Bevilling til forskning i herregårdenes tjenestefolk
Køkkenpigen, maleri af Giuseppe Maria Crespi, 1710-15. Galleria degli Uffizi, Firenze. Wikigallery.org.
Samtidige malerier, raderinger og kogebøger vil blive benyttet som kildemateriale til arbejdet med at belyse husholdets funktioner og praktiske arbejdsopgaver på 1700-tallets herregård .
Dansk Center for Herregårdsforskning har netop modtaget tilsagn om støtte fra Kulturministeriets Forskningspulje 2020 til et forskningsprojekt om Herregårdens hushold. Tjenestefolkenes herregård 1725-1800. Projektet udføres af Kristine Dyrmann.
Langt de fleste danskeres forfædre har været i kontakt med herregårdenes verden. Det gælder for få som herskab, men for de fleste som hushold, bønder eller landarbejdere. Herregårdene har i århundreder præget Danmark, både i landskabet, som arbejdspladser og som kulturelle og politiske institutioner. Alligevel er tjenestefolkenes historie relativt ukendt land, hvis vi går længere tilbage end det sene 1800-tal.
I et nyt forskningsprojekt vil Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum derfor undersøge tjenestefolkenes verden på 1700-tallets herregård. Projektet vil belyse, hvordan det indendørs hushold på herregårdene var organiseret, og vil beskrive de enkelte tjenestefolks funktioner, vilkår og hverdag på herregården, herunder deres forhold til herregårdens andre ansatte og til herskabet.
Projektet vil kunne bidrage til både dansk og international forskning ved at give et sjældent indblik i livet for det personale, der dannede rygraden i den store husholdning på herregården, samtidig med at herregården dannede rammen om tjenestefolkenes liv, både under og efter arbejdstid.