Ny bog: På besøg i herskabelige omgivelser
omkring år 1800
Hvordan oplevede de før
ste udenlandske turister besøgene på lystgårdene og de eventyrlige arrangementer hos handelsborgere omkring år 1800?
Følg i deres fodspor, og hør hvordan de beskrev oplevelserne i personlige rejsedagbøger. Kom tæt på kulturhistorie fra 1814-generationen, bliv klogere på europæiske impulser og hør om den særegne lystgårdskultur.
Lystgårdene blev bygget i perioden ca. 1775-1820 og kan minde om adelens herregårde i Danmark og Sverige, men de har også ligheder fra Syd- og Mellemeuropa i tidligere århundreder.
Bogen ”På besøk i herskapelig omgivelser rundt år 1800: Lystgårdskulturen som fenomen og grobunn for europeiske impulser og ideologi” formidler atmosfæren fra 1814-generationen gennem kendte personer og familier fra centrale steder på Østlandet og i Trøndelag. De var velstående handelsborgere, som havde tjent sig rige på de økonomiske opgangstider omkring 1770–1807 og var en toneangivende gruppe i bysamfundet, en elite. De ejede lystgårde på landet og rummelige bygårde, og de havde blikket rettet mod Europa i deres levemåde og adfærd.
De første udenlandske turister kom til Norge i slutningen af 1700-tallet for at se og opleve landet. Gæstfriheden var stor hos handelsborgerne, selv overfor fremmede. Selskaber med dans, underholdning og gedigne måltider var rammen for deres ophold.
Gennem flere rejsedagbøger fra 1795–1838, skal vi være med på herskabelige besøg på lystgårdene og haveanlæggene. Vi møder Bernt Anker på Frogner og Peder Anker på Bogstad, John Collett på Ullevål – Christiania eliten, og de rigeste handelsborgere i Trondhjem. I Fredrikshald styrede Carsten Tank på Rød og brødrene Jan og Niels Anker som velstående handelsborgere.
Bogen er på 220 sider, indeholder engelsk opsummering og kilderegister, og kan købes her til 300 NOK + fragt:
kolofonshop.no
Forfatter Kirsten Bertheau Nøklebye
Forfatteren Kirsten Bertheau Nøklebye er født og opvokset i Trondheim, Norge. Hun er cand.mag. i tysk, historie og etnologi fra Universitetet i Oslo 1974 og mag.art. i etnologi (kulturhistorie) ved samme universitet 1978. Magisterafhandlingen omhandlede madtraditioner i Nord-Trøndelag ca.1880–1920.
Fra 1983–2012 arbejdede hun som konservator NMF på Vest-Agder-museet Kristiansand museum med ansvar for blandt andet genstandssamlingerne, dragt/tekstil, udstillinger, fotobevaring, friluftsmuseet og lystgården Gimle (13 år). K. Bertheau Nøklebye har skrevet en række artikler og været bidragsyder i hæfter, til udstillinger og i bøger med vægt på madtraditioner, herregårdsmiljø, dragt/tekstil og kulturhistorie generelt.
Hun deltager i flere netværk og arbejder nu som freelanceforsker og kulturhistoriker, specielt indenfor lystgårdskulturen og den historiske madkultur.