Nyheder

Godsernes struktur, økonomi og drift 1849-1919

Som led i oprettelsen af en forskningsgruppe, der sætter fokus på de danske herregårdes sidste store blomstringstid, arbejdede historikeren Adam Schacke med et toårigt postdoc-projekt med titlen “Godsernes struktur, økonomi og drift 1849-1919”. Adam Schacke fik i september 2005 antaget sin ph.d.-afhandling “Gods, gårde og kulturlandskab. Besiddelsesforhold og godsstrukturer i den sydlige del af Nørrejylland ca. 1570 til 1790” ved Det humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet.

Adam Schackes undersøgte i sit projekt godsernes struktur og økonomi i tiden efter enevælden og frem til lensafløsningen i 1919. I 1849 var meget af det gamle godssystem endnu intakt. Det bestod på den ene side af én eller flere hovedgårde, som godsejeren enten drev for egen regning eller bortforpagtede på åremål. På den anden side omfattede det fæstegodset, som betalte afgifter til godsejeren, og som var omfattet af en lang række lovmæssige reguleringer. Skellet mellem de to var principielt skarpt, og godsejeren kunne ikke omdanne fæstejord til hovedgårdsjord. I løbet af undersøgelsesperioden forsvandt det traditionelle fæstegods, men til gengæld kom de større godser til at råde frit over et stigende antal gårde af forskellig størrelse, som kunne bortforpagtes på åremål. Samtidig blev der lagt øget vægt på skovdrift og småindustri på godserne.

Med projektet tilsigtedes det at trænge dybere ned i denne udvikling og sammenholde resultaterne med den udenlandske forskning på området. På baggrund af analyser af godsernes struktur og udbredelse blev de centrale udviklingstendenser i godsernes økonomi kortlagt med henblik på at klarlægge, hvilken rolle hhv. traditionelt fæstegods, bortforpagtede ejendomme og egendrift spillede for godsernes økonomi i løbet af perioden. Projektet gav dermed en mulighed for at få et indtryk af, hvordan periodens lovgivning, der bl.a. muliggjorde frasalg af fæstegods, påvirkede godsernes udstrækning og økonomi.

Postdoc-projektets resultater er bl.a. formidlet i Adam Schackes artikel “Godsernes glemte ressource. Arvefæstegodsets udvikling med Fussingø som eksempel”, i antologien “Det pryder vel en Ædelmand”, red. Signe Steen Boeskov, Dorte Kook Lyngholm og Mikael Frausing.