Agerupgaard kendes tilbage fra 1397, hvor stedet var ejet af Laurids Nielsen af Tostrup.

I 1688 var Agerup en landsby med seks fæstegårde, to huse med jord og fem jordløse huse. 

I de første beskrivelser af Agerupgaard fra omkring 1400 fremstilles gården som en mindre adelig sædegård placeret i en landsby. Det vil sige, at ejeren af Agerup boede på gården og havde sin husholdning her. I århundrede forsvandt sædegården, men Agerupgaard genopstod som selvstændig gård i årtierne efter svenskerkrigene, da ejendommen blev udlagt som enestegård under nabogodset Nielstrup.

Agerupgaard har fastholdt en isoleret placering i landskabet og kun mindre indgreb som anlæggelsen af motorvejen mod nordøst har i nyere tid grebet ind i det intakte kulturmiljø omkring Agerupgaard. 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er opført i år 1858-60 og består af én fløj. Omkring år 1900 er hovedbygningen udvidet til hver side med et fag, der er trukket let tilbage for den oprindelige hovedbygning. Den hvidpudsede hovedbygning i senempire er opført i et stokværk oven på en høj kælder. Taget var oprindeligt belagt med blåglaseret tegl som i 1878 udskiftes med skifer. Udvendigt er hovedbygningen præget af en gennemgående symmetri med et flot indgangsparti på et fag i midten af bygningen. På havesiden har bygningen et fremspringende midterparti på tre fag og en veranda.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Til Agerup hører en række grundmurede avlsbygninger med fast tag. Af de oprindelig symmetrisk placerede avlslænger omkring gårdspladsen foran hovedbygning er i dag kun murværket tilbage.

Derudover findes der en forpagterbolig vest for hovedbygningen og fire huse.

I skoven sydøst for hovedbygningen findes en private gravkapel placeret i en symbolsk udformet hækbeplantning, udformet som et nøglehul. Kapellet, der er opført i nygotisk stil i 1870'erne efter tegninger af den tyske arkitekt C. Spetzler, rummer stensarkofagerne med de jordiske rester af henholdsvis lensgreveparret Holck-Hardenberg-Reventlow og det efterfølgende ejerpar Reventlow.

Fredningsstatus 2013: Ovennævnte bygninger er ikke fredet.

 

Ejerrække

I 1668 købte Christian Lerche til Nielstrup landsbyen Agerup af Orebygaard. I begyndelsen af 1700-tallet blev landsbyen nedlagt og erstattet af en større enestegård, Agerupgaard. Ved sin størrelse og afsidesliggende placering i forhold til anden bebyggelse var Agerup ikke underlagt et dyrkningsfællesskab, men funderede alene som en stor enestegård underlagt Nielstrup. Agerupgaard var i begyndelsen af 1700-tallet udlejet ti l oberstløjtnant von Bülow, svoger til ejeren af Nielstrup Christian Lerche, hvorunder gården igennem hele 1700-tallet var underlagt.

I 1799 blev Agerupgaard sammen med Nielstrup erhvervet af greve Christian Heinrich August Hardenberg Reventlow (1775-1840), der i 1815  indlemmede gården som fæstegård i grevskabet Hardenberg. Agerupgaard blev i de efterfølgende år bortforpagtet til Jacob Flindt Reimer.

Igennem 1800-tallet forstærkes synet på Agerupgaard som herregård ved den voksende bevågenhed, som grevefamilien tildelte stede, bl.a. med en ny hovedbygning og anlæggelse af en række alleer.

I 1860'erne blev Agerupgaard udlagt som bolig for arvingen til grevskabet Hardenberg, greve Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow (1818-1885). Gården ændrede samtidig status, idet grevskabet Hardenberg i 1852 opnåede tilladelse til afhændelse af fæstegodset hvorunder Agerupgaard formelt hørte. Agerupgaard blev udskilt fra grevskabet og overgik til grevefamiliens private ejendom. I 1885 døde lensgreve Holck-Hardenberg-Reventlow, og  Agerupgaard blev overtaget af hans enke, lensgrevinde Ida Louise Henninga von Qualen Holck-Harden-Reventlow (1821-1900) mens grevskabet Hardenberg gik i arv til en tysk sidegren af familien. Ved hendes død i 1900 blev Agerupgaard testamenteret til greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow. I 1922 gik Agerup videre til hans søn hofjægermester og lensgreve Rudolph Eduard Vilhelm Ferdinand Christian Reventlow, hvis enke grevinde Else Reventlow overtog Agerupgaard i 1945.

Gården kendes i 2013 under navnet Agerup.

 

Ejerrække
  • (1397-1435) Laurids Nielsen Kabel
  • (1688-1720) Christian Lerche
  • (1720-1721) Sophie Ulrikke von Reichou, gift Lerche
  • (1721-1732) Cornelius Johan Lerche
  • (1732-1750) Jacob Flindt
  • (1750-1790) Henrik de Flindt
  • (1790-1799) Christian Christopher de Flindt (1799-1840) Christian Henrich August Hardenberg-Reventlow
  • (1840-1842) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1.) Holck, 2.) von Gersdorff  og 3.) d`Almaforte
  • (1842-1846) Christian Ludvig Johan Dormund von Gersdorff-Hardenberg-Reventlow
  • (1846)        Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1.) Holck, 2.) von Gersdorff  og 3.) d`Almaforte
  • (1846-1864) Simon Dominici d`Almaforte-Hardenberg-Reventlow
  • (1864-1867) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1.) Holck, 2.) von Gersdorff  og 3.) d`Almaforte
  • (1867-1885) Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow
  • (1885-1900) Ida Louise Henninga von Qualen, gift Holck-Hardenberg-Reventlow
  • (1900-1922) Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow
  • (1922-1945) Rudolph Evard Wilhelm Ferdinand Christian Reventlow
  • (1945-1955) Else Risom, gift Reventlow
  • (1955-1979) Claus Detlev Frederik Ferdinand Reventlow
  • (1979-      ) Otto Frederik Juel Reventlow

 

Kulturmiljø

Til Agerups hovedbygning hører en have på ca. 5 tdr. land i en landskabelig stil.

Mellem Agerupgaard og Drengskov løber alléen Grevindestien, anlagt i midten af 1800-tallet, der forbandt Agerupgaard med grevskabet Hardenbergs hovedsæde, det nuværende Krenkerup.

I området nær Agerup findes flere fortidsminder. 

 

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Trap, J.P.: Danmark, København 1953-57.

 

 

 

 

 

AgerupgaardNuværende navn:AgerupAdresse:Agerupvej 14 4990 SakskøbingKrenkerup
							stdClass Object
(
    [association] => Maribo - Musse - Våbensted
    [note] => Står som ufri i Danske Atlas - er muligvis regnet under Nielstrup. Havde samme ejer.
    [owner] => -
    [photographer] => Bent Olsen
    [AreaSizes] => -
    [Skovskyld] =>  0 htk
    [Mølleskyld] =>  0 htk
    [Tiende] =>  0 htk
    [Fæstegods] =>  0 htk
    [farming] => 
    [source] => Danske Atlas bd 3, s 309
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => 
    [note] => 
    [owner] => 
    [photographer] => 
    [source] => 
    [AreaSizes] => - 160 ha 
           - ager 120  - skov 19  - forpagtet 18  - andet 3 
    [farming] => 
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => 
    [note] => 
    [owner] => 
    [photographer] => 
    [source] => 
    [AreaSizes] => - 160 ha 
           - ager 120  - skov 19  - forpagtet 18  - andet 3 
    [farming] => 
)
							
							stdClass Object
(
    [association] => Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund
    [note] => -
    [owner] => Otto Frederik Juel Reventlow
    [photographer] => Bent Olsen
    [historicnote] => Hovedbygningen er opført 1900
    [publicaccess] => Kan ikke ses fra vejen
    [function] => landbrugsdrift/skovbrug
    [AreaSizes] => - 405.5 ha 
           - ager 324  - eng 2  - skov 35  - forpagtet 30  - andet 14.5 
    [farming] => 
    [source] => SGS 2011, FBB
)