for flammerne og bøndernes vrede i Grevens Fejde.
Albæks hovedbygning ligger omgivet af voldgrave.
En tidligere hovedbygning blev brændt af i 1534, og kernen i den nuværende hovedbygning blev opført omkring 1750. Christian Frederik von Levetzaus hovedbygning er en enkeltfløjet bygning opført i bindingsværk.
I forbindelse med en senere ombygning omkring 1800 blev der opført en gennemgående frontkvist, ligesom gavlene er blevet forsynet med kamtakker.
I 1961 købte arkitekten K. W. Orland Albæk. I den forbindelse blev hovedbygningen sat i stand og ombygget.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet. Fredningen omfatter endvidere fire lindetræer på gårdspladsen.
Omkring 1800 blev der opført en nordlig staldlænge i grundmur. Længen er bygget vinkelret på hovedbygningen. Omkring 1850 blev avlsanlægget udvidet, og i tilknytning til staldlængen blev der opført en ladebygning mod øst.
Fredningsstatus 2013: De to tidligere staldfløje er fredede.
Første gang Albæk blev omtalt var i begyndelsen af 1400-tallet, og allerede omkring denne tid blev gården knyttet til Viffert-slægten. Las Viffertsen fik Albæk gennem ægteskabet med Gyda Maltesen, og efter hans død overtog hun da også administrationen af gården, samtidig med at hun forlenede Skt. Jørgens hospital uden for Aalborg.
Deres søn, Malte Lauridsen, overtog Albæk efter morens død. Han udmærkede sig ved at deltage i opstanden mod Christian II (1481-1559), og Frederik I (1471-1533) brugte ham flere gange som rådgiver. Under Grevens Fejde 1534-1536 bakkede han da også op bag Christian III (1503-1559), hvilket fik den konsekvens, at de vrede bønder satte ild til Albæk.
Gården blev i 1600 solgt til Niels Krabbe. Krabbes to børnebørn, Ingeborg og Helvig Krabbe, giftede sig med henholdsvis Mogens Kruse og Anders Sandberg. I en årrække ejede de to mænd i fællesskab gården, som de udvidede betydeligt, både gennem opkøb og dyrkning af ny jord, men senere overtog Anders Sandberg hele godset.
Anders Sandberg var en af sin tids mest berømte militærmænd. Efter at have kæmpet i Frankrig og Spanien, blev han som 55-årig udnævnt til generalmajor og deltog herefter i den Skånske Krig. I slaget ved Lund den 4. december 1676 listede svenskerne sig uden om den fløj af hæren, som Anders Sandberg stod i spidsen for. Soldaterne gik i panik, og slaget endte i et dansk nederlag. Bagefter dømte en krigsret Anders Sandberg fra ære, liv og gods. Selv om kongen benådede ham, mistede han sin stilling og døde året efter som en slagen mand.
Gennem ægteskab kom gården til admiralen Christian Bielke, der i 1686 sikrede godset birkeret, hvilket betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor godsejeren kunne udnævne og aflønne dommere. Birket bestod indtil 1814.
Albæks ejerhistorie har i lange perioder været tæt knyttet til den nærliggende herregård Torstedlund, idet de to gårde i flere omgange har haft samme ejer. I 1756 blev Albæk endvidere en del af det nyoprettede stamhus Restrup, idet Christian Levetzau dette år lod en række af sine besiddelser båndlægge og indgå i et majorat. Oprettelsen af et stamhus krævede mindst 400 tønder hartkorn, og etableringen sikrede ejeren en position og anseelse ved enevældens hof.
Stamhuset Restrup blev ophævet i 1811, og i 1800-tallet skiftede gården hyppigt ejere. Blandt gårdens mest bemærkelsesværdige ejere var Matthias Wilhelm Sass, der ejede gården mellem 1862 og 1866. Han var en af 1800-tallets store handelsmatadorer. Han var født som søn af en kok på Clausholm, men kom senere i lære hos en købmand i København. Sparsommelighed hjalp ham til at blive pakhusforvalter og senere en stor grosserer med oversøiske handelspladser. Han blev efterhånden skibsreder og var en af de mest velhavende københavnske handelsmænd på den tid. Matthias Wilhelm Sass var medstifter af Privatbanken, og siden sad han også i Nationalbankens repræsentantskab.
Også i 1900-tallet skiftede Albæk jævnligt ejer, og i 2013 blev gården ejet af Flemming Lass.
Kulturmiljø
På Albæks marker er fundet rester af et gammelt kapel og en kirkegård. De ældste beskrivelser af en kirke i Albæk stammer da også helt tilbage fra middelalderen.
I 1925 blev udstykket 15 husmandsbrug fra gården.
I 1886 anlagde Amdi Sass Albæk plantage.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København
1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bülow, E.: Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.