Nyheder

Invitation til Nordisk Slots- og Herregårdssymposium 2019

 

Download invitation og program her

Ledreborg. Foto: Hans Henrik Tholstrup.

 

Dansk Center for Herregårdsforskning har hermed den glæde at invitere til Nordisk Slots– og Herregårdssymposium den 15.-17. august 2019.

Temaet for årets symposium er 1700-tallets nordiske slotte og herregårde. 1700-tallet er en nøgleperiode for vores forståelse af det nordiske herregårdslandskab. Periodens adels– og herregårdskultur var internationalt orienteret, og herregårdsslægterne var stærkt sammenknyttet på tværs af riger og lande. Enorme godskomplekser skød op på landet. Palæerne indtog de fornemme adresser i byerne. Landsteder og lystgårde blev opført i forstæder og opland. Herregårdslandskabet blev ændret markant- ikke mindst i Danmark, hvor landboreformerne i slutningen af 1700-tallet var med til grundlæggende at forandre samfundets retlige og sociale tilstand.

Symposiet retter i år fokus på landsteder, slots– og herregårdsarkitektur, interiør, haver og parker, køn og politik og ret og administration på godset—alt sammen med 1700-tallet som den periodemæssige rammesætning. Oplæg og debat foregår  i Harsdorffsalen på Slotsholmen i København. Det glæder os at kunne præsentere et program med faglige indlæg fra et stærkt nordisk felt af herregårdsforskere samt  spændende ekskursionsmål til en række af Sjællands slotte og herregårde.

Vi ser frem til at byde velkommen til tre spændende dage i august.

 

NB: Der er ikke flere pladser til hele symposiet! Det er dog fortsat muligt at tilmelde sig symposiets konferencedel torsdag samt fredag formiddag (15.-16. august). Pris 1625 DKK

 

Tilmelding og betaling

Pris for deltagelse i symposiet: 2900 DKK

 

Tilmelding til: sbk@gammelestrup.dk og ved indbetaling på

IBAN-nr: DK7472600002022856

BIC-kode/SWIFT-adresse: DJURDK22

Reg.nr. 7260, kontonr. 2022856

Kontoejer: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

 

Ved indbetaling anfør venligst navn samt ”Herregårdssymposium”.

Sidste frist for tilmelding/indbetaling: 1. juli

 

Prisen omfatter foredrag, foredragssal, entré, omvisninger, kaffe, te, frokost og middag.

Rejse og overnatning er ikke inkluderet i prisen.

 

Overnatning

Der er mange forskellige muligheder for overnatning, da symposiet foregår i midten af København.

Vi kan umiddelbart foreslå Absalon Hotel, Helgolandsgade 15, 1653 København V.

Tel: +45 3324 2211

Mail: booking@absalon-hotel.dk

 

Deltagere er naturligvis velkomne til at finde alternative overnatningsmuligheder.

 

 

Download invitation og program her.

 

Kontakt:

Søren Broberg Knudsen

M: sbk@gammelestrup.dk

T: +45 8795 0709