Herregårdskultur i regionalt og europæisk perspektiv
I perioden 2015-2017 arbejdede Dansk Center for Herregårdsforskning med et forsknings- og formidlingsprojekt, der satte fokus på herregårdenes historie og kulturarv. I samarbejde med en række museer og kulturinstitutioner synliggjorde og aktualiserede projektet Region Midtjyllands herregårdslandskab fra øst til vest og gennem et nyt internationalt fokus på den tætte interaktion mellem regionens herregårde og europæiske strømninger.
Projektet modtog støtte fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og Region Midtjylland. Med udgangspunkt i regionens 230 herregårde fremhævedes det gennem publikumsaktiviteter og forskningsinitiativer, hvordan regionen i fortid og nutid har været åben mod fælleseuropæiske kulturelle tendenser.
Herregårdene hører til blandt de vigtigste repræsentanter for den nationale kulturarv og er mange steder fortsat en stolthed og et fyrtårn i lokalområdet. Den internationale udveksling, som også fandt sted på herregårdene, er dog gledet lidt i baggrunden. Dansk Center for Herregårdsforskning satte med dette projekt fokus på den vigtige rolle, herregårdene har spillet som kulturbærere mellem det regionale og det internationale. På den ene side som økonomiske og kulturelle kraftcentre i lokalområdet, på den anden side internationalt orienterede gennem godsejernes forbindelser til Europa gennem uddannelse, rejser og slægtninge. Herregårdene var derfor ofte de første til at modtage de nyeste europæiske strømninger, og herfra bredte disse strømninger sig ud i lokalsamfundene.
Arrangementet ‘Dannelsesrejsen’ blev afholdt på Gammel Estrup i januar 2015. De europæiske adelsmænd tog på dannelsesrejser rundt i Europa, hvor de blev påvirket og formet af tidens strømninger og tendenser, som de hjembragte til deres lokalområder. Den såkaldt ‘vilde greve’ Jørgen Scheel til Gammel Estrup var på sin dannelsesrejse blandt andet i Napoli, som ses her i et maleri af Claude-Joseph Vernet (1740). Gengivelse fra Wiki Commons.
Dansk Center for Herregårdsforskning bragte herregårdenes europæiske historie til et nutidigt publikum på en nyskabende måde. Projektet omfattede en række aktiviteter: digital formidling af alle regionens herregårde fra Kattegat i øst til Ringkøbing Fjord i vest, besøgstilbud og publikumsarrangementer på udvalgte herregårde, en publikation om herregårdenes europæiske forbindelser, samt internationale konferencer om europæisk herregårdskultur. Historien blev levende i et samarbejde mellem forskningscenteret, museer, private herregårdsejere og publikum. Via dette samarbejde sikredes det for projektet vigtige formidlingskoncept, at historien gennem aktiviteter og events blev fortalt på de lokaliteter, hvor de udspandt sig – nemlig på herregårdene.
Herregårdene – En Europæisk Historie er blandt de projekter, som var del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Projektet blev støttet af Region Midtjylland og gennemført i samarbejde med museerne Holstebro Museum, Lemvig Museum, Viborg Museum, Museum Østjylland, Silkeborg Kulturhistoriske Museum, Museum Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Museum og Odder Museum (under Moesgaard Museum), som hver især bidrog med deres store viden om regionens lokalområder og lokale herregårde.
Herregårdenes europæiske forbindelser blev udforsket gennem etablering af partnerskaber med europæiske forskere og kulturinstitutioner, hvilket førte til etableringen af et netværk for europæisk slots- og herregårdsforskning: ENCOUNTER – European Network for Country House and Estate Research.
Projektet har afholdt to internationale konferencer om den europæiske herregårds fysiske og kulturelle landskab i 2015 og 2017.
Læs mere her
Læs pressemeddelelser fra projektet her:
Dannelsesrejsen (februar 2015)
Region Midtjylland (marts 2015)
Kulturministeren åbner konference på Gammel Estrup (september 2017)
Herregården Fussingø ved Randers indførte i 1775 det såkaldte ‘arvefæste’, hvor godsets bønder fik mulighed for at give fæstegården videre i arv til efterkommerne. Fussingøs ejer, Christian Ludvig Scheel von Plessen, var inspireret af tidens europæiske oplysningsidealer og gennemførte en række reformer på sine egne godser, der forbedrede bøndernes vilkår. Foto: Bent Olsen
