Herregårdenes Indian Summer – fra Grundloven 1849 til Lensafløsningsloven 1919
Den 21. og 22. april 2005 afholdt Dansk Center for Herregårdsforskning konferencen “Herregårdenes Indian Summer – fra Grundloven 1849 til Lensafløsningsloven 1919” på Gammel Estrup, Herregårdsmuseet.
Som et spændende tilbud til alle herregårdsinteresserede, herunder dem der ikke havde lejlighed til at deltage i konferencen, udgav Centret i oktober 2006 en bog baseret på arrangementets forskellige ekspertoplæg.
Konferencen og publikationen er et led i Centrets indsats for at fremme forskning og kendskab til danske herregårdes kulturhistorie fra midten af 1800-tallet til lensafløsningen i 1919. Denne periode var en brydningstid i dansk historie, der bød på store udfordringer og omvæltninger for landets herregårde. Samtidig var det en epoke, der ofte betragtes som en gylden tid på godserne, hvor mange herregårde oplevede en sidste blomstringstid – en sand “indian summer” – trods gennemgribende forandringer i deres hidtidige grundlag.
Grundloven i 1849 indvarslede afviklingen af det traditionelle godssystem, da len og stamhuse samt alle privilegier som f.eks. adel, titel og rang blev afskaffet. Ikke desto mindre gjorde indførslen af et nyt storgodssystem og gode konjunkturer i sidste halvdel af 1800-tallet perioden frem til Lensafløsningen i 1919 til en storhedstid på mange danske herregårde – godt hjulpet af de såkaldte “godsejerregeringer” med først Konseilspræsident C. E. Krag-Juel-Vind-Friis og siden Konseilspræsident J. B. S. Estrup i spidsen.
De gode tider kom bl.a. til udtryk i et boom i herregårdsbyggeriet. Sidste halvdel af 1800-tallet er, sammen med renæssancen, den periode hvorfra hovedparten af danske herregårdes hoved- og driftsbygninger stammer. Inspireret af historicismens ideer om tidligere tiders byggestil skabte tidens arkitekter den ene pompøse hovedbygning efter den anden med udsmykninger i tidens nye, moderne byggemateriale – cement. Blandt de bedst kendte ombyggede hovedbygninger er Konseilspræsident C. E. Krag-Juel-Vind-Friis’ eget Frijsenborg ved Hammel.
Det var imidlertid ikke udelukkende hovedbygningerne, der profiterede af byggeboomet. I sidste halvdel af 1800-tallet omstillede mange herregårde produktionen fra kornbrug til animalsk produktion. Det krævede nye store stalde, mejeribygninger og lignende. Mange avlsgårde blev bygget om og ofte placeret et stykke væk fra hovedbygningen, så dermed kom til at ligge for sig selv – fornemt omkranset af nyanlagte romantiske haveanlæg.
De nye hovedbygninger kom til at danne ramme om et ofte storslået herregårdsliv med udstrakt selskabelighed og et stort antal gæster, hvor jagtsæsonen var et af de absolutte højdepunkter. Med til livet på herregårdene hørte også det store tyendehold, der var nødvendigt for at drive herregårdens landbrug og opretholde den herskabelige livsform i de store huse. Herregården var således en stor arbejdsplads såvel indenfor som udenfor hovedbygningen. Til trods for at den med grundloven havde mistet sin traditionelle rolle som lokalsamfundets administrative og juridiske centrum, bevarede herregården dermed i vid udstrækning sin store betydning for egnen.
Perioden fra grundloven i 1849 til lensafløsningen i 1919 spiller således en central rolle i dansk herregårdshistorie og – arkitektur. Den ligger kronologisk tæt på nutiden og har sat sig talrige spor, vi kan opleve i dag. Endvidere er det denne epokes herregårdsliv, der i vid udstrækning ligger til grund for nutidens folkelige forestillinger om livet på de store godser.
Ikke desto mindre er der tale om et på mange måder underbelyst kapitel i forskningen, ikke mindst fordi tidens historicistiske arkitektur af eftertiden er blevet forkastet som stilforvirring uden forskningsmæssig interesse. Med konferencen og den kommende udgivelse ønsker Dansk Center for Herregårdsforskning at skabe øget fokus på denne betydningsfulde periode i dansk herregårdshistorie.
Konferencen vakte interesse blandt en stor skare herregårdsinteresserede og deltagerne talte bl.a. nuværende indehavere af danske godser samt forskere og repræsentanter fra landets universiteter, museer, arkitektskoler og øvrige kulturinstitutioner. Arrangementets tværfaglige spektrum gav anledning til livlige diskussioner og der blev udvekslet erfaringer og skabt nye kontakter på tværs af traditionelle interesse- og faggrupper.
Konferencepublikation
Dansk Center for Herregårdsforskning udgav i efteråret 2006 “Herregårdenes Indian Summer – fra Grundloven 1849 til Lensafløsningen 1919”, der byggede videre på en række af indlæggene fra konferencen. Mere information om bogen kan ses her.