Slots- og Herregårdsforum

 

Formålet med Slots- og Herregårdsforum er at samle professionelle formidlere og forskere på tværs af faggrænser og dermed skabe et aktivt, landsdækkende forum for udveksling af arbejdsmetoder, forsknings- og formidlingsresultater – og i det hele taget debattere fælles anliggender knyttet til dansk slots- og herregårdskultur.

Gennem et frugtbart samarbejde mellem arkitekter, historikere, etnologer, konservatorer/bevaringsfolk, museums- og universitetsansatte er målet at videreudvikle slots- og herregårdsområdet og skabe nye partnerskaber.

Emnekredsen er danske slotte, herregårde og palæer, og det ledende princip for netværket er åben vidensdeling og udviklende sparring.

Slots- og Herregårdsforum er en videreudvikling af Herregårdspuljen, som har eksisteret siden 2002. Sekretariatsfunktionen for netværket varetages af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup.

Slots- og Herregårdsforum indgår i arbejdet med at koordinere, fremme og udvikle samarbejdet på det herregårdshistoriske område.

Der afholdes årligt mindst ét seminar i Slots- og Herregårdsforum, hvor netværkets medlemmer samles omkring et udvalgt emne, og hvor netværkets medlemmer holder hinanden ajour om feltets udvikling.

Tilmelding til Slots- og Herregårdsforum ved henvendelse på dch@gammelestrup.dk.

Følg Slots- og Herregårdsforum på Facebook

Læs om de tidligere seminarer her:

Herregårdene i det 20. og 21. århundrede

Seminar onsdag den 26. marts 2025

Årets seminar behandlede den udvikling, som de danske herregårde er undergået i det 20. århundrede og 21. århundrede. Funktionelle, æstetiske, økonomiske og sociale transformationer, der har sat og sætter deres præg på de danske herregårde, blev diskuteret med udgangspunkt i spørgsmål som:

- Hvordan griber vi den store opgave an, det er at forske i herregårdens moderne historie?

- Hvorfor giver det mening at beskæftige sig med herregården som prisme for samfundsudviklingen i løbet af det sidste århundrede – og hvordan griber vi den opgave an?

- Ud fra hvilke begreber skal vi forstå herregården og dens ejere i dag? Hvordan tager den moderne herregård sig ud som organisation og arbejdsplads?

- Hvordan forvaltes herregårdenes historiske hovedbygninger, avlsgårdsanlæg, funktionærbygninger, parkanlæg og driftslandskaber i samspil med de forskellige nye funktioner, der har vundet indpas i det danske herregårdsmiljø i det 20. og 21. århundrede?

Seminaret foregik på herregården Løvenholm.

Se årets program her

Forsamling med guide foran herregården Løvenholm.

Foranderlig og forunderlig – herregårdsbyggeri; ombygning, istandsættelse og nyindretning

Seminar torsdag den 21. marts 2024

Temaet for årets seminar var: De tekniske, æstetiske og praktiske forhold, der har formet – og fortsat former – herregårdens bygningskrop.Mange danske herregårde kan opvise hovedbygninger, der er resultatet af århundreders om- og tilbygninger. Disse gamle huse lader sig forstå som resultater af en fortløbende forhandling mellem idealer og praksis; en til tider overraskende dialog mellem æstetiske præferencer, tekniske muligheder samt krav og ønsker til daglig brug og komfort. På Slots- og Herregårdsforums forårsmøde 2024 blev der dykket ned i de komplekse forhold, der vedrører husenes lange liv.

Årets seminar foregik på Gammel Estrup.

Se årets program her

Billeder fra det store tagudskiftningsprojekt på Gammel Estrup

Herregården Gammel Estrup dækket ind i stillads.

Herregårdenes samlinger og samlerkulturens betydning i herregårdsmiljøet

Seminar tirsdag den 21. marts 2023

Temaet for årets seminar var: Herregårdens Samlinger og samlerkulturens betydning. Herregårdene hører blandt vores tidligste og mest vedvarende samlingssteder, og de genstande, som herregårdene rummede, har været med til at karakterisere dem på samme måde som deres arkitektur og de familier, der ejede og beboede dem. Det er et underbelyst fænomen, som har haft stor betydning inden for de danske herregårdsmiljøer. Derfor indkaldte  Slots- og Herregårdsforum til seminar. 

Der blev arbejdet med spørgsmål som: 

hvem eks- eller inkluderede den videns-/dannelseskultur, som samlingerne repræsenterede – og hvordan?

Hvilken type viden/dannelse var i herregårdsmiljøet forbundet med prestige – og hvordan blev samlinger iscenesat med henblik på at hævde denne prestige?

Hvordan placerer herregårdssamlinger sig i forhold til nutidens videnskultur, hvor samlingssystematik ofte kritiseres som udtryk for magt og eksklusion?

Årets seminar foregik på Odense Adelige Jomfrukloster.

Se årets program her

Odense Adelige Jomfrukloster set fra græsplæne i let frøperspektiv.

Herregårdslandskabet

Seminar tirsdag den 29. marts 2022

Temaet for årets seminar var: Kortlægning og forstå de danske herregårdslandskaber. Landskabet er under konstant forandring – og dermed også herregårdslandskabet. Dels lader naturen sig ikke så let tæmme. Dels betyder forandrede dyrkningsmetoder gennem tiden kombineret med ændrede myndighedskrav, bevægelsesmønstre, vaner i og ønsker til landskabet omkring os, at intet landskabsmæssigt forbliver det samme.

Landområders landskaber har siden 1400-/1500-tallet (og måske tidligere endnu) været præget af herregårdene, deres bygningsmasse, produktion, forhold til lokalbefolkningen og de landskabelige ’herligheder’, som de opdyrkede og værnede om. Sporene efter herregårdenes historiske tilstedeværelse i landskabet i Danmark er stadig mærkbare og er med til at forme vores naturoplevelser og naturforståelse i dag.

Men har vi gjort nok for at kortlægge og forstå de danske herregårdslandskaber? Det blev der forsøgt svaret på med dette seminar.

Årets seminar foregik på Brahetrolleborg.

Se årets program her

Brahetrolleborg set fra græsplæne i let frøperspektiv. Kirke til venstre i billedet bygget sammen med herregården til højre.

Kultur, klasse og kontakter
– kunsten og herregårdene 1830-1890

Seminar tirsdag 13. april 2021

Temaet for årets seminar var forholdet mellem det danske herregårdsmiljø og kunsten i perioden 1830-1890.

Årets seminar foregik på Gammel Estrup i samarbejde med Center for 1800-talsstudier ved Aarhus Universitet

Se årets program her

Maleri "Nysø på en klar efterårsdag" af P.C. Skovgaard fra 1853. Forestiller herregården Nysøs hovedbygning i baggrunden med mennesker i fint tøj forgrunden. To af menneskene er på hest, mens den ene af de tre mennesker til fods aer hest på mulen. Ged i foggrund. Dele af avlsgård anes til venstre i baggrund.

Herregårdsforbrug

Seminar tirsdag den 6. oktober 2020

Temaet for årets seminar var: Hvordan datidens mennesker har brugt deres penge og levet deres liv – til hverdag og fest. Med et tema om forbru var det et ønske, at belyse forbindelserne
mellem bygninger og mennesker, herregård og lokalområde, land og by. Vi ønskede på den ene side at se herregården som et center for statusforbrug og kommunikation af magt – og på den anden side som et levet rum for hverdagens indkøb. 

Fokusset var blandet andet på globale og lokale historier om herregården som rum for smuglervarer, for forsyninger til spisekammeret, for luksusgenstande og - varer, og som rum for det levede liv for herskab og tjenestefolk.
Hvilke varer der blev købt og solgt, hvor blev genstandene blev placeret, og hvad deres forhold til herregårdens interiør, mennesker og økonomi var. 

Seminaret blev afholdt på Krengerup på Fyn.

Læs programmet her

Herregården Krengerup set fra gårdsplads.

Lensafløsning og herregårdene i det 20. århundrede.

Seminar torsdag den 25. april 2019.

Temaet for årets seminar var: lensafløsningen. I 2019 var det 100 år siden, at Lensafløsningsloven blev vedtaget. Den fik fatale konsekvenser for en lang række adelige slægter, som i kølvandet på loven
blev nødsaget til at sælge deres godser. Mange af disse herregårde fik herefter nye funktioner. Loven kom således på mange måder til at markere afslutningen på den fremtrædende samfundsrolle som herregårdene havde haft gennem århundreder – såvel økonomisk som socialt og kulturelt. Alligevel står herregårdene og historien om dem i dag tilbage som en af grundstenene i vores fælles danske kulturarv og identitet.

Årets seminar foregik på Brobygaard, Fyn

Årets program kan ses her

Udsnit af herregården Brobygaard, hvor en lille gruppe af mennesker er på vej ind ad dør.

Besættelsestiden og de danske herregårde.

Seminar onsdag den 16. maj 2018

Temaet for årets seminar var: Adel og herregård i lys af krig og besættelse. Herunder på den ene side som eftertidens symbol på landsforræderi og på den anden side på krigens overgreb på den nationale kulturarv. Seminaret blev afholdt på Fussingø ved Randers. Centralt for seminaret som perspektivering af de danske forhold stod ph.d. Elyze Storms-Smeets nye forskningsprojekt om herregårdene på den tysk-hollandske
grænse før og efter Anden Verdenskrig. Dagen før var der studietur til herregårde i Himmerland, hvor Lindenborg, Nørlund Gods og Overgaard blev besøgt.

Årets program kan ses her

Herregården Fussingøs hovedbygning set fra havesiden. Hvidkalket hovedbygning i klassicistisk stil. Dele af hvid bindingsværksbygning ses til højre i billedet.