Herregården mellem ideal og praksis

Dorte Kook Lyngholm udførte 2014-2015 forskningsprojektet Herregården mellem ideal og praksis. Gammel Estrup som hjem og status 1830-1930 på Dansk Center for Herregårdsforskning. Projektet var støttet af Kulturministeriet.

Projektet undersøgte periodens særlige modsætningsfyldte herskabsrolle afspejlet i boligkulturelle idealer og indretningspraksis med herregården Gammel Estrup som eksempel. Projektet belyste de kulturelle distinktioner, der kom til udtryk i de materielle rammer, som den herskabelige familie skabte omkring sig. Ud fra rekonstruktioner af interiør og stemning ønskede det at indkredse kulturelle værdier hos herskabet, hvis selvopfattelse forstås som forankret både i det moderne og det traditionelle.

Efter flere århundreders storhed, hvor familien Scheel rådede over én af landets største godssamlinger og mange herregårde, blev familiens formue og antal af godser efter en fallit i 1800-tallets begyndelse stærkt reduceret. Gammel Estrup var nu eneste tilbageværende ejendom, og ambitionen om at udfolde et herskabeligt pragtideal måtte afvejes nøje med de økonomiske realiteter. Anvendelsen af netop Gammel Estrup som case bidrog til en større forståelse af statusarbejde i et herregårdsmiljø i forandring og illustrere en herskabstype, der i forskningens hidtidige fokus har været underbelyst.

Projektet gennemførtes bl.a. på grundlag af dybdegående arkivundersøgelser af kildegrupper, der hidtil har været upåagtede i denne sammenhæng. Dets resultater blev anvendt direkte i forbindelse med det dengang igangværende arbejde med restaurering og nyformidling af interiører fra årene 1840-1920 i den permanente udstilling på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Projektudfører:
Dorte Kook Lyngholm