Herregårdene – En Europæisk Historie

Herregårdskultur i regionalt og europæisk perspektiv

I perioden 2015-2017 arbejder Dansk Center for Herregårdsforskning med et forsknings- og formidlingsprojekt, der sætter fokus på herregårdenes historie og kulturarv. I samarbejde med en række museer og kulturinstitutioner vil projektet synliggøre og aktualisere Region Midtjyllands herregårdslandskab fra øst til vest – gennem et nyt internationalt fokus på den tætte interaktion mellem regionens herregårde og europæiske strømninger.

Projektet modtager støtte fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og fra Region Midtjylland. Med udgangspunkt i regionens 230 herregårde fremhæves det gennem publikumsaktiviteter og forskningsinitiativer, hvordan regionen i fortid og nutid har været åben mod fælleseuropæiske kulturelle tendenser.

Herregårdene hører til blandt de vigtigste repræsentanter for den nationale kulturarv og er mange steder fortsat en stolthed og et fyrtårn i lokalområdet. Den internationale udveksling, som også fandt sted på herregårdene, er dog gledet lidt i baggrunden. Dansk Center for Herregårdsforskning ønsker med dette projekt, at sætte fokus på den vigtige rolle herregårdene har spillet som kulturbærere mellem det regionale og det internationale. På den ene side som økonomiske og kulturelle kraftcentre i lokalområdet, på den anden side internationalt orienterede gennem godsejernes forbindelser til Europa gennem uddannelse, rejser og slægtninge. Herregårdene var derfor ofte de første til at modtage de nyeste europæiske strømninger, og herfra bredte disse strømninger sig ud i lokalsamfundene.

Arrangementet ‘Dannelsesrejsen’ blev afholdt på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet i januar 2015. De europæiske adelsmænd tog på dannelsesrejser rundt i Europa. De blev her påvirket og formet af tidens strømninger og tendenser, som de hjembragte til deres lokalområder. Den såkaldt ‘vilde greve’ Jørgen Scheel til Gammel Estrup var på sin dannelsesrejse blandt andet i Napoli, som ses her i et maleri af Claude-Joseph Vernet (1740). Gengivelse fra Wiki Commons

Dansk Center for Herregårdsforskning vil bringe herregårdenes europæiske historie til et nutidigt publikum på en nyskabende måde. Projektet omfatter en række aktiviteter: digital formidling på hjemmeside og via apps af alle regionens herregårde fra Kattegat i øst til Ringkøbing Fjord i vest, besøgstilbud og publikumsarrangementer på udvalgte herregårde, en publikation om herregårdenes europæiske forbindelser, samt internationale konferencer om europæisk herregårdskultur. Historien bliver levende i et samarbejde mellem forskningscenteret, museer, private herregårdsejere og publikum. Via dette samarbejde sikres det for projektet vigtige formidlingskoncept, at historien gennem aktiviteter og events bliver fortalt på de lokaliteter, hvor den faktisk udspandt sig – på herregårdene.

Herregårdene – En Europæisk Historie er blandt de projekter, som bliver del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Projektet støttes ligeledes af Region Midtjylland og gennemføres i samarbejde med museerne Holstebro Museum, Lemvig Museum, Viborg Museum, Museum Østjylland, Silkeborg Kulturhistoriske Museum, Museum Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Museum og Odder Museum (under Moesgaard Museum), som hver især bidrager med deres store viden om regionens lokalområder og lokale herregårde. Herregårdenes europæiske forbindelser vil desuden blive udforsket gennem etablering af partnerskaber med europæiske forskere og kulturinstitutioner med en ambition om at etablere et netværk for Europæisk Slots- og Herregårdsforskning.

Projektet har afholdt to internationale konferencer om den europæiske herregårds fysiske og kulturelle landskab i 2015 og 2017.  

I forbindelse med projektet er netværket ENCOUNTER – European Network for Country House and Estate Research blevet etableret.

Læs pressemeddelelser fra projektet her:

Aarhus 2017 (29 dec 2014)

Dannelsesrejsen (6 feb 2015)

Region Midtjylland (26 mar 2015)

Kulturministeren åbner konference på Gammel Estrup (sep 2017)

Herregården Fussingø ved Randers indførte i 1775 det såkaldte ‘arvefæste’, hvor godsets bønder fik mulighed for at give fæstegården videre i arv til efterkommerne. Fussingøs ejer, Christian Ludvig Scheel von Plessen, var inspireret af tidens europæiske oplysningsidealer og gennemførte en række reformer på sine egne godser, der forbedrede bøndernes vilkår. Foto: Bent Olsen