Nybygt af gammel art: Nygotisk herregårdsarkitektur i Danmark 1830-1900

Anne Grethe Sværke udførte 2005-2007 ph.d.-projektet Nybygt af gammel Art ved Dansk Center for Herregårdsforskning og Aarhus Universitet.

Projektet omhandlede herregårdsbyggeri i de sidste 70 år af 1800-tallet. Det var en periode, der på mange måder kan karakteriseres som herregårdenes sidste storhedstid med gunstige konjunkturer og en godsejerstand, der på trods af tabet af tidligere tiders privilegier med grundloven i 1849 stadig udgjorde en betydelig magtfaktor. De gode tider på landets herregårde kom blandt andet til udtryk i en omfattende byggeaktivitet i form af om - og nybygninger på godserne. Byggestilen var historicistisk og tidens arkitekter og bygherrer fandt inspirationen til de pompøse herregårdsbyggerier tilbage i blandt andet gotikkens og renæssancens slots- og herregårdsbyggerier. Historicismens byggestil er af eftertiden blevet ugleset og forkastet som stilforvirring og som sådan ikke noget, der var værd at beskæftige sig med. Dette synspunkt er imidlertid ved at blive taget op til revision. For ikke blot stammer en meget stor del af vores herregårde fra denne periode, hvilket i sig selv berettiger til yderligere undersøgelser, men bygningerne er desuden tegnet af nogle af tidens dygtigste arkitekter, og kan således ikke forkastes som stilforvirrede ligegyldigheder.

Udgangspunktet for projektet var, at de ny- eller ombyggede herregårde skal ses som udtryk for godsejernes selvforståelse, som afspejlinger af deres standsbevidsthed. Gennem undersøgelse og analyse af et udvalg af tidens herregårdsbyggerier har Anne Grethe Sværke sat fokus på nogle af de spørgsmål, der uvægerligt melder sig, når man beskæftiger sig med 1800-tallets blomstrende herregårdsbyggeri. For hvorfor ser bygningerne ud, som de gør, og hvad signalerer de? Hvorfor valgte godsejeren at lade sin hovedbygning nyopføre i f.eks. gotisk stil? Hvilke forestillinger knyttede der sig til de forskellige stilarter, og hvorfor søgte man overhovedet tilbage i historien for at hente inspiration? Mere overordnet søgte projektet svar på, hvad herregårdene fortæller om perioden generelt: hvilke ideologier og hvilke samfundsmæssige forhold afspejles i herregårdsarkitekturen? Projektet var kort sagt en undersøgelse af herregårdenes forudsætninger, udtryk og betydning.

Projektet danner baggrund for udgivelsen Nybygt af Gammel Art. Nygotisk herregårdsarkitektur i Danmark 1830-1900 Af Anne Grethe Sværke. Forlagsredaktion: Britta Andersen og Jesper Munk Andersen. Udg. Dansk Center for Herregårdsforskning og Skippershoved 2010.

Projektudfører:
Anne Grethe Sværke