Herregårdenes drifts- og avlsbygninger: Fremtidens udviklingsbetingede om- og tilbygninger – versus arkitektoniske kulturarvsværdier
Sonja Marie Overgaard udførte 2006-2013 ph.d.-projektet Herregårdenes drifts- og avlsbygninger ved Arkitektskolen Aarhus og Dansk Center for Herregårdsforskning.
Sonja Marie Overgaards projekt sigtede bl.a. på at undersøge, om det er muligt at opstille retningslinjer for, hvordan fremtidige udviklingsbetingede ombygninger af herregårdenes drifts- og avlsbygninger i videst muligt omfang kan tilgodese bygningernes arkitektoniske kulturarvsværdier.
Landbrugets dynamiske udvikling har gennem tiden medført produktspecialisering og helt nye driftsformer. En udvikling, som ofte stiller meget specielle krav til drifts- og avlsbygningers indretning og udformning og som dermed potentielt truer den arkitektoniske kulturarv.
På baggrund af empiriske og teoretiske analyser af, hvordan kulturarvens værdier kan sikres i samspil med fremadrettede nyindretninger og nutidig arkitektonisk kreativitet belyste Sonja Marie Overgaard hvor den acceptable grænse ligger mellem det at forandre og det at bevare i forhold til arkitektoniske kulturarvsværdier, nye funktioner samt arkitektoniske ændringer og tilføjelser.
Projektudfører:
Sonja Marie Overgaard
