Bestyrelse
Kasper Steenfeldt Tipsmark
Museumsdirektør, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, ph.d.
Har i sin forskning beskæftiget sig med adel, herregårde, heste og hofkultur under Christian 4. Han har i den forbindelse udgivet en række forsknings- og formidlingsartikler som eksempelvis ”Fortified Manors and the Danish Reformation in 1536”, ”Hvad er en herreborg?” og ”Kongens ridderspil: Sociale funktioner ved Christian 4.s kroning i 1596”. Er desuden stifter af det nationale og tværfaglige netværk ”Curia Danica – Dansk netværk for hofhistorie”.
Nina Javette Koefoed
Professor ved Aarhus Universitet, ph.d.
Har i sin forskning bl.a. beskæftiget sig med køn og sædelighed særligt i 1700-tallets og 1800-tallets Danmark. Hun har om dette emne bl.a. udgivet bogen “Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre. Køn, ret og sædelighed i 1700-tallets Danmark” fra forlaget Museum Tusculanum i 2008. Er ligeledes tilknyttet forskningsnetværket “Reformatorisk teologi og konfessionskultur” ved AU, der beskæftiger sig med de samfundsmæssige følger af Reformationsperioden i Danmark.
Mikkel Venborg Pedersen
Museumsinspektør, seniorforsker, dr.phil., Nationalmuseet, Danmarks Nyere Tid.
Har i sin forskning bl.a. beskæftiget sig med kulturlandskaber, elitegrupper, herunder adel og herregårde, samt med kulturhistorisk teori og metode. Har bl.a. udgivet “Hertuger. At synes og at være i Augustenborg 1700-1850” og “I søvnens Favn. Om søvn og sovevaner på landet 1600-1850”. Medredaktør på værket “Herregården. Menneske — Samfund — Landskab — Bygninger”, der blev udgivet af Nationalmuseet 2004-06. I 2013 udkom “Luksus. Forbrug og kolonier i Danmark i det 18. århundrede.” fra Museum Tusculanum. I 2018 udkom “Den perfekte gentleman. Mænd, stil og idealer i verden af i går” fra Gads Forlag. Mikkel Venborg Pedersen er også medforfatter af “Moden i Danmark”, der udkom ved Gads Forlag i 2022. I 2026 udkom bogen “Med hertugen på rejse. Turismens begyndelse i Europa” ved Gads Forlag, hvor Mikkel Venborg Pedersen følger hertug Christian August II af Augustenborg på rejse i begyndelsen af 1800-tallet og samme periodes udvikling af turistrejsen.
Nina Ventzel Riis
Lektor i Arkitektonisk kulturarv ved Arkitektskolen Aarhus
Har i sin forskning blandt andet beskæftiget sig med begrebet atmosfære som bevaringsværdi forud for forståelse og restaurering af den byggede kulturarv. I dag udføres forskning i samme emne med kulturmiljøer som fokus i forskningsprojektet Bæredygtige Kulturmiljøer (2022-2026). Har blandt andet bidraget til bøger som ”Kulturmiljø, Stedets fortælling – mellem fortid og fremtid” (2024) og ”Lauritz De Thurah – Barokkens arkitektur og Verdensbillede” (2023), begge udgivet på forlaget Strandberg. Er desuden overordnet studieleder på NORDMAK, Nordisk Masteruddannelse i Arkitektonisk Kulturarv, som er en tværnordisk efteruddannelse i Kulturarv med base på Arkitektskolen Aarhus og med undervisning i henholdsvis Aarhus, Oslo, Stockholm og Helsinki.