Bygningsarkivalsk undersøgelse af Ulstrup herregårds historie

2016-17 blev en bygningsarkivalsk undersøgelse af Ulstrup herregård udført ved Dansk Center for Herregårdsforskning i samarbejde med Ulstrup Fonden. Projektet var støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og blev udført af Kristine Dyrmann og Dorte Kook Lyngholm. 

Rapporten indeholder omkring 300 siders transskriberet kildemateriale og en sammenfatning af kildematerialets oplysninger om bygningens historie. Undersøgelsen giver detaljeret information om blandt andet en omfattende ombygning af Ulstrup i 1750’erne, herskabets nyindretning af den nu fredede sydfløj i 1760’erne, og interiørerne i 1780’erne. Rapporten gør både kildematerialet og informationerne om bygningens historie tilgængelige for det videre arbejde med istandsættelsen af herregården.

Ulstrup. Foto: Hans Henrik Tholstrup

 

Projektudfører:
Kristine Dyrmann og Dorte Kook Lyngholm